Hej,
Jeg står i den situation, at jeg under mit ophold i New Zealand har forelsket mig i en 23-årig mand fra Chile. Jeg er selv 24 år.
Jeg er nødtsaget til at tage tilbage til Danmark i maj måned på grund af mit studie. Jeg vil rigtig gerne have min kæreste med til Danmark.
Jeg vil først beskrive mine egne tanker/planer, og så håber jeg på, at I efterfølgende kan komme med andre idéer til, hvordan jeg lettest kan beholde min kæreste i Danmark i fremtiden.
Vores plan er, at jeg bor hos ham i New Zealand, hvor vi har samme adresse indtil maj. Han vil derefter søge et working holiday visa for det første år i Danmark, hvor vi ligeledes vil have samme adresse.
Forhåbentlig kan vi derefter søge om familiesammenføring, da vi til den tid har været samboende i omkring 1,5 år, og vi forhåbentlig opfylder de øvrige regler angående garanti, job, etc.
Tror I, at det er muligt at opnå familiesammenføring efter kun 1,5 år? Eller vil det være smartere at blive gift? Dog vil vi begge gerne vente med ægteskab til vi har økonomi til et ordenligt bryllup.
Tak fordi I tog jer tid til at læse mit spørgsmål!
Få Chiliensk kæreste til Danmark
Re: Få Chiliensk kæreste til Danmark
Den skitserede plan burde holde, såfremt du har folkeregisteradresse og lovligt ophold i new Zealand.
Re: Få Chiliensk kæreste til Danmark
Tak for svar, Skaanebo!
Jeg har ændret min folkeregisteradresse til hans adresse i New Zealand. Dog opholder jeg mig her kun på et turist visum - men jeg formoder, at dette ikke er et problem?
Jeg har ændret min folkeregisteradresse til hans adresse i New Zealand. Dog opholder jeg mig her kun på et turist visum - men jeg formoder, at dette ikke er et problem?
Re: Få Chiliensk kæreste til Danmark
Turistvisum betyder ferielignende ophold. Det kan I ikke bruge til noget, medmindre det visum giver dig lov til at være der i mindst et halvt år. Working holiday visum kan fx bruges.
Re: Få Chiliensk kæreste til Danmark
Åh, det bliver da også mere og mere kompliceret!
Måske det i så fald er lettere at gifte os? Vil det i så fald være i orden, hvis vi gifter os, efter vi har været i Danmark i et halvt års tid eller sådan noget? Primært for at sikre, at myndighederne ikke anfægter vores årsag til ægteskabet.
Tusinde tak for hjælpen!
Måske det i så fald er lettere at gifte os? Vil det i så fald være i orden, hvis vi gifter os, efter vi har været i Danmark i et halvt års tid eller sådan noget? Primært for at sikre, at myndighederne ikke anfægter vores årsag til ægteskabet.
Tusinde tak for hjælpen!
Re: Få Chiliensk kæreste til Danmark
Ja, hvis I gifter jer, behøver I ikke tænke på at skaffe dokumentation for tidligere samliv.