Side 1 af 1
Forlængelse af 90 dages visum
: 04.01.2014 17:01:56
af Ali2014
Hej
Det er første gang jeg skriver herinde på hjemmesiden. Håber det er det rigtige sted jeg er kommet til med hensyn til mit spørgsmål.
Min kone er fra Libanon og er her på et 90 dages visum som udløber D. 20.1.14
Der har så de seneste uger været en del sammenstød mellem forskellige grupperinger i Libanon og de sidste pr. dage har der været flere attentat forsøg på forskellige leder osv. Det korte af det lange er at situationen dernede er kaotisk. Flere lande har opfordret deres borger til at rejse hjem.
Mit spørgsmål er så om situation derned kan være til grundlag for at søge om at få forlænget hendes visum da jeg er utryg ved at skulle sende hende hjem under disse forhold
Og hvis ja kan jeg nå og søg og få et svar inden D. 20.1.14??
Re: Forlængelse af 90 dages visum
: 04.01.2014 17:37:19
af fundiver199
Desværre nej. Og med al respekt er der vel ikke mere uro i Libanon nu, end der har været over de mange år, hvor din kone hidtil har boet der og klaret sig helt fint. Så vidt jeg ved, har der de sidste 20-30 år været indtil flere perioder med deciderede krigshandlinger i Libanon, bla. da Israel invaderede landet for år tilbage. Foruden langvarige opgør mellem forskellige væbnede grupper i Libanon selv.
Så det, du mener, er vel reelt, at I ikke har lyst til, at hun rejser hjem. Hvilket jeg godt kan forstå. Men det kan ikke give hende ret til at få forlænget sit visum, at I gerne vil være sammen i Danmark, og at Libanon i årtier ikke har været det fedeste sted at opholde sig.
Men hvis I ikke tidligere har søgt om familiesammenføring, så kan I gøre det nu. Og så kan hun blive i Danmark på "processuelt ophold", til I har fået et svar på ansøgningen. Det vil så i praksis komme til at fungere som en slags forlænget visum, hvis ansøgningen afslås, fordi I ikke lever op til kravene.
Re: Forlængelse af 90 dages visum
: 04.01.2014 20:15:20
af mh1
De skal vel under alle omstændigheder være sikre på, at der ikke er nogle krav de helt åbenlyst ikke opfylder?
Hvis de fx kun er 22, eller de er fætter/kusine, så vil ansøgningen lynhurtigt blive afslået, og der vil ikke være vundet noget.
gravide kvinde og forlangese af visa
: 04.01.2014 20:39:56
af fati
min kone hare været 5-6 gange med turist visum i Danmark og hun altid har rejset i tiden til hjemelandet og hun havde altid visum som stor i flybilleten . men sidste gang hun fik mere end 90 dage fra 25 september til 07 januar 2014 og vi har ikke forstoet rigtig og vi har været i US og sogte FS den 2 januar 2014 .og di i US har sagt at hun er ulovligt og moski di vil ikke behandles hendes sag , hun er gravid og un skal føde den 18 februar, hvad skal vi laver indil vi venter svar fra US . Skal jeg tager en god advokat hvis di vil ikke behandles sag om familiesamføring
og anden sprogsmol er
og hvis hun er ulovlit og fæde barnet her i Danmark kan barnet for automatisk opoldstilese fordi jeg har permanent opholdstilese
mvh Fati
Re: Forlængelse af 90 dages visum
: 04.01.2014 21:36:50
af Ali2014
Tak for svaret.
Jeg har en 3 årig barn fra et tidligere forhold som jeg har samkvem med ugentligt og har hørt at det ville hjælpe på mange punkter.
Vores problem er så bare at min kone er min kusine.og desværre er det svært at overbevise det danske system om at det ikke er planlagt eller arrangeret ægteskab.
Sverige er desværre ikke løsningen da jeg har fast arbejde og pågrund af min datter.
Jeg har talt med en advokat og hun har rådet os til at vente med at ansøge om familiesammenføring indtil vi har boet sammen i 2 år. Så indtil videre bliver hun nød til at rejse frem og tilbage i 2-3 år.
Re: Forlængelse af 90 dages visum
: 05.01.2014 10:49:45
af fundiver199
@fati
Et visum er altid gyldigt i længere tid end det antal dage, det giver ret til at opholde sig i landet. Det skyldes, at man gerne vil give den rejsende en vis fleksibilitet til at tilrettelægge rejsen, så den passer med arbejde, mulighed for billige flybilletter og så videre. Uden at varigheden af besøget af den grund skal kortes af.
Hvis man søger visum til Filippinerne, giver visum ret til 59 dages ophold og er gyldigt i ½ år. Altså kan man rejse til Filippinerne 1 gang i løbet af det ½ år og være der i 59 dage. Og man må selv om, hvorvidt man f.eks. starter opholdet 1. januar eller 23 februar, hvis visum er gyldigt fra 1. januar til 30 juni.
Tilsvarende er et schengenvisum, der giver ret til 1 besøg på højest 90 dage gyldigt i 104 dage, således at man f.eks. kan vælge, om man starter besøget 1. januar eller 11. januar, hvis visum er gyldigt i perioden 1. januar til 14. april.
Din kone har derfor ikke fået "noget ekstra", men er uforvarende kommet til at overskride sit visum, fordi I fejlagtigt har troet, at man må være i besøgslandet i hele den periode, hvor visum er gyldigt.
Dette betyder, at hun ikke kan indgive en ansøgning om FS i Danmark og i stedet må rejse hjem og indgive en ny ansøgning der. Når den ansøgning så er godkendt, kan hun rejse tilbage til Danmark og starte på sit nye liv sammen med dig.
Bliver ansøgningen afslået, fordi der er nogle af kravene, I ikke lever op til, må I desværre forvente, at hun har fået 3 års visumkarantæne pga. sin visumoverskridelse. Og i de 3 år må I derfor nøjes med at ses andre steder end i Danmark.
@ali2014
De råd, du har fået af din advokat, er fornuftige. Særbørn kan ikke give anledning til dispensation fra reglen om formodede tvangsægteskaber, fordi tvangsgifte ægtefæller ikke lider noget afsavn ved ikke at kunne bo sammen.
Man kan godt bo i Sverige eller Tyskland og arbejde i Danmark. Det er der masser af mennesker, der gør. Men selvfølgelig er det mindre nemt, hvis dit job er i Nordjylland eller et andet sted langt fra en landegrænse. Selv i den situation kan det dog evt. lade sig gøre at benytte "EU-løsningen", hvis du udover boligen i Sverige eller Tyskland anskaffer dig et værelse, som du kan overnatte på, når du er på arbejde, så du ikke behøver tage hjem hver dag.
Re: Forlængelse af 90 dages visum
: 06.01.2014 07:01:35
af fundiver199
PS. Hvis man får afslag på FS pga. formodet "proformaægteskab", kan den udenlandske ægtefælle ikke bagefter få et visum til Danmark. Så når I er fætter/kusine bør I bestemt ikke følge mit forslag om at søge FS nu, hvis I gerne vil kunne blive ved med at ses i Danmark på visum.
Der er i den situation ikke andet at gøre end, at din kone også denne gang må overholde sit visum og rejse hjem til tiden.
Re: Forlængelse af 90 dages visum
: 02.08.2014 02:52:32
af Ali2014
Konen (som er min kusine) rejste hjem her i mandags. Det var hendes tredje besøg i dk. Nu har det så vist sig at hun er gravid.. Det har skabt noget rod i mit hoved.. Mange tanker flyver rundt.
Hun er selvfølgelig glad for graviditet og ønsker sig et barn med mig nu hvor jeg i forvejen har et barn her i dk fra en eks kone. Jeg ønsker mig selvfølgelig flere børn men havde bare ikke regnet med at vi skulle have børn så længe konen rejsee frem og tilbage.
Jeg har bedt hende om at få en abort og det har såret hende og skabt små problemer.
Så spørgsmålet er hvad synes i er bedst ifht vores situation, at beholde barnet eller få en abort?
Og hvis vi ønsker at beholde barnet hvor er det så bedst at føde i Dk eller i libanon og hvis hun føder i libanon får barnet så danskstatsborgerskab fordi jeg har det?
Det der stresser mig er. Hvordan skal barnet kunne starte i vuggestue og børnehave og hvordan skal han kunne lære dansk når han skal frem og tilbage med sn mor..
Re: Forlængelse af 90 dages visum
: 02.08.2014 06:01:00
af fundiver199
Da I er gift og gerne vil have børn sammen, synes jeg bestemt, I skal beholde barnet, selvom det måske kommer på et lidt ubekvemt tidspunkt. Tænk hvis det viser sig, hun ikke kan blive gravid igen, så vil I for altid fortryde, at hun fik en abort. Så det synes jeg, du skal give hende en stor undskyldning for, at du foreslog, og sige du elsker hende højt
Barnet får dansk statsborgerskab ved fødslen, uanset hvor det bliver født. En barn medvirker faktisk til at modbevise formodningen om "tvangsægteskab", selvom man normalt siger, der skal to børn til, før den er helt væk.
Det er op til jer, hvordan I indretter jer, men så længe barnet er lille, kan det så ikke bare bo hos sin mor og rejse med hende frem og tilbage, når hun besøger dig i Danmark?