Ja det er jo herligt så "fleksible" de europæiske visumregler er. På Filippinerne får europæiske statsborgere automatisk stemplet et 21 dages visum i deres pas ved indrejse, og det er altså ikke nødvendigt at søge visum hjemmefra hvis man blot skal på ferie eller familiebesøg.
Ønsker man at blive i længere tid, kan man henvende sig på det nærmeste immigrationskontor og formedelst 230 DKK købe sig til et visum, som gælder i yderligere 38 dage, altså 59 i alt. Ønsker man at blive i endnu længere tid kan man henvende sig på nærmeste immigrationskontor igen og købe en forlængelse for 1 eller 2 måneder af gangen i op til 18 månder i alt. Der er så forskellige priser, regler og krav, alt efter hvor længe, man har været i landet, men pointen er, at det kan lade sig gøre.
På mange måder er Filippinerne et meget dårligt fungerende U-land, som kunne lære meget af f.eks. Danmark, men netop på dette punkt må man vist sige, at vi kunne lære en hel del af dem.......
