Side 1 af 1
Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 14.08.2014 14:12:42
af Pelle
Hej,
Jeg har 3 små spørgsmål mht min kones kommende visumansøgning. Jeg har prøvet at søge efter svar på nedenstående, men har ikke kunnet finde noget.
Jeg skal til at udfylde skemaet VU2 som invitation til min kones visumbesøg i oktober. I rubrik 2 spørges der om min ansøger skal bo hos mig og på hvilken adresse. Stilles der nogle krav til denne bolig? Afhængig om jeg har fundet en lejlighed inden visumansøgningen eller ej bor jeg måske på et 12m2 kollegieværelse. Vil dette have negativ indvirkning på min invitation at denne bolig ikke er egnet til 2 personer? Som løsning kan vi bare få min mor til også at invitere og så sige at hun bor der, men jeg tænker hvis det alligevel ingen indflydelse har kan man lige så godt lade være at involvere ens forældrene?
Har det nogen negativ indflydelse på visumansøgningen at min kone boede i DK på et studievisum fra 09-2013 til 07-2014 og allerede i 09-2014 ansøger om et turistvisum igen?
Sidste spørgsmål, i rubrik 5 + 6 skal man skrive hvem der betaler henholdvis rejse og ophold. Hvad er sikres? At jeg garanterer ophold, eller er det ligeså godt at hendes mor giver skriftlig garanti for at hun dækker alle rejseudgifter og så vedhæfter kopi af hendes midler (langt over rigeligt)?
Eller er det bedre at jeg påtager mig det økonomiske ansvar for hende under opholdet og dokumenterer at jeg har over 350 kr pr dag indestående på en konto? Hvor meget skal dette beløb ca. være for en måneds ophold? Ja, 30 x 350 = 10.500, men jeg skal jo også have noget at leve for selv. Så hvad vil være et sikkert beløb for ovenstående eksempel?
På forhånd tak for hjælpen og indsigten.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 14.08.2014 14:27:19
af fundiver199
Pelle skrev:Jeg skal til at udfylde skemaet VU2 som invitation til min kones visumbesøg i oktober. I rubrik 2 spørges der om min ansøger skal bo hos mig og på hvilken adresse. Stilles der nogle krav til denne bolig?
Nej.
Pelle skrev:Vil dette have negativ indvirkning på min invitation at denne bolig ikke er egnet til 2 personer?
Ambassaden skal sikre, at din kone ikke er mistænkt terrorist og ikke vil blive illegal indvandrer. Om hun bor i telt eller sover i en tændskiksæske under sit besøg, har de hverken pligt eller tid til at interessere sig for. De skal behandle måske 50.000 visumansøgninger hvert år.
Pelle skrev:Har det nogen negativ indflydelse på visumansøgningen at min kone boede i DK på et studievisum fra 09-2013 til 07-2014 og allerede i 09-2014 ansøger om et turistvisum igen?
Kun hvis hun ikke udrejste til tiden og dermed har været her ulovligt.
Pelle skrev:Sidste spørgsmål, i rubrik 5 + 6 skal man skrive hvem der betaler henholdvis rejse og ophold. Hvad er sikres? At jeg garanterer ophold, eller er det ligeså godt at hendes mor giver skriftlig garanti for at hun dækker alle rejseudgifter og så vedhæfter kopi af hendes midler (langt over rigeligt)?
Hvis du har tænkt dig kun at stille husly til rådighed for hende, og at hun selv må gå ud og spise på restaurant, hvis hun bliver sulten, skal I skrive, at hun selv betaler. Ellers er det jo i praksis dig, der betaler, og så skal I skrive det.
Dokumentation for tilstrækkelige midler er så det forhold, at der er en pålidelig vært (hendes mand), som har en løbende indtægt under opholdet i form af løn, SU, dagpenge mm. Det dokumenterer I ved at vedlægge kopi af f.eks. dine lønsedler.
De 350 kroner om dagen gælder kun, hvis den rejsende selv skal betale, da den rejsende jo ikke lovligt kan have nogen indtægt, medens hun er her. Men det kan værten, og derfor behøver der ikke være sparet penge op på forhånd, hvis det er værten, der betaler.
Det koster jo heller ikke 350 kroner om dagen at koge noget ekstra pasta til din kone. Hvorimod det let kan løbe op i det beløb, hvis man f.eks. er inviteret hertil af en NGO for at deltage i en konference, og NGO´en sørger for indkvartering, hvorimod man selv skal betale for mad og transport mm.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 14.08.2014 15:28:29
af Pelle
Tak for hurtigt svar!

Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 14.08.2014 19:27:11
af Pelle
Sorry jeg igen spørger, men hvis vi sætter kryds i at hun betaler ophold og rejse (Rubrik 5) og vi skriver ja til at jeg indestår økonomisk for hende (Rubrik 6), skal jeg så vedlægge dokumentation for min formue/indkomst? Eller er det blot sådan at jeg hæfter hvis det viser sig at hun ingen penge har til at forsørge sig selv (hvilket er helt fint)?
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 15.08.2014 08:00:53
af closed1
Hvorfor skriver du ikke bare at du betaler for ophold ? så er den pot ude .
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 15.08.2014 12:58:48
af fundiver199
Helt enig! Det er vel trods alt ret normalt, man betaler for sin ægtefælle. De fleste ægtepar har fælles økonomi, og man skal dele, hvad man ejer, hvis man bliver skilt. Så det forekommer ærlig talt ret mærkeligt at invitere lige netop sin ægtefælle og skrive, man IKKE betaler for denne.
Husk at den samme ansøgningsblanket også skal bruges, hvis ÆUG afholder en konference for internationale NGO´er og inviterer 45 deltagere fra hele Verden. I den situation gider vi nok ikke betale for dem, og det gør man måske heller ikke, hvis man inviterer 22 slægtninge til sit bryllup, afholder en international turnering i håndbold og så videre.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 15.08.2014 13:02:38
af fundiver199
Du (Pelle) får det at udstede et visum til en herboendes ægtefælle til at lyde som noget meget svært og indviklet, og det er det overhovedet ikke. Det er faktisk ikke mere indviklet end, at alm. sund fornuft siger, at ja, selvfølgelig skal man have lov at besøge sin ægtefælle, med mindre nogle helt særlige forhold taler imod det.
Hvis du har giftet dig med den kvindelige modstykke til Osama Bin Laden, er det klart, at man ikke vil have hende ind i Danmark. Men ellers er man altså ikke særlig bange for hende, og ambassaden har andet og vigtigere at tage sig til end at sidde og nærstudere hendes visumansøgning

Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 15.08.2014 13:05:05
af fundiver199
Det eneste, hun IKKE må gøre, er at sige eller skrive, det er hendes hensigt at søge om familiesammenføring, når hun er kommet til Danmark. For så vil hun få at vide, at det skal hun i stedet gøre med det samme, og få stukket ansøgningsblanketten FA1 i hånden i stedet for den til schengenvisum.
Selvfølgelig kan man sige, at det så heller ikke er det store problem, da det jo netop er Jeres hensigt at søge om familiesammenføring. Og i så fald burde I måske bare gøre det i stedet for at søge om visum? Sagsbehandlingen går ikke hurtigere af, at man søger om 2 ting i stedet for 1, tværtimod.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 16.08.2014 17:33:14
af Pelle
Ok ok, det er nok rigtigt at jeg gør det til et større problem end hvad det er. Jeg tror det er en arbejdsskade for at være ærlig.. Jeg arbejde 8 timer om dagen med at kigge på systemer hvor vi altid antager værst tænkelige tilfælde, altså en ondsindig modstander der vil gøre alt i sin magt for at bryde systemet. Så når jeg læser omkring regler osv. antager jeg altid at en sagsbehandler vil gøre alt i sin magt for at skyde en ansøgning ned, ligegyldigt hvor usandsynligt og langt ude det så må være. Beklager, jeg er bare frustreret at min fremtide lykke er i systemets hænder, så jeg vil gøre alt for ikke at give dem en undskyldning for at forpurre den.
Anyway, grunden til vi tænkte at hun selv betalte var at hende mor ville stille garantien. Hun har en betragtelig formue stående (langt mere end min lønkonto) og derfor tænkte vi at det ville være det bedste. Men det er måske bedre at holde svigermors økonomi udenfor og bare sige jeg betaler? Det har jeg absolut intet problem med, tværtimod. Jeg har vel en 20.000 stående og har en indkomst på omkring ~20000-21000 brutto jeg kan dokumentere. Vil dette være rigeligt til en måneds ophold (hvor hun logerer hos mig)? Så siger vi at ansøger betaler rejsen og at værten (jeg) betaler ophold (rubrik 5) og stiller økonomisk garanti (rubrik 6).
Som noget helt andet har jeg nogle spørgsmål mht kommuneflytning. Jeg læste i en anden tråd at der kan være lidt bøvl hvis man flytter kommune mens man har midlertidig opholdstilladelse, noget med at man skulle have en forhåndsgodkendelse af tilflytningskommunen?
Det fik mig til at tænke om der er nogle regler for kommuneflytning inden ansøgningen. Sagen er den at jeg er i færd med at prøve at finde en lejlighed i en anden kommune end min nuværende. Jeg når dog næppe finde en (og skifte adresse) inden min kone indsender sin visumansøgning (hvor jeg siger at hun skal bo hos mig i kommune x). Hvis jeg så imidlertid flytter til kommune y, og vi beslutter os at søge om familiesammenføring med en bolig i kommune y, kan dette have nogen negativ indflydelse? (idet i visumansøgning nu står en adresse i kommune x, og i familiesammenføringsansøgningen står en anden adresse i kommune y). Desuden, kan det have negativ indflydelse at jeg flytter kommune to uger inden ansøgning om familiesammenføring?
Jeg tror snart jeg er ved at være til vejs ende i min paranoia og har stillet alle tænkelige spørgsmål. Beklager hvis det er irriterende med disse spørgsmål der er lidt "langt ude", jeg tror det har meget at gøre med jeg overhovedet ikke aner "hvor niveauet" er for en succesfuld ansøgning og derfor går efter at man skal excellere i alle punkter for at det kan komme på tale.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 16.08.2014 18:56:26
af fundiver199
Du skal dokumentere, at du råder over en egnet bolig fra 3 måneder til 3 år efter, ansøgningen er afleveret. I hvilken kommune er underordnet.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 16.08.2014 19:18:06
af Pelle
Skal jeg råde over den i 3 mdr inden ansøgningen indgives? Dvs hvis jeg overtager 1. Okt (ubegrænset periode), så kan vi først søge pr. 1. Jan? Jeg havde lidt svært ved at forstå hvad du mente.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 16.08.2014 19:20:14
af Pelle
Ah, nu tror jeg at jeg forstår.

Hvis vi ansøger pr 1. Okt, skal jeg dokumentere at vi har en egnet bolig pr. 1. Jan?
Er det så tilladt at bo i en ikke-egnet bolig indtil dette mens hun er på processuelt ophold?
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 16.08.2014 19:35:31
af fundiver199
Ja i 3 måneder fra indgivelse af ansøgningen, men kontrakten på den egnede bolig skal selvfølgelig vedlægges med det samme. Ofte vil man jo tegne en kontrakt lidt tid før, man faktisk kan flytte ind, f.eks. fordi den tidligere lejer har 3 måneders opsigelse.
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 16.08.2014 20:09:33
af Pelle
Præcis, det giver god mening nu. Og hvad med at hun bor hos mig i den ikke-egnede bolig mens de behandler ansøgningen?
Og hvad med ovenstående omkring svigermors økonomi og den økonomi jeg kan garantere. Vil det være nok med min?
Re: Boligkrav til værtsboligen ved besøgsvisum? Bla.
: 16.08.2014 20:36:21
af mh1
Din kone 'bor' ikke hos dig i lovens forstand FØR hun har fået godkendt ansøgningen om fs.
Før det kan hun nemlig ikke blive tilmeldt folkeregisteret, og 'bor' derfor ikke i DK, men er på et midlertidigt ophold.