Side 1 af 1

Filippiner fra EU-land til DK?

: 06.06.2013 07:44:22
af dokvillo
Hej allesammen,

Efter at have kigget lidt rundt på forummet her er jeg klar til at stille et flerdelt spørgsmål til forummet og ÆUGs påviseligt meget vidende medlemsskare.

Min kæreste kommer oprindeligt fra Filippinerne men bor pt. i Spanien. Der har hun været i de sidste 6 år. De sidste to år har hun haft gyldig spansk opholds- og arbejdstilladelse. Før da var hun (der nu er 35) au-pair i Norge. Efter at hun havde været au-pair i Norge fandt hun en værtsfamilie i DK og blev au-pair her, men ansøgningen om au-pair visum blev afslået med den begrundelse, at hun har en søn hjemme på Filippinerne. Så hun tog til Spanien i stedet for, efter at have været i DK i godt tre måneder. Hendes danske værtsfamilie havde faktisk gang i en klage til ombudsmanden, men hun besluttede ikke at afvente udfaldet af den sag og i stedet drage afsted til Spanien.

Nu vil jeg gerne have hende herop, og hun vil også gerne herop og bo med mig. I den anledning vil jeg spørge forummet om følgende:

1) Kan hendes spanske opholds- og arbejdstilladelse (der udløber om 1½ år) umiddelbart bruges i Danmark, eller skal vi søge om et nyt visum til hende? Skal vi i givet fald søge om en opholds- og arbejdstilladelse når familiesammenføring ikke umiddelbart er en mulighed?

2) Vil eller kan det påvirke en ansøgning om visum til DK, at hun tidligere har fået afslag på et au-pair visum til DK?

Hun er formelt stadigvæk gift på Filippinerne (hvor skilsmisse er en meget besværlig og langvarig proces), så ægteskab er ikke i første omgang en mulighed for os - i hvert fald ikke før vi har fået en annullment igennem på Filippinerne. Hun har som anført en søn hjemme på Filippinerne (hvor han bor hos hendes forældre) Selv er jeg skilt og har en deledatter på 17 år.

3) Der er en 'papirmulighed' for, at jeg kan få hende ansat i et firma, der er ejet af en af mine nære slægtninge - er det noget, der kan beforde en ansøgning om visum?

4) Helt banalt, er det så klogest at ansøge om visum før hun kommer hertil, eller er det bedre at vente til hun rent faktisk er her? Planen er at få hende hertil til september.

5) Og endelig, som en slags yderste mulighed, så kan vi, hvis alle danske visum-døre viser sig at være lukkede, at flytte til Sverige. Så vidt jeg kan forstå er det eneste, der kræves hunsidan, at man har fælles adresse, samt udfylder en 'samboende'-erklæring.

Jeg er godt klar over, at der er mere specialiseret viden at finde på udlændingeministeriets hjemmeside, men jeg er mere interesseret i at vide, hvordan reglerne udmøntes og fortolkes i praksis - og det er jeg ganske sikker på, at der er mange på dette forum, der ved ganske meget om.

På forhånd mange tak for alle svar.

Re: Filippiner fra EU-land til DK?

: 12.06.2013 12:22:37
af dokvillo
Der er ikke nogen, der har input at byde ind med? Jeg bider ikke :D

Re: Filippiner fra EU-land til DK?

: 19.06.2013 15:57:44
af dokvillo
Hmm, nå. Jeg vil gerne prøve med et mere enkelt spørgsmål så:

Er der nogen, der ved, om en opholds- og arbejdstilladelse udstedt i Spanien (til en ikke-EU-borger forstås) umiddelbart også gælder i andre EU-lande?

Re: Filippiner fra EU-land til DK?

: 19.06.2013 18:38:36
af skaanebo
Hvis man har permanent ophold i et andet EU-land kan man under nogle bestemte vilkår benytte samme frie bevægelighed, som gælder for andre EU-borgere, til at bosætte sig i et andet EU-land. Det gælder dog ikke DK pga. de danske forbehold i EU.

Hvis I tænker på Sveriges-løsningen, vil jeg tro, at annuleringen af hendes tidligere ægteskab skal være gået igennem, inden myndighederne vil anerkende jeres forhold som seriøst.

Re: Filippiner fra EU-land til DK?

: 23.06.2013 21:51:16
af dokvillo
Mange tak for svar.

Re: Filippiner fra EU-land til DK?

: 26.06.2013 13:47:22
af fundiver199
Din kæreste behøver ikke et visum for at besøge dig i Danmark. Hendes spanske opholdstilladelse fritager hende for det visumkrav, der normalt gælder for filippinske statsborgere. Og hun må derfor i lighed med f.eks. en japansk eller brasiliansk statsborger (visumfri lande) besøge Danmark i op til 90 dage hvert halve år.

Hvis hun ønsker at bo i Danmark, skal hun ikke bruge et visum men en opholdstilladelse. Man kan få opholdstilladelse med henblik på arbejde og studier eller for at leve sammen med sin ægtefælle. At få annulleret et ægteskab på Filippinerne er besværligt, dyrt og tidskrævende, men bestemt ikke umuligt. Og hvis I skal have en fremtid sammen, er det nok noget, I bliver nødt til at få ordnet, og som I derfor lige så godt kan få sat i gang med det samme.

Re: Filippiner fra EU-land til DK?

: 30.06.2013 11:02:46
af dokvillo
Tusind tak for dit svar, fundiver199. Det var meget lettende at læse.

Vi har sat en skilsmisse-proces i gang på Filippinerne, men den slags tager lang tid derude, og det er nærmest 100% sikkert, at hun endnu ikke er skilt, når hun kommer herop til mig.