Ægteskabudengrænser.dk

Hjælp, jeg opgiver det snart.

Jeg har en kæreste i Tyrkiet og vi holder meget af hinanden .

Nu har jeg i et helt år gennemtrævlet og læst nette tyndt. Jeg vil så gerne have ham herop.
Det kan da ikke passe at det er så umuligt.

Sveriges modellen har jeg også kigget på, men det må være sidste løsning da jeg har en pige i skolealderen.

Pt. er det sådan et jeg rejser derned hele tiden 3-4 rejser på et år. Dette er uholdbart i længden og trækker tænder ud…kan det være rigtigt at der for kærligheden bliver sat så alvorlig en bremser fra den danske stat?

Han vil gerne herop og arbejde ( ikke sociale ydelser ) og vi vil spare op til et hus i Mersin provinsen. Så vi snakker om en 5 års tid hvor der skal arbejdes.

Vi går ikke efter permanent opholdstilladelse.

Planen var, at søge om et turist visa og i de 3 måneder han er her, så søge arbejde.
Nu har konsulatet / visumkontoret, svaret mig at hvis man søger arbejde imens at man er her i landet, kan det give karantæne op til 5 år, idet at man bevidst forsøger at blive i landet på et turistvisa.

Jamen hvordan skal man ellers søge job?
Er villig snart til at udlove en dusør, såfremt en kan skaffe job til ham her i landet.

Hvad pokker skal man snart gøre? Jeg har brug for hjælp.

Jeg har ikke søgt noget endnu, kun forespurgt på konsulatet generelt.

Kærlig hilsen

Sascha

Hvis man skal arbejde i Danmark, skal man have en opholdstilladelse. Et visum er kun til besøgsophold. Der er følgende muligheder for, at I kan tilbringe tid sammen i Danmark:

1) Visumophold, hvor din kæreste ikke må arbejde. Visum kan gives for 90 dage hver 6. måneder, og på den måde kan din kæreste rejse frem og tilbage og f.eks. arbejde i Tyrkiet i de perioder, hvor han ikke er i Danmark.

2) Au-pair ophold. Kan bevilges for indtil 24 måneder og kræver, at han ikke er gift eller har børn og er 18-30 år gammel.

3) Studieophold. Kræver at han bliver optaget på f.eks. en højskole eller et universitet.

4) Arbejdsophold. Kræver at han lever op til betingelserne i nogle af de forskellige ordninger f.eks. beløbsordning, positivliste eller greencardordning.

5) Familiesammenføring. Kræver at I gifter jer og lever op til de forskellige krav f.eks. en alder på mindst 24 år for jer begge.

I princippet er det meningen, at det er mulighed 5), man skal benytte, hvis man gerne vil bo fast sammen som par. Og her kan det desværre godt passe, at Folketinget har ”gjort det så umuligt” ved f.eks. at indføre en aldersgrænse på 24 år. Denne aldersgrænse har til hensigt at forebygge tvangsægteskaber samt motivere børn af flygtninge og indvandrere til at vælge en ægtefælle, der bor i Danmark i forvejen, så vi får mindre indvandring og en formodet bedre integration.

Man kan så være uenig i 24-års reglen, men ligesom med anden lovgivning, man er uenig i, er der ikke andet at gøre end, at man må acceptere, at den er vedtaget på demokratisk vis af et flertal i Folketinget, og derfor er gældende og må overholdes. Og så må man jo på den baggrund forholde sig til, hvilke muligheder man har, hvis man f.eks. er 19 år og forelsket i en udlænding.

Du har selv været inde på muligheden for at flytte til Sverige, og det må vel også siges at være det, der er ÆUG´s standardråd til folk i din situation og har været det i de 10 år, 24-års reglen har eksisteret. Ovenfor har du så fået oplistet de alternative løsninger, der er, og om der evt. er nogen af dem, der passer jer bedre, kan du nok bedst selv vurdere. Hvis du ønsker at vide mere om au-pair, studier og arbejde, kan du finde information på www.nyidanmark.dk, hvor alle de forskellige ordninger er beskrevet.

Det er rigtigt, at såfremt man søger om en opholdstilladelse, medens man er i Danmark på visum, så kan man normalt ikke få et nyt visum de næste 5 år. Så det er jo rimeligt ”nederen”, hvis ansøgningen resulterer i et afslag. Og for den sags skyld også, hvis opholdstilladelsen kun gælder i f.eks. 6 eller 24 måneder, da der så stadig vil være en lang periode på 3-4½ år bagefter, hvor I ikke kan ses i Danmark.

Din kæreste bør derfor IKKE søge om en opholdstilladelse, medens han er i Danmark på visum, men pænt rejse hjem og aflevere ansøgningen på den danske ambassade i Tyrkiet. Så kan han nemlig få et visum igen, hvis ansøgningen bliver afslået.

Hvis han f.eks. finder en virksomhed, der gerne vil ansætte ham, medens han er i Danmark på visum, skal han altså rejse hjem og aflevere sin ansøgning til ambassaden. Ellers mister han muligheden for at få et nyt visum de næste 5 år, og det er da netop i jeres situation en meget høj pris at betale bare for at spare en flybillet og redde sig nogle måneder mere sammen, medens ansøgningen behandles.

Tak for dit svar.

Desværre er jeg alt for godt inde i disse regler qva de sidste års tid svære år.
Gifte os, hjælper ikke, idet vi skal kunne dokumentere at vi har opholdt os/levet sammen i 18 måneder med folkeregisteradresse.

Dette kan vi ikke da jeg har boet i Danmark - han i Tyrkiet.
Kun den lejlighed vi har lejet til vores fælles møder - men det tæller som besøgs ophold.

Hjælp.

Er klar over at på et turistvisum kan man sondere jobmarkedet, og derefter flyve hjem og søge om nyt visa.

Er så trist, at der spændes så meget ben, for kærligheden.

de bedste hilsner

Sascha

Hvis i gifter jer behøver i ikke forudgående at have levet sammen i 18 måneder

Det er faktisk let hvis i gifter jer, da du har et barn over 6 år. så kan i søge disp pga særbarn.

noget andet er så at det jo ikke lige er så let pt at finde job i dk. Selv for folk der allerede er heroppe, det kan være ret svært hvis de forventninger din kæreste har til at bo i dk ikke stemmer overens med den virkelighed han faktisk kommer op til. de fleste får IKKE job sådan uden videre. Selvfølglige hvis du kender nogen der kan hjælpe med et job så er det jo let... men REALISTISK set er her ikke nogle job til din kæreste den første periode han er heroppe.. forvent intet det første år, måske længere...

Inden i overhovedet tænker i de baner som et ægteskab, så sørg for at afstemme de forventerninger i har til hinanden, men ikke mindst de forventninger han har til at bo i dk... Livet er ikke lettere heroppe, det er bare anderledes, og svære på nogle andre områder end i tyrkiet...

Helt sikkert et godt råd du får at Durmaz - der er stadig mange i Tyrkiet, som tror at det er ligesom i 60erne og 70erne, at kommer man blot til Europa så er lykken gjort, og de bliver som regel slemt skuffede. Man kan ikke spare alverden op, hvis man får job som pizzabager, opvasker o.l. og hvis din kæreste ikke er læge, tandlæge, ingeniør el.lign. med efteruddannelse i Europa/USA, så er det altså den slags job det er realistisk at få.

Når I har så langvarigt et forhold, burde det være ret så let for din kæreste at få et 90-dages Schengenvisum, så han kan besøge dig og DK, og se med egne øjne hvordan der er. Han må jo godt SØGE arbejde, han skal blot ikke søge om arbejds-/opholdstilladelse mens han er på visumophold, men fluks rejse hjem for at søge tilladelse derfra, hvis han skulle være så ustyrlig heldig at finde et job, som han og arbejdsgiver kan overbevise US om at der ikke findes nogen i DK, som er lige så kvalificerede som din kæreste til at varetage.

Det er et grundkrav for familiesammenføring, at man skal være gift. Og hvis man ikke er gift, men ønsker at blive sidestillet med et gift par, skal man have boet fast sammen i 18 måneder.

De 18 måneders samliv er altså det krav, man skal opfylde, hvis man af en eller anden grund ikke ønsker at gifte sig. Men man skal naturligvis ikke både være gift og have boet sammen i 18 måneder, for så ville nærmest ingen jo kunne opnå familiesammenføring.

Desuden havde jeg overset, at du har et skolesøgende særbarn, der kan give dispensation. Og så er sagen jo den, at snarere end at være "umuligt", så er familiesammenføring for jer næsten så simpelt, som det kan blive, og stort set uden krav af nogen som helst karakter.

Så hele dit indlæg synes at være baseret på en gevaldig misforståelse samt manglende kendskab til reglerne. Jeres udfordring er overhovedet ikke reglerne for at få en opholdstilladelse i Danmark men alene de problemer, der kan være ved at tilpasse sig livet i Danmark og få hverdagen til at fungere.

mh skrev:... - der er stadig mange i Tyrkiet, som tror at det er ligesom i 60erne og 70erne, at kommer man blot til Europa så er lykken gjort, ...

Og det er ikke kun i Tyrkiet, at det vrimler med folk, der tror på et bedre liv i Europa. Så jeg har forklaret mange mennesker, at hvis de ikke har en uddannelse, og er dygtige til at lære sprog, så er det bedre at have et godt liv der, hvor de er nu, fremfor at komme til Europa for enhver pris, og i worst case ende som prostitueret, flaskesamlere, tiggere eller hvad der nu skal til blot for at overleve.

Mange af de, der har en lille bod ved vejsiden, kan jo leve af den indtægt de har, men hvis det eneste de kan er, at gå hen til en grossist og købe et stort parti, som de kan sælge med avance, så er der ikke mange chancer for dem. Og oven i købet kan det være, at det er lidt varme varer der sælges, og det finder man jo ikke så meget af i Europa.

Der er jo ingen i den vestlige verden, der har tålmodighed og tid til at finde 20 forskellige boder med 20 forskellige varer, når man kan få det hele i Bilka.

Så vælg mellem at have et ok liv, måske lidt træls en gang imellem, der hvor du er, i stedet for at have et altid lousy liv i Europa.

Og det værste er skammen overfor familien, som måske har spyttet penge i kassen, og forventer at få guld tilbage.

Nu skal man så heller ikke overdrive, for de tørre tal viser, at thailandske kvinder har en af de højeste erhvervsfrekvenser i Danmark bortset fra kvinder med dansk oprindelse, og mange af dem har vel ikke haft særlig meget uddannelse med fra Thailand, før de typisk kom hertil via familiesammenføring. Og tyrkiske mænd klarer sig såmænd heller ikke så ringe på det danske arbejdsmarked, om end de dog halter lidt efter de thailandske kvinder og en del efter mænd med dansk oprindelse.

Men det er vigtigt at være klar over, at hvis en ufaglært familiesammenført skal have en chance på det danske arbejdsmarked, er det ofte nødvendigt at tage noget uddannelse i Danmark, om ikke andet en kortvarig uddannelse indenfor sundhedsplejen eller lignende. Og selv hvis man har en uddannelse fra et ikke-vestligt hjemland, kan det ofte være nødvendigt at tage en ny i Danmark pga. manglende anerkendelse og anvendelighed af den, man har.

@ fundiver, vel er der mange familiesammenførte, som får held til at finde et arbejde, men derfra og så til at kunne lave en solid opsparing på ca. 5 år er der altså langt (og det er jo det, saschas kæreste drømmer om) - ikke mindst i betragtning af at priserne på fast ejendom stiger i Tyrkiet.

Vil man have både en ordentlig bolig og fx en mindre butik i Mersin og købe dem kontant, skal man pt. kunne lægge mindst en million danske kroner på bordet, og at kunne spare så meget op kræver nok lidt mere end en enkelt ufaglærts løn. Bankerne i Tyrkiet kræver jo lige så vel som de danske at se bevis for indkomst, før de giver prioritetslån, så kommer man direkte fra udlandet og vil købe fast ejendom, er det nødvendigt med kontanter på bordet.

Og kan lige tilføje at det med et job som sosu hjælper heller ikke er så lige til længere, flere kommuner spare på personalet på plejehjem og hjemmeplejer. Visse områder af dk er der faktisk arbejdsløshed inden for de områder, det samme med sosu ass. hvor de fleste faktisk når de er færdiguddannet starter med at gå arbejdsløs i mellem 6-12 mdr..

Mange kommuner får også så mange ansøgninger at der i mange kommuner er en venteliste på elevplads, så det er skamheller ikke så let der længere.... De er desuden ogsaå blever mere skrappe med sprogkundskaberne, så også her stilles der større krav, end tidligere...

Ja generelt er det hårde tider på arbejdsmarkedet i denne tid, og vores udenlandske ægtefæller skal ofte kæmpe så meget hårdere for at komme i betragtning til selv almindelige jobs, for at komme foran ansøgerne der snakker 100% flydende dansk.

Sådan vil det såmænd nok altid være.