Visum til allerede boende udlægning i Danmark

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Hidin
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27.11.2021 10:40:35

Visum til allerede boende udlægning i Danmark

Indlæg af Hidin » 27.11.2021 11:02:27

Hej Alle sammen

Nå en lille kort backstory.
Står i den situation at jeg og min kæreste (som jeg mødte her i DK) Ønsker at leve et liv sammen her i Danmark. Hun bor allerede i Danmark og har en opholdstilladelse under udenrigsministeriet og vienna conventionen da hun arbejder på en ambassade.

Problemet er at hendes chef havde sagt og bagatelliseret at hun i det mindste kunne få lov at blive hans tour ud, som er et halv år mere, men har fået nykker ved at underskrive (han snakker om at han skal være liable til noget offentlig gæld? jeg har ikke kunne få lov at se dokumentet eller få detaljerne) så vi er svært usikre på om han vil underskrive dokumentet, og i så fald udløber hendes opholdstilladelse her i dec...

Lidt blandet info om os

Kærester i 1.5 år, vi ville gifte os, og havde faktisk gået i gang med famillieretshuset, men grundet hendes opholdstilladelse udløber er vi rendt i en mur der.

Vi bor ikke officielt sammen endnu da hun stadig bor på adressen de har givet hende, men vi har købt hus sammen til formål at bo i fra januar.

Hun har været i landet i mange år (mener hun er på 7ende nu) plus hun har tidligere været her i et år som au pair og har derfor en betydelig tiltrækning til Danmark.

Vi har begge en god økonomi, eller måske har kun jeg lige om lidt... og er i hvert fald, PT, begge i arbejde.

Min oprindelige plan var at blive gift så snart vi kunne nu, og derefter gå den traditionelle vej igennem dansk lovgivning med familliesammenføring, hvor vi burde ticke næsten alle boxne af, men nu grundet den lidt bratte, måske stop for opholdstilladelse, er jeg nød til at ændre planen...

Nu overvejer jeg vores muligheder, ink at gøre købet af vores hus færdig, udleje det og flytte til Sverige midlertidigt med hende indtil vi kan bruge EU under fri bevægelse til at komme tilbage. Og til dem der stadig er med så kommer mit spørgsmål endeligt. Hvad har jeg af muligheder for visum til hende? Læste noget om ægteskabsloven 11 a stk. 2 som måske kan hjælpe os med at blive gift, men vil jo stadig ikke give hende et lovlig visum...

Alt råd og vejledning vil blive meget værtsat.

MVH
M og Z

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum til allerede boende udlægning i Danmark

Indlæg af mh1 » 27.11.2021 12:16:14

Er du dansk statsborger? Jeg spørger, fordi I kun vil kunne bruge Sverigesløsningen, hvis du er.

Kunne I evt. tage til Sverige og blive gift der? Uanset problemet med opholdstilladelse burde I kunne få en prøvelses-/civilstandsattest, med hvilken I ville kunne blive viet i Sverige også uden bopæl der. Med den i hånden ville I så kunne søge om familiesammenføring både i DK og Sverige. Vælger I EU-reglerne er din ægtefælle betydeligt bedre stillet end efter danske regler. Men det haster lidt, i og med at din kæreste skal have gyldigt visum/opholdstilladelse for at komme til Sverige.

Link til vielse i Sverige (du kan vælge mellem en række andre sprog, hvis et af dem er lettere for dig end svensk):
https://www.skatteverket.se/privat/folk ... 20579.html

Om EU-/Sverigesløsningen: https://www.aegteskabudengraenser.dk/fa ... eureglerne

Om andre muligheder: https://www.aegteskabudengraenser.dk/arbejdestudie-i-dk
mh
Rådgiver for ÆUG

Hidin
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27.11.2021 10:40:35

Re: Visum til allerede boende udlægning i Danmark

Indlæg af Hidin » 27.11.2021 12:38:07

Tak for det hurtige svar.

Ja er så pæredansk som noget kan være (min mors moster er hobby slægtsforsker og tror faktisk det var en af mine forfædre der smeltede guldhornene hvis jeg husker rigtigt)

Hverken mig eller min kæreste vil have noget problem med at blive gift i sverige, men vil du tro det er muligt at kunne skaffe en civilstandsattest samt blive gift i sverige inden den første december?

Jeg har overvejet Sverige løsningen, men har ikke det bedste overblik over fordelen ved den frem for fri bevægelse, især fordi vi allerhelst håber at kunne bo i det hus vi har købt, plus hun har også en søn vi gerne vil have til danmark hurgtist muligt så et 5 årige ophold i sverige virker lige i overkanten til hvad vi håber på. Selvfølgelig er vi åbne for det hvis det skulle være den eneste mulighed.

Med hensyn til de andre muligheder, så tror jeg desværre ikke at de gælder for os (af hvad jeg kan se), det skulle lige være positiv listen da jeg kunne se at kok var på den, desværre har hun kun relevant arbejdserfaring og ikke uddannelse inden for det så ved ikke om det er en reel mulighed. Til disse skal det også siges at vi er henholdsvis 33 og 34, så en række af dem (fx frivilig arbejde af au-pair) ikke ser ud til at gælde for os.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum til allerede boende udlægning i Danmark

Indlæg af mh1 » 27.11.2021 13:30:50

Nej, inden første december kan I ikke få en attest. Hvad I ville kunne gøre var at tage den nødvendige ferie, tage til Sverige inden opholdstilladelsen udløber, og påbegynde at få en hindersprövning, samt boligjagten. Pas på faldgruber! Der er mange, som udlejer ulovligt og det duer ikke til noget.

Sverigesløsningen ER jo det samme som udnyttelse af den frie bevægelighed, og der er absolut ingen krav om at blive boende i fem år. Print vejledningen som du har fået link til ud, og læs den ordentligt, ikke i huj og hast på jagt efter mulige kvik-fix.

I princippet er et tre-måneders ophold tilstrækkeligt, men hvis du har i sinde og mulighed for at pendle/være i home-office, er det bedre at blive fire-fem måneder - hastværk er lastværk, når det kommer til familiesammenføring, og at samle dokumentation og betale så meget som overhovedet muligt via bank (kredit-/debitkort, må godt være dansk) er af allerhøjeste betydning.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar