Side 1 af 1
Forlænget visum ved fødsel i DK ?
: 16.01.2015 14:50:08
af tphansen
Hej,
Er der nogle der ved, hvis min kæreste fra thailand som er gravid får visum til danmark og føder her i danmark, hvilket vi ønsker at hun gør. Kan hun så få forlænget sit visum eller ?
Håber I kan hjælpe !

Re: Forlænget visum ved fødsel i DK ?
: 16.01.2015 17:04:06
af mh1
Da flyselskaberne ikke vil medtage passagerer som er i tredje trimester, vil hun formodentlig højst kunne forvente at få et visum som slutter før hun er i tredje trimester.
Der er større risko for at hun slet ikke får visum, end der er chance for at hun vil få lov til at blive i DK. Endvidere skal hun forvente at selv skulle betale for læge- og hospitalsudgifterne, da det er højst usandsynligt at hun kan få en rejsesygeforsikring, som omfatter fødsel.
Re: Forlænget visum ved fødsel i DK ?
: 17.01.2015 22:49:44
af tphansen
Hej og tak for svar
Jeg har bare hørt om andre der har gjort lignende, men jeg ved så ikke helt hvordan de har kringlet den....
tak for svaret

Re: Forlænget visum ved fødsel i DK ?
: 18.01.2015 00:36:56
af mh1
Jeg kan så ikke helt se formålet med at 'kringle den' - det giver jo ikke moderen nogen som helst fordele. Det eneste der kan opnås er at barnet, som bliver født med dobbelt statsborgerskab, ved at blive født i DK ikke bliver nødt til at søge om at bevare det danske når det bliver 20 (skal gøres inden det fyldte 22. år) (gældende lov).
Re: Forlænget visum ved fødsel i DK ?
: 19.01.2015 12:49:01
af fundiver199
Hvad mange gør, er at gifte sig og søge om familiesammenføring, når de venter barn sammen. Har man gjort det, og er den gravide kvinde i Danmark på processuelt ophold, medens hun venter på afgørelsen, er fødslen på et dansk hospital efter fast praksis gratis.
Hvis I ikke ønsker at bo sammen i Danmark, kan jeg i lighed med mh ikke forstå, hvad formålet skulle være med, at fødslen foregår her? Så er det da bedre for hende at føde i sine kendte omgivelser med hendes mor og andre til at assistere efter fødslen.