Frustrationer
: 18.10.2008 11:40:52
Har vel ikke rigtig noget spørgsmål, men har bare brug for at få luft her hvor der er andre der kan forstå én.
Min kæreste og jeg søgte turistvisum i Ankara d. 28/7 og regnede på det tidspunkt med at der ville gå max. 10 uger, så ville han være i DK, så vi opsagde vores lejlighed i Antalya og lavede en aftale med hans fætter om at kæresten kunne bo hos ham og familien i Ankara i de 10 uger, det ville tage for at få visumet på plads..
3 uger efter ringede de til min kæreste og fortalte at nu var ansøgningen sendt til DK. Vi var positive og tænke at så skete der snart noget og nu ville jeg vel snart få et brev fra US. der gik så endnu en uge og jeg ringede til US for at høre om der var noget nyt, det var der ikke. Derefter har jeg ringet en gang om ugen for at høre om de overhovedet var i gang med sagen, hver gang har jeg fået af vide at sagen stadig lå i kø på computeren og at jeg skulle regne med en sagsbehandlingstid på ca. 10 uger efter de havde modtaget sagen i US.
Jeg ringede så igen for 3 uger siden og fik af vide at nu lå den hos en sagsbehandler, og naiv som jeg åbenbart er, tænkte jeg at så var vi nok ved at være i mål, men jeg hørte stadig ingenting og ringede igen ugen efter hvor en dame fortalte mig at sagen stadig lå i kø på computeren, jeg blev så paf, at jeg bare takkede og lagde på. jeg ringede så igen i tirsdags, der var der gået 13 uger siden vi afleverede ansøgningen i Ankara, her talte jeg med en dame, der på en meget overbærende måde sagde til mig at de 10 uger altså kun var et gennemsnit og det sagtens kunne tage meget længre, jeg bad hende om at kigge på sagen og :" øh hov.. jeg sender lige en mail til hende som skal sende spørgeskemaet til dig"
Fredag modtog jeg så et spørgeskema, som jo bare vil have et svar på det de allerede har spurgt om i Ankara, samt kopi af mit pas og nogle billeder af os sammen.. Det har de brugt 10 1/2 uge på at sende til mig..
Jeg er efterhånden helt ned i kælderen psykisk og har mistet alt tro på at det visum nogensinde kommer, samtidig med at min kæreste står i Ankara uden job eller bolig og selvfølgelig også er dybt frustreret..
Ja, som sagt måtte jeg bare have lidt luft, for ventetiden gør jo én til et omvandrende nervevrag..
Min kæreste og jeg søgte turistvisum i Ankara d. 28/7 og regnede på det tidspunkt med at der ville gå max. 10 uger, så ville han være i DK, så vi opsagde vores lejlighed i Antalya og lavede en aftale med hans fætter om at kæresten kunne bo hos ham og familien i Ankara i de 10 uger, det ville tage for at få visumet på plads..
3 uger efter ringede de til min kæreste og fortalte at nu var ansøgningen sendt til DK. Vi var positive og tænke at så skete der snart noget og nu ville jeg vel snart få et brev fra US. der gik så endnu en uge og jeg ringede til US for at høre om der var noget nyt, det var der ikke. Derefter har jeg ringet en gang om ugen for at høre om de overhovedet var i gang med sagen, hver gang har jeg fået af vide at sagen stadig lå i kø på computeren og at jeg skulle regne med en sagsbehandlingstid på ca. 10 uger efter de havde modtaget sagen i US.
Jeg ringede så igen for 3 uger siden og fik af vide at nu lå den hos en sagsbehandler, og naiv som jeg åbenbart er, tænkte jeg at så var vi nok ved at være i mål, men jeg hørte stadig ingenting og ringede igen ugen efter hvor en dame fortalte mig at sagen stadig lå i kø på computeren, jeg blev så paf, at jeg bare takkede og lagde på. jeg ringede så igen i tirsdags, der var der gået 13 uger siden vi afleverede ansøgningen i Ankara, her talte jeg med en dame, der på en meget overbærende måde sagde til mig at de 10 uger altså kun var et gennemsnit og det sagtens kunne tage meget længre, jeg bad hende om at kigge på sagen og :" øh hov.. jeg sender lige en mail til hende som skal sende spørgeskemaet til dig"
Fredag modtog jeg så et spørgeskema, som jo bare vil have et svar på det de allerede har spurgt om i Ankara, samt kopi af mit pas og nogle billeder af os sammen.. Det har de brugt 10 1/2 uge på at sende til mig..
Jeg er efterhånden helt ned i kælderen psykisk og har mistet alt tro på at det visum nogensinde kommer, samtidig med at min kæreste står i Ankara uden job eller bolig og selvfølgelig også er dybt frustreret..
Ja, som sagt måtte jeg bare have lidt luft, for ventetiden gør jo én til et omvandrende nervevrag..