Side 1 af 2

2x perioder på samme visum

: 03.05.2015 15:59:33
af Chr. R.
Hej igen :D

Min situation er denne: Jeg er nu blevet forlovet med min kæreste under et besøg hos hende (Filippinerne). Under besøget gav jeg en invitation, således hun (forhåbentlig) senere på året kan komme til landet, og her for vi kan blive gift. Den sidste oplyst fremgår ikke af hendes visum ansøgning/min invitation.

Herefter er det vores plan, at hun vender tilbage, og vi straks ansøger om en opholds- og arbejdstilladelse til hende, som myndighederne får ca. 4 måneder før hun 24. Sidst på året vender jeg igen tilbage til hende, og der fejre jul og nytår, hvorefter vi sammen vender tilbage til Danmark. På det tidspunkt er hun knap 3 uger fra at fylde de magiske 24 år (hun "mangler" blot 18 dage), og derfor formoder jeg ikke hun "blot" kan vende tilbage uden enten med en ny visum periode, eller på en "ok" nu når der både er ansøgt om en opholdstilladelse samt hun da er så tæt på de 24 år.

Spørgsmålene er nu disse:
1) Anden gang hun vender tilbage til Danmark, skal hun da have et visum til den periode, eller kan hun slippe ind i landet på et andet lovligt grundlag.
2) Såfremt hun hendes besøg 2. gang også kræver et visum, kan man da ansøge om ET "samlet" visum for de to perioder hun kommer til landet før hun fylder 24 år, og ændre det noget i det tildelte visum, at hun anden gang kommer til landet som min hustru?
3) Kræves det at hun aflevere den originale invitation fra mig, eller må jeg scanne den ind og sende den elektronisk så hun kan printe en kopi ud? Oplysningerne er jo de samme uanset hvad, og hun har andre dokumenter der beviser at jeg "findes", herunder mit originale fødsels- og dåbs attest, og så kopi af mit kreditkort samt pas. Altså, skal invitationen fremsendes eller er det nok med et print.

Jeg formoder at hun må/kan opholde sig fuldt lovligt i landet, efter den dato hun er fyldt 24 år, nu når der er indsendt en ansøgning med 4 måneders frist frem til hendes fødselsdag. Selvsagt er det ikke lovligt, såfremt jeg/vi da allerede da har fået et afslag. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl heri, eller hvis der er noget jeg/vi bør være opmærksom på.

Som bonus information til andre, så er der fremover her man som filippiner skal ansøge om et visum til Danmark (hel ny aftale): http://www.vfsglobal.com/Denmark/Philippines/index.html

På forhånd mange tak for svar :mrgreen:

Re: 2x perioder på samme visum

: 04.05.2015 02:15:13
af fundiver199
1) Enten visum eller opholdstilladelse.

2) Det er muligt at søge om et visum, der er gyldigt til 1, 2 eller multible indrejser. Se ansøgningsblanketten.

3) Kan du ikke bruge den elektroniske invitationsblanket fra Nyidanmark?

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at få visum, hvis man har søgt familiesammenføring, før Udlændingestyrelsen er nået så langt, at de har taget stilling til, om man er proformagift eller tvangsgift.

Det taler for, at din kæreste enten søger om visum til 2 indrejser, eller at I ændrer jeres planlægning.

Re: 2x perioder på samme visum

: 04.05.2015 15:53:16
af Chr. R.
Tak for svar :D
fundiver199 skrev:1) Enten visum eller opholdstilladelse.
Og i og med hun ikke er fyldt 24 inden indrejse nr. 2, så skal hun også her have et visum. Korrekt?
fundiver199 skrev:2) Det er muligt at søge om et visum, der er gyldigt til 1, 2 eller multible indrejser. Se ansøgningsblanketten.
Taler du her om invitationen (VU2) eller hendes ansøgning om et Schengen Visa? Ingen af stederne synes jeg der fremgår man kan søge om et visum dækkende flere (min.2) perioder.

Såfremt det nu er muligt med 2 perioder på samme visum, så skal man vel også fremlægge 2x retur flybillet. Det vil jo ikke ske her, idet der er en klar forventning og en Opholds- og Arbejdstilladelse med udgangen af periode 2, altså den dag hun fylder 24 (senest). Hvorledes skal man så oplyse dette, og er det overhovedet muligt at få visum uden der også forelægger en retur billet?
fundiver199 skrev:3) Kan du ikke bruge den elektroniske invitationsblanket fra Nyidanmark?
Nej desværre ikke, idet den kun er gyldig i 6 måneder, og her vil vi gå ud over den periode, når vi også husker at tillægge den tid der skal bruges på at få udstedt visumet (vi ryger tæt på 7 måneder).

Men den originale kan fremsendes, ligesom det ville være dejligt let at fremsende den pr mail. Men det fremgår ingen steder der skal være originale der ansøges med. Derfor mit spørgsmål.
fundiver199 skrev:Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at få visum, hvis man har søgt familiesammenføring, før Udlændingestyrelsen er nået så langt, at de har taget stilling til, om man er proformagift eller tvangsgift.

Det taler for, at din kæreste enten søger om visum til 2 indrejser, eller at I ændrer jeres planlægning.
Såfremt det er muligt på baggrund af de oplysninger jeg her og forrige indlæg har oplyst, så vil helt klart gå efter en samlet visum ansøgning, dækkende de 2 perioder, og altså før vi er gift og der vil ikke blive noget familiesammenføring, "kun" en ansøgning om Ophold- og Arbejdstilladelse. Har jeg misforstået dig her, nu når du nævner Familiesammenføring???

Re: 2x perioder på samme visum

: 06.05.2015 08:30:58
af fundiver199
Chr. R. skrev:Og i og med hun ikke er fyldt 24 inden indrejse nr. 2, så skal hun også her have et visum. Korrekt?
Ja hun kan jo ikke have en opholdstilladelse, når alderskravet ikke er opfyldt.
Chr. R. skrev:Taler du her om invitationen (VU2) eller hendes ansøgning om et Schengen Visa? Ingen af stederne synes jeg der fremgår man kan søge om et visum dækkende flere (min.2) perioder.
Jeg taler selvfølgelig om ansøgningsskemaet for schengenvisum. I rubrik 24 skal din kone vælge mellem 1, 2 eller flere indrejser ved at sætte et kryds.
Chr. R. skrev:Såfremt det nu er muligt med 2 perioder på samme visum, så skal man vel også fremlægge 2x retur flybillet.
Nej man skal kun fremvise reservation for den første rejse. Hele pointen er netop at give den rejsende mere fleksibilitet. Men det bliver kontrolleret ved indrejse i Schengen, om man har midler til ophold og hjemrejse.

Så uanset at man har visum, kan man stadig blive afvist, hvis man ikke kan fremvise en billet ud af Schengen ved sin indrejse. Ambassaden "beskytter" bare ikke en mod dette ved at fremrykke kontrollen til en visumansøgning. Sådan er det også for dem, der er visumfri.

At give visum til mere end 1 indrejse er et udtryk for, at man har fuld tillid til den rejsende og ikke finder det nødvendigt med et tæt kontrol forud for hver eneste rejse. Derfor er det typisk heller ikke muligt at få et sådant visum, hvis man aldrig tidligere har været i Schengen.
Chr. R. skrev:Nej desværre ikke, idet den kun er gyldig i 6 måneder, og her vil vi gå ud over den periode, når vi også husker at tillægge den tid der skal bruges på at få udstedt visumet (vi ryger tæt på 7 måneder).
De 6 måneder er vel den tid, der højest må gå, fra du udfylder invitationen, til din gæst søger om visum. Ikke til visum er udløbet. Selvfølgelig er det meningen, at så mange som muligt skal bruge de elektroniske blanketter. Hele den offentlige forvaltning i Danmark er jo i fuld gang med at blive digitaliseret. Og hvis en elektronisk invitation højest må være 6 måneder gammel, så gælder det samme naturligvis også for en, der er skrevet på papir.
Chr. R. skrev:Såfremt det er muligt på baggrund af de oplysninger jeg her og forrige indlæg har oplyst, så vil helt klart gå efter en samlet visum ansøgning, dækkende de 2 perioder, og altså før vi er gift og der vil ikke blive noget familiesammenføring, "kun" en ansøgning om Ophold- og Arbejdstilladelse. Har jeg misforstået dig her, nu når du nævner Familiesammenføring???
Familiesammenføring er et ord, der i daglig tale bruges om en opholdstilladelse, der gives med henblik på, at man kan leve sammen med et familiemedlem i Danmark. Typisk sin ægtefælle eller sin biologiske far eller mor.

Re: 2x perioder på samme visum

: 07.05.2015 05:05:44
af Chr. R.
Tak for de uddybende svar.
fundiver199 skrev: ...At give visum til mere end 1 indrejse er et udtryk for, at man har fuld tillid til den rejsende og ikke finder det nødvendigt med et tæt kontrol forud for hver eneste rejse. Derfor er det typisk heller ikke muligt at få et sådant visum, hvis man aldrig tidligere har været i Schengen...
Det her er så endnu en udfordring, idet det krævede fremmøde for at søge visum, hvilket koster hende 3 rejsedage pr gang + omkostningerne hertil.

Idet du nu oplyser, at man typisk ikke får et visum til flere besøg første gang, vil dit råd så være, blot at søge visum til det første besøg, såfremt man nu risikere at et "dobbelt visum" vil blive afslået, og hun derfor må bruge både tid og penge til igen at tage tilbage for at aflevere en ny ansøgning for et "enkelt visum"?

Tæller det ikke til vores fordel, at jeg stiller bolig til rådighed samt finansiere hendes ophold her, hvilket jo fremgår af invitationen, og hun dermed måske har en chance for et "dobbelt visum"?

Vil et afslag på et "dobbelt visum" ikke indebære, at man så skal søge forfra på ny for at få et "enkelt visum"?

Undskyld de mange spørgsmål, men jeg vil gerne spare hende for unødige rejsedage og penge hertil :)

Re: 2x perioder på samme visum

: 07.05.2015 08:38:12
af fundiver199
Jeg ved det faktisk ikke. Det er muligt at ambassaden vil vælge at være venlig og udstede et visum til 1 besøg, således at ansøgningen imødekommes delvis. Hvorfor ikke spørge ambassaden pr. mail eller telefon? De må kunne svare på den slags.

Re: 2x perioder på samme visum

: 08.05.2015 15:12:45
af Chr. R.
fundiver199 skrev:Jeg ved det faktisk ikke. Det er muligt at ambassaden vil vælge at være venlig og udstede et visum til 1 besøg, således at ansøgningen imødekommes delvis. Hvorfor ikke spørge ambassaden pr. mail eller telefon? De må kunne svare på den slags.
Jeg har nu fulgt dit råd, og skrevet til den danske ambassade (Visa sektionen) i Filippinerne.

Deres svar er, at de ikke afslår en visum ansøgning til en førstegangs ansøger med ønske om flere ophold på samme visum, uden der er belæg herfor. Deres generelle vejledning er "Kan visumansøgningen godkendes vil den blive det, og omvendt kan der selvfølgelig også være tale om et afslag. Sagt med andre ord, det kan godt være at det kun gives visum til en kortere periode end ønsket, men der gives kun afslag, når det er begrundet."

På baggrund af ambassadens svar, forsøger vi nu at indgive en ansøgning der dækker over to længere perioder (3-4 ugers varighed), og så må vi afvente udfaldet. Men jeg er da optimistisk på baggrund af ambassadens svar. Skulle det alligevel ende med et afslag, vil jeg poste det her i tråden, så med mindre det sker, så kan det altså godt lade sig gøre :D

Go' weekend derude, og et STORT tak til fundiver for de mange gode og anvendelige svar :wink:

Re: 2x perioder på samme visum

: 11.05.2015 05:03:04
af Chr. R.
fundiver199 skrev:3) Kan du ikke bruge den elektroniske invitationsblanket fra Nyidanmark?
Også her mødte jeg en uventet udfordring, for efter at nærlæst ALT herom, udfyldte jeg en elektronisk invitationsblanket, og troede dermed at den del af opgaven så var løst.

Men efter man har klikket sig færdigt og fået gemt dokumentet og fået en kode, dukker denne meddelelse op: "Visumansøger skal aflevere sit invitations-id sammen med sin visumansøgning. Vær opmærksom på, at invitations-id´et kun kan bruges, hvis ansøger indgiver sin ansøgning via en dansk ambassade eller generalkonsulat."

Heldigt jeg nærlæste dette, og for at være HELT sikker, kontaktede jeg VFS Global for at høre nærmere. Deres svar er: "Regarding on your concern, we are accepting hard copies of the documents required on the checklist."

Dette kunne let have kostet 3 dage forgæves rejse og udgifter hertil, hvis jeg havde overset informationen der først oplyses til aller sidst :?

Re: 2x perioder på samme visum

: 11.05.2015 06:10:50
af fundiver199
VFS Global skal jo ikke behandle ansøgningen. De er kun et rent postkontor. Og ambassaden kan se den elektroniske invitationsblanket i deres system. Hvis det altså vel at mærke er den danske ambassade, der skal behandle ansøgningen?

Hvis det stadig er den norske ambassade, der står for det, så er det rigtigt, at du ikke kan bruge den elektroniske løsning. Det fremgår også af Nyidanmark, at man kun kan bruge den, hvis man søger visum via en dansk ambassade.

Re: 2x perioder på samme visum

: 11.05.2015 17:25:15
af Chr. R.
fundiver199 skrev:VFS Global skal jo ikke behandle ansøgningen. De er kun et rent postkontor. Og ambassaden kan se den elektroniske invitationsblanket i deres system. Hvis det altså vel at mærke er den danske ambassade, der skal behandle ansøgningen?

Hvis det stadig er den norske ambassade, der står for det, så er det rigtigt, at du ikke kan bruge den elektroniske løsning. Det fremgår også af Nyidanmark, at man kun kan bruge den, hvis man søger visum via en dansk ambassade.
Jeg skrev til VFS Global med et meget præcist spørgsmål, nemlig om de ville modtage/acceptere en visumansøgning som er ledsaget af en digital invitation, eller der SKAL forelægge et skriftlig invitation.

Deres svar hertil kan vist ikke tolkes på anden måde, at der SKAL forlægge en invitation i en papirudgave, og man således IKKE modtager/acceptere en ansøgning ledsaget at et "kodet" invitation.

Det nu KUN VFS Global der står for modtagelsen af visumansøgninger til Danmark i Filippinerne.

Re: 2x perioder på samme visum

: 12.05.2015 05:55:29
af fundiver199
Ifølge den norske ambassades hjemmeside er visumsagsbehandlingen overgået til den danske ambassade. Det betyder, at den elektroniske invitationsblanket kan og bør bruges. Den eneste grund til, at det evt. kan forholde sig anderledes, skulle være, at den danske ambassade endnu ikke har sin IT oppe og køre. Men det lyder meget usandsynligt.

Jeg har nu sendt en email til den danske ambassade i Manila og spurgt, om VU2 online kan bruges, når man ønsker at invitere en gæst fra Filippinerne. Jeg poster svaret her, når jeg modtager det.

Re: 2x perioder på samme visum

: 12.05.2015 13:34:53
af fundiver199
Så har jeg allerede fået svar fra ambassaden :-)

................................

Kære (Navn)

Tak for din mail til ambassaden i Manila.

På vores hjemmeside www.filippinerne.um.dk og

www.nyidanmark.dk, kan du finde alt nyttig information om hele visumansøgningsprocessen.

Du har som vært for visumansøgeren mulighed for at lave invitationen online via sidstnævnte hjemmeside. En såkaldt VU2 form.

Ambassaden har outsourcet visummodtagelsen, og ansøger kan bestille tid via visumcentret (Visa Application Center www.vfsglobal.com/denmark/philippines ).

Skulle ovenstående ikke besvare din henvendelse, skal du være velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen,
______________________________________________________

CHRISTIAN MAGNUS DAHL / CHRDAH@UM.DK
CONSULAR AND VISA OFFICER
DANISH EMBASSY, MANILA
11/F 11th CORPORATE CENTER
11th Avenue corner Triangle Drive
Bonifacio Global City
Taguig City 1634
FILIPPINERNE.UM.DK

Re: 2x perioder på samme visum

: 12.05.2015 16:28:38
af Chr. R.
Jeg har så skrevet til selvsamme sted i morges kl. 05.28, indeholdende en kort præsentation af problemstillingen, samt hvad jeg skrev til VFS Global samt deres svar herpå, og derpå få bekræftet om VFS Global har ret i deres "afslag" af en visumansøgning med en online-invitationsblanket, og altså hvorledes jeg/vi skal forholde os. Det hjælper jo ikke at ansøgningen BURDE modtages/accepteres hos VFS Global, men de så alligevel ikke gør det når man møder frem.

Jeg har så ikke fået svar på min mail, selvom det blev sendt først. Mon ikke man er i gang med at få afstemt proceduren internt?

Skulle jeg få et svar, så poster jeg det selvsagt også her.

Fornemt med så en engageret proaktiv indsats - godt arbejde fundiver199 :mrgreen:

Re: 2x perioder på samme visum

: 12.05.2015 17:53:49
af fundiver199
En visumansøgning er antagelig, hvis følgende er opfyldt:

* Der er afleveret et udfyldt ansøgningsskema
* Der er afleveret 2 stk. pasfoto, der lever op til kravene
* Der er fremvist et pas, som er gyldigt mindst 3 måneder ud over den planlagte rejse
* Der er betalt ansøgningsgebyr
* Der er optaget biometri, hvis dette ikke er gjort ved en tidligere ansøgning

Alt andet er FORSLAG til, hvad der kan øge chancerne for at visum udstedes, det er IKKE krav for, at ansøgningen er antagelig. Du kan læse om en visumansøgnings antagelighed (engelsk: admissible) i afsnit 5.4.2 af visumhåndbogen.

http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publ ... ndbook.pdf

Grundlæggende roder du rundt i dette, fordi du har en ide om, at visummodtagelsescenteret har kompetence til at afvise eller afslå din kærestes visumansøgning, og at der dermed skal foregå en form for sagsbehandling, når hun møder op i visummodtagelsescenterets skranke.

Men det er slet ikke tilfældet. Visummodtagelsescenteret bliver betalt for at udføre en helt simpel opgave som postkontor på ambassadens vegne, og det er først på ambassaden, at sagsbehandlingen overhovedet begynder.

Re: 2x perioder på samme visum

: 03.06.2015 07:06:54
af Chr. R.
Jeg har ikke modtaget noget svar fra ambassaden for min henvendelse :(

Derimod har vi besluttet at afprøve "systemet", og det er bestemt ikke en positiv oplevelse.

Pt er der 2 problemer:
1) VFS Global har ikke styr på deres bookingsystem, hvilket har betydet en uges uventet ophold i Manila, da der pludselig opstod en ugen ventetid i deres system, og vi lagde da billet ind på først mulig tidspunkt. 1½ dag senere, kunne man aflevere sin ansøgning allerede samme dag - MEGET underligt. Ambassaden er underrettet om dette, og de har lovet mig et svar.

2) I går blev visumansøgningen så afleveret, og VFS Global godtog ansøgningen - næsten...

Alle de fornødne dokumenter var at finde, samt lidt mere, men de oplyste at det IKKE var muligt at ansøge om andet end blot en indrejse. De rettede derpå hendes ansøgning til en indrejse.

Jeg har tidligere kontaktet ambassaden om dette, og fået en andet og et umiddelbart meget præcist svar, så nu har jeg igen kontaktet ambassaden og forelagt dem hændelsesforløbet samt kopi af deres svar samt anden nødvendig dokumentation.

Nu må jeg afvente og se, om ambassaden også forsat er velvillige, og dermed ændre ansøgningen til 2-indrejser, og får indskærpet reglerne overfor VFS Global og få gjort dem opmærksom på deres booking rod.