Side 1 af 2
Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 12.01.2013 23:10:54
af Helle1
Det er håbløst at få besøg fra Pakistan i DK når vi ikke er gift eller i familie - jeg er derfor ved at undersøge muligheden for at mødes i et andet Schengenland, da Udlændingestyrelsen siger til mig, at hvis min forlovede overholder sit visum i et andet S-land, så vil DK se mildere på en ansøgning om at besøge DK som turist og møde min familie her i landet.
Er der nogle med erfaringer om indrejse fra Pakistan til Sverige som turist?
Jeg hører, at vi MÅSKE kan besøge min familie i DK, hvis vi bor i Sverige i visum-perioden - er der nogle, der ved om det er korrekt?
Pakistan er et asylland iflg DK - det er det der giver os disse udfordringer
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 12.01.2013 23:51:15
af soreng
Hvis din kæreste får et Schengen visum til Sverige, må han rejse overalt i Schengen så længe visummet er gyldigt. Dermed også til Danmark.
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 14.01.2013 05:53:41
af Helle1
Tak - det er også det jeg kunne læse, men jeg undrer mig over, at Udlændingestyrelsen ikke oplyste det
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 14.01.2013 07:09:59
af mh1
Det gør de da også:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/
"Hvad giver et visum ret til?
Et visum giver normalt ret til ophold i hele Schengenområdet. Schengenlandene er: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig."
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 14.01.2013 09:15:59
af skaanebo
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 14.01.2013 09:23:03
af soreng
@Helle1: Men du skal jo så lige huske at et visum behandles af det land som er det primære formål med rejsen, så med mindre at bor i Sverige, eller familie som bor i Sverige der kan invitere ham, så vil ansøgningen alligevel ende med at blive behandlet af den Danske ambassade, og dermed efter præcis de samme regler som hvis du afleverede ansøgningen på en dansk ambassade.
Man kan ikke på den måde shoppe rundt imellem hvilket land man ønsker der skal behandle en visumansøgning. Det er landet der er det primære formål med rejsen der ender med at behandle ansøgningen.
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 14.01.2013 11:15:05
af skaanebo
Ja, Helle1 skal naturligvis først bosætte sig i Sverige.
Egentlig er det jo også lidt underligt, at vi har et Schengen-samarbejde, hvor de forskellige stater har forskellig viseringspraksis. Det burde vel være samme regler, som gælder for alle lande, hvis man med visum har frit adgang til alle lande.
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 15.01.2013 07:08:30
af fundiver199
Det er vel fordi, man ikke kan blive enige om en fælles praksis, og fordi de enkelte lande i EU/Schengen hæger om resterne af deres suverænitet over udlændingepolitiken.
Det er jo heller ikke logisk, at der findes en masse regler for familiesammenføring i Danmark. Men hvis en dansk statsborger flytter til Malmø, gælder intet af det længere.
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 17.01.2013 20:08:14
af Helle1
Ja det er Sverige der er det primære rejseland - jeg fik at vide af Udlændingestyrelsen, at hvis vi tog dertil, og han overholdt sin "adgang" så ville de se mildere på en "dansk" ansøgning
Så slog det mig om vi kunne besøge DK i løbet af opholdet? Nogle siger, at det kan vi, andre ikke. Vi prøver lige at snakke med dem selv i Sverige.
Det er utroligt
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 18.01.2013 07:54:34
af mh1
Som du har fået at vide et par gange nu, så gælder et Schengen-visum til HELE Schengen i HELE visumperioden.
Sverige er i Schengen.
Danmark er i Schengen.
Ergo kan man tage en tur til Danmark, hvis man er i Sverige på et gyldigt Schengen-visum udstedt af Sverige. Og omvendt. Og en tur til Norge, Finland, Tyskland og ethvert andet Schengenland, forudsat at man ikke har indrejseforbud i nogen af dem.
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 18.01.2013 08:03:52
af fundiver199
Og ikke bare "en tur". Man kan fuldt legalt opholde sig hvor som helst i Schengen, man ønsker det, i hele visumperioden.
Ganske vist skal visum søges til det land, der er det primære mål for rejsen. Så hvis I på forhånd ved, at I vil tilbringe al tiden i Danmark hos dine forældre eller i et lejet sommerhus, selvom du bor i Sverige, kunne man argumentere for, at det var Danmark, der skulle behandle ansøgningen.
Men man har lov at ændre sine rejseplaner undervejs og være spontan, og desuden er der altså ikke nogen, der render rundt og holder øje med, hvor i Schengen visumpligtige udlændinge opholder sig.
Er du først blevet lukket ind i Thailand som turist og har fået stemplet et 30-dages visum i dit pas ved indrejsen, er der da heller ikke en sjæl, der interesserer sig for, hvor mange dage du tilbringer i henholdsvis de nordlige og sydlige provinser.
Det ulogiske og forvirrende ved Schengen er alene, at man ikke har ensrettet visumpraksis, når nu visum gælder til hele området. Det kommer sikkert også engang, men lige nu er tiden nok ikke moden til mere integration i EU på udlændingeområdet, da den økonomiske krise og problemerne med euroen ligesom overskygger alt andet.
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 18.01.2013 22:10:21
af Helle1
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår...
DK vil ikke give visum pga Pakistan er et asylland. Kun hvis vi er gift. Men Udlændingestyrelsen siger, at hvis han overholder sit visum i et andet Schengenland, så vil de se mildere på en ansøgning. Derfor er jeg ved at undersøge hvilke lande, der vil give Visum. Om Sverige vil ved jeg ikke endnu
Så vidt jeg ved skal han inviteres af en med bopæl der eller familie der - eller det er måske ikke de samme regler i Sverige? Det er det jeg skal undersøge nu
Hvis nogle kender reglerne for en person med pakistansk statsborgerskab for visum til Sverige, hører jeg dem derfor gerne, for jo bedre rustet jeg er, før jeg ringer til dem og han besøger ambassaden i Islamabad jo bedre.
Men jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at I taler om lande, der ikke er asyllande? Jeg ved fra andre pakistanere i DK, at det vi står overfor er ufattelig svært pga landets status - men udfordringer må jo bare løses. Og det bliver de også. Det er bare en tung ting at sætte sig ind i, når man ikke før har kendt til hele dette system, og det er derfor jeg søger viden af flere kanaler. Som journalist er jeg vant til at søge info bredt, og indtil nu har jeg da talt med ambassader, læst side op og ned om regler, talt med UM og US og indtil nu har jeg ikke knækket koden, selvom jeg normalt ikke har svært ved at læse og forstå regler, så er det med asyllandene en temmelig speget sag at sætte sig ind i som det første, når man ikke før har skullet læse op på den slags her
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 18.01.2013 22:11:56
af Helle1
soreng skrev:@Helle1: Men du skal jo så lige huske at et visum behandles af det land som er det primære formål med rejsen, så med mindre at bor i Sverige, eller familie som bor i Sverige der kan invitere ham, så vil ansøgningen alligevel ende med at blive behandlet af den Danske ambassade, og dermed efter præcis de samme regler som hvis du afleverede ansøgningen på en dansk ambassade.
Man kan ikke på den måde shoppe rundt imellem hvilket land man ønsker der skal behandle en visumansøgning. Det er landet der er det primære formål med rejsen der ender med at behandle ansøgningen.
præcis - og så er det nej tak fra DK og vi er tilbage ved start. Kan I se udfordringen? Det er dog utroligt
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 18.01.2013 22:13:46
af Helle1
skaanebo skrev:Ja, Helle1 skal naturligvis først bosætte sig i Sverige.
Egentlig er det jo også lidt underligt, at vi har et Schengen-samarbejde, hvor de forskellige stater har forskellig viseringspraksis. Det burde vel være samme regler, som gælder for alle lande, hvis man med visum har frit adgang til alle lande.
Ikke når det er et asylland.
Og at bosætte mig i et andet land for at mødes første gang er noget drastisk synes vi. Så jeg skal nok til Pakistan ser det ud til: Eller et tredje af de få få få lande, som pakistanere kan få visum til - jeg taler turistvisum
Re: Turistbesøg i Sverige (Pakistan)
: 18.01.2013 22:15:13
af Helle1
fundiver199 skrev:Og ikke bare "en tur". Man kan fuldt legalt opholde sig hvor som helst i Schengen, man ønsker det, i hele visumperioden.
Ganske vist skal visum søges til det land, der er det primære mål for rejsen. Så hvis I på forhånd ved, at I vil tilbringe al tiden i Danmark hos dine forældre eller i et lejet sommerhus, selvom du bor i Sverige, kunne man argumentere for, at det var Danmark, der skulle behandle ansøgningen.
Men man har lov at ændre sine rejseplaner undervejs og være spontan, og desuden er der altså ikke nogen, der render rundt og holder øje med, hvor i Schengen visumpligtige udlændinge opholder sig.
Er du først blevet lukket ind i Thailand som turist og har fået stemplet et 30-dages visum i dit pas ved indrejsen, er der da heller ikke en sjæl, der interesserer sig for, hvor mange dage du tilbringer i henholdsvis de nordlige og sydlige provinser.
Det ulogiske og forvirrende ved Schengen er alene, at man ikke har ensrettet visumpraksis, når nu visum gælder til hele området. Det kommer sikkert også engang, men lige nu er tiden nok ikke moden til mere integration i EU på udlændingeområdet, da den økonomiske krise og problemerne med euroen ligesom overskygger alt andet.
Gør vi det får vi nej