Side 1 af 1

Visum eller familiesammenføring

: 28.01.2013 11:59:18
af Antaraton
Hej Æug og ligesindede medlemmer

Jeg har et par spørgsmål.

Baggrund; jeg er dansk statsborger og konen er fra Afrika og vi har mødtes flere gange i udlandet men aldig Danmark eller sverige.

1- hvis man er gift i udlandet er det bedst at søge visum først eller familiesammenføring?

Mit spørgsmål gælder for både danske og svenske regler da vi ser sverige som en mulighed

På forhånd tak

Re: Visum eller familiesammenføring

: 28.01.2013 13:48:08
af fundiver199
Som udgangspunkt mener jeg, at meget taler for, at det er en god ide at besøge et land mindst en gang, før man træffer den vidtgående beslutning, at man gerne vil flytte dertil. Det har ikke noget med lovgivning at gøre men mere med, at det hjælper med til at sikre, at det er en rigtig og gennemtænkt beslutning, man træffer.

Lovgivningsmæssigt afhænger det hele af, hvilket regelsæt I vil søge efter.

Ved svenske nationale regler er det normalt ikke muligt at aflevere ansøgningen i Sverige under et visumophold. Så hvis din kone kommer til Sverige på visum, og ønsker at søge efter de svenske regler, må hun rejse hjem igen og vente der. Så visum kan i den situation kun bruges, sådan som det oprindeligt er tiltænkt, nemlig til kortvarigt ophold/besøg.

Ved danske nationale regler kan man derimod godt aflevere ansøgningen i Danmark under et visumophold og blive her, til man har fået svar, på et såkaldt ”processuelt ophold”. Sådan gør cirka 70% af ansøgerne. Desuden skal der tages hensyn til tilknytningskravet, hvis man ikke er fritaget for det. Hvis I skal leve op til tilknytningskravet, vil I få afslag, såfremt din kone aldrig har været i Danmark, når hun søger om familiesammenføring. Så i den situation kan hun vel lige så godt aflevere ansøgningen her. Og så er det op til hende selv, om hun vil benytte muligheden for processuelt ophold, eller om hun foretrækker at vente i hjemlandet, så hun f.eks. kan blive ved at passe sit arbejde eller sit studie.

Endelig er der EU-reglerne. Her har man ret til både indrejse og ophold, så visum er i princippet en ren formalitet, der kun skal sikre, at din kone ikke er en eftersøgt terrorist, og at hun ikke bliver tilbageholdt i grænsekontrollen ved indrejse i Schengen. Hvorefter hun så søger om opholdskort efter sin ankomst til Sverige på samme måde som, du søger om sygesikringsbevis, når du tilmelder dig folkeregisteret i en ny dansk kommune umiddelbart efter din flytning dertil.

Re: Visum eller familiesammenføring

: 29.01.2013 11:00:57
af Antaraton
Mange tak for svaret :-)

Altså er det bedst at søge visum først og dernæst familiesammenføring?

På forhånd tak

Re: Visum eller familiesammenføring

: 29.01.2013 11:12:03
af fundiver199
Spørgsmålet kan ikke besvares med et simpelt "ja" eller "nej", der dækker alle situationer. Er det bedst at servere andesteg eller flæskesteg juleaften? Det kan du heller ikke svare på uden at vide en masse om spørgerens situation. Hvad gæsterne foretrækker, hvad der er økonomi til, hvilke traditioner der er i familien, hvad der er plads til i ovnen, og så videre.

Det lyder lidt, som om du gerne vil have, at vi skal træffe en beslutning for jer om, hvordan I skal gribe processen an. Men det kan vi ikke. Vi kan alene hjælpe jer på vej til selv at træffe en beslutning ved at oplyse om de muligheder og den lovgivning, der er.

Hvis du går til en studievejleder, kan han heller ikke fortælle dig, om det er bedst at læse til læge eller jurist. Han kan kun forsøge at hjælpe dig til selv at træffe den beslutning, der er bedst for lige netop dig.

Re: Visum eller familiesammenføring

: 29.01.2013 17:08:03
af soreng
Antaraton skrev:Mange tak for svaret :-)

Altså er det bedst at søge visum først og dernæst familiesammenføring?

På forhånd tak
Det bedste er at gøre det på den måde der passer ind i jeres plan, temperament og tålmodighed. :wink: