Trin-for-trin spørgsmål til visum-invitation online

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Peter&Larissa
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14.01.2023 16:47:38

Trin-for-trin spørgsmål til visum-invitation online

Indlæg af Peter&Larissa » 14.01.2023 19:38:52

Kære alle,

Jeg hedder Peter, og er ny herinde på ÆUG og vil indledningsvis blot lige sende en stor cadeau til jer alle der hjælper og vejleder herinde, tak for det!

Min situation kort fortalt: så er jeg efter længere tids parforhold, for nylig blivet viet med min skønne bedre halvdel som kommer fra Elfenbenskysten, hvor hun også bor og arbejder. Hun har dog stadig sit første besøg her i Danmark til gode, og på baggrund af det skal jeg nu til at visum-invitere hende hertil for første gang, med henblik på et 4 ugers besøg i foråret.

Jeg har derfor (indtil videre) følgende spørgsmål vedr:

På ÆUG's hjemmeside står der:

"Vi anbefaler at I bruger en invitation, hvor du som den danske reference, påtager dig at dække alle udgifter til rejse og ophold. Vælger I at bruge en invitation, og I ikke er gift, skal din udenlandske partner have tilstrækkelige midler til opholdet på sin egen bankkonto, svarende til 350 danske kroner eller 50 euro pr. døgn opholdet varer. Er I derimod gift med hinanden, er det tilstrækkeligt, at du krydser af, at du står for det økonomiske i forbindelse med rejse og ophold"

Sidstnævnte er jo så vores situation, men, synes jf. flere svar herinde at det er lidt en gråzone, dvs. eftersom jeg er den danske reference, der påtager sig at dække alle udgifter til rejse og ophold for min ægtefælle. Er det så nok (jf. hjemmesiden) eller skal hun stadigvæk dokumentere en el. anden form for økonomi/beløb på hendes egen konto (de omtalte 350 kr. pr. døgn) selvom det er mig der dække alle udgifter?

Hvad er jeres erfaringer med det? og hvis ja, så er det jo lidt misvisende information jr. det der skrives på hjemmesiden?

Peter&Larissa
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14.01.2023 16:47:38

Re: Trin-for-trin spørgsmål til visum-invitation online

Indlæg af Peter&Larissa » 15.01.2023 14:54:47

Hej Jens,

Tak for dit input - AUG skriver følgende:

"Er I derimod gift med hinanden, er det tilstrækkeligt, at du krydser af, at du står for det økonomiske i forbindelse med rejse og ophold"

Måske du ikke fangede dette (men vi altså gift) så mit spørgsmål gik mere på om det (trods ovenstående) stadigvæk er nødvendigt for min hustru selv at dokumentere økonomi i forbindelse med hendes besøg her?

Besvar