VU2 visum til PH kæreste og bankgaranti

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Incognito
Indlæg: 49
Tilmeldt: 07.11.2013 14:12:57

VU2 visum til PH kæreste og bankgaranti

Indlæg af Incognito » 24.06.2015 05:52:30

Hej

Er der regler for om min Filippinske kæreste skal bevise et par gange til ambassaden at hun har et stort beløb stående på hende bankkonto hvis jeg inviterer hende herop på et VU2 visuminvitation?

En ven fortalte mig, at hans Thailandske kæreste skulle have 40.000 baht ( 9.000 dkk ) stående på hendes konto. Og så tænke jeg, om der var samme regel for min Filippinske kæreste og om beløbet var omtrent det samme.

Er der nogen der tør spå om bankgarantien med DF ved roret? Skal man skynde sig inden de gør det værre end det allerede er?

Findes der en simpel to-di liste hvordan man gør?

f.eks.

1) Besøg hende og tage billeder hvor vi er sammen
2) lav VU2 visum, og reserver flybillet til de dage visumet gæler, køb rejseforsikring.
3) Hun skal have pas, bopæl, fast arbejde og evt 9.000 dkk på hendes konto
4) Hun skal tage til ambassaden og udfylde blanketter, vise bankudskrift på 9.000 dkk
5) Tag til ambassagden igen for et interview, og vent på godkendelse/afslag samme dag
6) Køb flybiletten
7) osv osv osv :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: VU2 visum til PH kæreste og bankgaranti

Indlæg af fundiver199 » 24.06.2015 09:52:27

Det er et krav for visum, at man har tilstrækkelige midler til rejse og ophold. Hvis man selv skal dække udgifterne men dog har gratis privat indkvartering, skal man råde over 350 kroner for hver dags ophold i Danmark. De penge dækker så udgiften til at spise på restaurant, transport osv.

Man kan også have tilstrækkelige midler ved at have en pålidelig vært, der i invitationen har angivet, at han eller hun vil dække alle udgifterne. En kæreste eller ægtefælle er som udgangspunkt altid en pålidelig vært.

Den danske ambassade i Bangkok har herudover lavet nogle interne retningslinier, som de følger, når de tager stilling til, om et visum kan udstedes af ambassaden uden yderligere undersøgelser af sagen.

Det er helt frivilligt, om man vil leve op til de retningslinier herunder dokumentere det beløb i bath, som du nævner. Men hvis man ikke lever op til dem, må man være forberedt på, at de sender sagen videre til Udlændingestyrelsen, hvilket giver forlænget sagsbehandlingstid.

Hvis man ikke søger via ambassaden i Bangkok, er det selvfølgelig helt irrelevant, hvilke retningslinier den ambassade har udviklet for sin sagsbehandling.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: VU2 visum til PH kæreste og bankgaranti

Indlæg af fundiver199 » 24.06.2015 10:01:26

Hvad angår bankgarantien og de øvrige krav for familiesammenføring, så blev de nuværende regler vedtaget i 2012 af alle partierne i rød stue + Liberal Alliance. Derfor er flertallet bag reglerne intakt, selvom der nu er flertal for en anden regering.

Om Liberal Alliance kan overtales af VKO til at stemme for nye stramninger i FS-reglerne, og i givet fald hvilke, det skal man nok næsten have en krystalkugle for at udtale sig om. Som alt andet i politik handler det vel bla. om, hvad partiet evt. kan få til gengæld.

Men som udgangspunkt mener Liberal Alliance jo, at danskeres ægtefæller skal være velkomne i Danmark, hvis de kan forsørge sig selv eller bliver forsørget af den danske ægtefælle, og tegner en privat sygeforsikring de første 5 år. Og derfor er valgresultatet vel ikke i første omgang så kritisk for FS, som man måske kunne formode eller frygte.

Incognito
Indlæg: 49
Tilmeldt: 07.11.2013 14:12:57

Re: VU2 visum til PH kæreste og bankgaranti

Indlæg af Incognito » 24.06.2015 10:39:21

Tak for svar. Men min kæreste er fra Filippinerne og ikke Thailand. Jeg brugte bare min vens erfaring som eksempel i håb at i kunne forstå mit spørgsmål :)

Besvar