Jeg får besøg af min kæreste fra Peru her sidst i Juni hvor hun vil blive i 3 uger. Nu har jeg så siddet og læst og læst herinde på denne fantastiske side hvor der er utrolig meget hjælp at hente, men jeg er dog stadig lidt forvirret.........
Min kæreste har fået visum, det gik nogenlunde problemfrit da hun havde sat sig godt ind i hvad de forlangte af dokumenter at få forevist på den Finske ambassade.
Nu kommer jeg så i tanke om at hun jo skal mellem lande i Amsterdam og derfra videre til Kastrup. Kan den mellem landing blive et problem for hendes videre færd til DK? Skal hun medbringe andet end selvfølgelig passet med visum og Invitations brevet? Skal hun rejse med kontanter på sig?
Vi har kendt hinanden i godt et år nu og jeg har været dernede på ferie og besøge hende og hendes familie. Vi har planer om at gifte os på Rådhuset her i DK næste gang hun kommer til DK og dernæst vil vi giftes i Peru til rigtig stort kirke bryllup med alt hvad der dertil hører sig til. Men alle de spørgsmål jeg har dertil kommer på et senere tidspunkt.
Uffe