Side 1 af 1
Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 10.03.2014 23:24:53
af PeterG
Står for at skulle ansøge om visum til min Thailandske kæreste og et par ting er uklare for mig
- Hvordan dokumenteres en booket flybillet uden at betale?
Har læst om nogen der bare laver en delvis online booking og printer resultat lige før
betaling og vedlægger.
- Hvis man vedlægger en sådan delvis online booking og visum bliver udstedt. Skal den faktiske flyrejse man så køber så foretages nøjagtig på disse dage eller er det nok at man holder sig inden for grænserne af de 90 dage man bliver tildelt ?
På forhånd tak
Mvh Peter
Re: Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 11.03.2014 08:25:23
af skaanebo
Et visum vil være gyldigt for et antal dage mellem to datoer. Rejsen skal foretages mellem disse datoer og ikke vare længere end det antal dage, visum gælder til. Ofte vil tidsintervallet være mere end 90 dage, for netop at give den rejsende fleksibilitet. Men det er vigtigt, man ikke bliver i flere dage end visum er gyldigt til.
Re: Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 11.03.2014 10:22:17
af fundiver199
Det kræver typisk, at man foretager en reservation gennem et ”klassisk” rejsebureau, hvilket din kæreste nok selv skal gøre i Thailand.
Hvis man føler sig sikker på, at visum vil blive udstedt, kan man naturligvis også bare købe og betale billetten, før man søger visum. Det vil især være en relevant løsning, hvis det ikke er ens første rejse, og man udrejste til tiden i overensstemmelse med alle tidligere visa.
Husk dog at det i princippet kan tage op til 60 dage at få behandlet en visumansøgning. Så det er ikke nogen god ide at købe en billet med afrejse 14 dage efter, man søger visum.
Re: Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 12.03.2014 00:19:33
af PeterG
Mange tak for svar
I misforstår mig dog.
Lad os antage man laver en reservation hos en rejsearrangør eks.vis Fdm rejser i hendes navn tur/retur som vedlægges visum ansøgning. Skal rejse så foretages på præcis de datoer man her har reserveret ?
Detaljen er jo at et rejsefirma som fdm maksimalt kan holde en fly reservation i 48 timer uden betaling. Derfor kan det være nødvendigt at foretage ny bindende reservation når visum faktisk er godkendt. Naturligvis inden for det 90dages vindue man er tildelt. Ville det være ok ?
Re: Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 12.03.2014 08:17:50
af skaanebo
Et visum udstedes typisk for 14 dage ekstra end de datoer, man har søgt.
Giver det dig tilstrækkelig klart svar?
Re: Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 12.03.2014 17:40:00
af PeterG
Tror den er lige ved at være der
Så jeg er altså ikke bundet af den udrejse og indrejse dato jeg opgiver i visa ansøgning ?
Men kan frit købe flyrejse inden for det 90dages vindue efter godkendt visum ?
Re: Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 12.03.2014 18:14:20
af skaanebo
Et godt råd er ikke at købe flybillet, førend visum er udstedt, for så kan du være helt sikker på, hvilke datoer, som gælder.
Men ja, hvis I har søgt til 90 dage, og der udstedes visum til 90 dage, så skal rejsen foretages inden for det tidsinterval, som er anført på visummet, og det vil typisk være den indrejsedato, I har anført på ansøgningsblanketten plus 14 dage ekstra i den anden ende.
Re: Visum, Dokumenter booket flybillet ?
: 17.03.2014 19:52:26
af christianmp
Du skal bare reservere en retur billet ved Thai air, dagen før hun skal på ambassaden, den er gyldig i 3 dage. Lade være med at betale den, men udskrive booking som dokumentation. Når hun får visum bestiller du en ny.
Ambassaden fraråder at man betaler rejsen før visum er i hus, men samtidig skal hun møde med gyldig returrejse på ambassaden - det er fuldstændigt absurd, idet der ikke findes et rejsebureau der giver kredit i måske en måned eller to, medens man venter på visum.
Den ankomstdato i søger om i ansøgning er også den hun får på hendes visum, men typisk er hjemrejse dato forlænget nogle dage ud over de 90.
dvs. hvis hun søger visum med indrejse i dk d. 1 juni vil visum måske løbe til 7 september, altså mere end 90 dage.
Hun må dog ikke være her mere end 90 dage, men har nu mulighed for at planlægge rejsen, hvis det nu passer bedre at hun rejser d. 5 juni.
Min ægtefælle og jeg har brugt ovenstående metode flere gange.
Christian