24-årsreglen / familiesammenføring

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Dalajne
Indlæg: 203
Tilmeldt: 03.08.2008 20:58:51
Geografisk sted: Tyrkiet

24-årsreglen / familiesammenføring

Indlæg af Dalajne » 18.08.2008 19:17:46

Jeg er helt indforstået med at jeg og min kæreste begge skal være 24år før vi kan gifte os i danmark.
Men er der stadig ingen mulighed for at vi kan søge om opholdstiladelse, eller forlængelse på visum? så han kan være her i længere tid. F.eks han kunne tage en uddannelse i danmark, hvis det kan lade sig gøre?

håber i kan hjælpe mig med mit spørgsmål :)
Mvh Line

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 18.08.2008 19:56:31

Hej Line.
I kan sagtens blive gift selvom I ikke er fyldt 24, hvis bare I er fyldt 18. Men I kan ikke få familiesammenføring, før I er blevet 24! Mulighederne for at få opholdstilladelse til din kæreste er desværre begrænsede, og hvis I ikke er gift kan I ikke søge om familiesammenføring.

I kan evt. søge om green card til din kæreste uden at være gift, hvilket giver ham mulighed for at søge job i DK. Men han skal have en uddannelse indenfor en række bestemte erhverv. Læs mere om green card ordningen her.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ningen.htm

Måske har du fulgt debatten om brug af EU-reglerne for dansk udenlandske par under 24. Reglerne er dog pt lidt diffuse, læs mere på ÆUGs hjemmeside her: http://www.aegteskabudengraenser.dk/?p=euregler&m=Links

I kan godt søge visum, men I kan ikke søge om forlængelse af visum.

Håber det besvarede en smule, ellers spørg igen :-)

Dalajne
Indlæg: 203
Tilmeldt: 03.08.2008 20:58:51
Geografisk sted: Tyrkiet

Indlæg af Dalajne » 19.08.2008 20:00:55

Hej ABJ78
tak for svaret, det hjalp lidt.
Men er dog stadig lidt i tvivl.
Vil det sige at vi godt kan gifte os i Danmark, men han kan bare ikke få lov at bo i Danmark, forstår ikke helt den 24-års regel nemlig.

Hvis han så ikke har en uddannelse, kun har taget 15 måneder i militæret, og er igang med skole nu. Hvad så? så er der ikke mulighed for at søge om green card?
Og det med alle de point man kan "samle" ved du hvordan det foregår?
Hvis vi nu søgte om visum i 3 måneder, skulle han så lære dansk på de 3 måneder, og skaffe point på den måde?

Jeg spørger nok rigtig dumt, men er simpelthen så forvirret.

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 24.08.2008 15:21:57

Hej igen.
Kan godt forstå din forvirrelse; systemet er temmelig kringlet.
Men ja, I kan godt gifte jer i DK, mens din kæreste er her på turistvisum, men I kan ikke umiddelbart få lov til at bo her, da I er under 24. Dog skal du være opmærksom på, at din kæreste skal medbringe fødelsattest, civilstandserklæring mv. for at blive gift. Ring til vielseskontoret på det rådhus, hvor I evt. skal giftes, for at høre præcis hvilke dokumenter han skal medbringe hjemmefra, og hvor lang tid i forvejen I skal regne med at reservere tid til vielsen.

Mht. Green-card ordningen må jeg sige, at jeg ikke har hørt om mange, som har benyttet denne ordning. Det er for mig at læse på US hjemmeside temmelig svært at opnå point nok til at få Green-card, medmindre man har en uddannelse indenfor positivlisten.

Du spørger i et andet indlæg vedr. garantistillelse for visum. Det bedste er nok at tale med banken, om de er villige til at stille garantien. Den skal kun gælde under din kærestes ophold, altså max. 90 dage. Når din kæreste rejser hjem bliver garantien frigivet igen.

Mht. invitation har jeg tidligere skrevet noget i retning af nedenstående:

Sted, dato, år
Invitation til turistbesøg i Danmark.
Hermed fremsendes invitation til turistbesøg i Danmark. Nedenfor findes personlige oplysninger om ansøgende part, begrundelse for ansøgning om visum og oplysninger om inviterende part.
- ansøgers navn:
- ansøgers adresse:
- fødselsdato
- telefonnr.

Ansøger og undertegnede mødte hinanden første gang d. X/X-00, og har gennem de sidste to år været kærester. I denne periode har jeg besøgt Mr. X tre gange i Indonesien. Sidst vi mødtes var d. X/X-00 (vedlagt kopi af stempler i passet, flybilletter el. lign.)

Vi føler begge det er på tide, at han møder min familie og venner og også lærer Danmark at kende. Derfor søger vi om 90 dages turistvisum fra XX/XX-00, hvor Mr. X er bevillget 3 måneders ferie fra sit job, som han skal starte på igen XX/XX-00.

Som den herboende og inviterende part påtager jeg mig fuldt økonomisk ansvar, både i forbindelse med rejse- og opholdsudgifter. Der vil blive arrangeret en returbillet og der er sørget for den påkrævede rejseforsikring, der dækker op til 30.000 euro indtil 2 uger efter hjemrejse (vedlagt udskrift af forsikringspolice).

Ønskes der yderligere oplysninger til ovenstående er I velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Navn Efternavnsen

Adresse:
Cpr.nr:
Tlf:
E-mail:

Husk, I skal ikke betale rejseforsikringen før visum! Men I kan godt indhente tilbud fra forsikringsselskaber enten her i DK eller Tyrkiet, som så betales når I har fået svar fra US.

Held og lykke.

Besvar