- Nogle steder står der, at returbillet ikke påkræves, men at man skal kunne bevise, at man har penge til at klare sig her og også penge til at købe sin returbillet hjem. Jeg vil lave et inviationsbrev til ham, hvori der står, at jeg dækker alle hans udgifter her i Danmark samt hans returrejse. Hvordan kan jeg bevise, at jeg har pengene (bankudskrift, etc.)? Og hvor meget mon der kræves (man må gå ud fra, at de 50.000 jeg i forvejen skal stille med til familiesammenføring vil være nok)?
- Skal invitationsbrevet og bevis på mit rådighedsbeløb være i 'original' form, eller må det gerne være i indscannet form?
- Der skulle have ligget en invitationsform på nyidanmark.dk, men den findes ikke under linket. Er der nogen, der ved, hvor jeg finder en invitationsform, eller om det er fint nok bare at skrive et underskrevet brev?
- Hvordan er andres erfaringer med at rejse ind i Danmark? Er I/jeres ægtefæller/kærester blevet tjekket for returbillet?
- Han skal mellemlande i London, Heathrow. Så vidt jeg kan læse, skal man ikke igennem kontrol der, hvis man blot er i transit. Er der nogen, der kan be-/afkræfte dette? Jeg tænker, at det som det første land i Europa, han lander i, muligvis kan være, at han skal igennem tjek både der og i Danmark, og kunne der så kræves en returbillet i Heathrow?
Ja, det blev lidt langt, men jeg håber, at nogen kan hjælpe mig med lidt erfaringer. Det ville være dumt, hvis han kunne risikere at blive sendt hjem igen. Men for to studerende er det en stor besparelse at kunne slippe for at betale dobbelt pris for en billet, man alligevel ikke benytter sig af.
På forhånd mange tak