Side 1 af 1
Turistvisum til Storbritannien med midlertidig opholdstilladelse i Danmark
: 25.02.2015 17:24:18
af bolind
Min kone er fra Filippinerne, og har Filippinsk pas. Lige om snart får vi forhåbentligt tilkendt familiesammenføring, hvorved hun som bekendt får en midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
Vi kunne godt tænke os at tage på ferie til London for at besøge nogle venner. Giver den danske opholdstilladelse nogle særlige rettigheder, eller skal der søges visum helt som hvis hun ikke havde noget med Danmark at gøre?
Re: Turistvisum til Storbritannien med midlertidig opholdstilladelse i Danmark
: 25.02.2015 17:56:22
af skaanebo
Der er for nylig afsagt en dom om, at briterne skal respektere EU-reglerne, men om de faktisk har implementeret dem, er endnu uvist. Spørg på den britiske ambassade
Re: Turistvisum til Storbritannien med midlertidig opholdstilladelse i Danmark
: 26.02.2015 06:48:00
af fundiver199
EU-reglerne dækker ikke nationale opholdstilladelser, så den dom, skaanebo omtaler, har ikke betydning for jer.
Da Storbritannien ikke er en del af Schengen området, fritager en opholdstilladelse i et schengenland ikke indehaveren fra de britiske visumkrav. Så din kone skal før rejsen søge om et visum på den britiske ambassade.
Det er så formentlig ret let at få, når hun bor fast i et andet vestligt land. Men ulejligheden og udgiften slipper I ikke for.
Re: Turistvisum til Storbritannien med midlertidig opholdstilladelse i Danmark
: 26.02.2015 07:09:22
af bolind
Tak for svar begge to, vi må til lommerne. Dog ser det ud til, at man kan få visa for 1, 2, 5 og 10 år (til stadig stigende priser) så måske det var et bedre køb, både målt i pund sterling og bøvl.