Side 1 af 2

Visum spørgsmål

: 28.07.2012 16:11:13
af camillacelik
Hej alle kloge hoveder :)
Jeg bor i Danmark med min TYrkiske mand som har ophold via EU retten (5år)
Vi har boet i Sverige i 2 år og der havde min mand også opholdskort. (5år) Da vi boede i Malmø der kom min svigermor fra Tyrkiet på Visum i 3 mdr.
Nu er spørgsmålet for kan ikke huske hvordan og hvorledes vi gjorde men er det muligt at invitere både min svigermor og min svigerinde til DANMARK i bare 2 måneder?? og hvad jeg kender til kravene med pas og sygeforsikring osv osv.

Men hvad med penge på deres konto??? Tilstrækkelige midler, altså det er mig og min mand som skal forsøge dem 100% og betaler for ALT men hvor meget skal de have stående på deres konto? Sidst gjorde vi det sådan at vi overførte nogle penge fra en onkel i min mands familie til min svigermors konto, da hun havde visummet overførte vi bare tilbage igen :) Men hvor meget er det vi skal have ca???

Håber i kan svare.

Re: Visum spørgsmål

: 28.07.2012 16:19:10
af fundiver199
Din mand skal udfylde en invitationsblanket, og herefter skal de søge om visum. Mht. midler til rejsen skal de enten hver især have cirka 350 kroner pr. dag, som rejsen varer, eller en vært der betaler det hele. Så I bør sende dokumentation for jeres økonomi til dem, så de kan vedlægge det som bilag til de to visumansøgninger. Eksempelvis jeres seneste 3 lønsedler.

Har du læst teksten om visum på Nyidanmark? Det meste står faktisk ret godt forklaret der, og der er også links til både invitationsblanket og ansøgningsblanket.

Re: Visum spørgsmål

: 28.07.2012 16:55:47
af camillacelik
yes så langt er vi men det er ikke min mand der skal sende en invitations blanket, jeg går ud fra det os begge da det er MIG der skal stå for det økønomiske??


Jeg har læst alt på ny i danmark men der står også at de 350kr. pr. dag er hvis man skal bo på hotel og lign. og mindre beløb hvis det er privat.

Men skal der stå bare nogle penge på deres konto skal de give konto udskrift / kopi af deres konto med penge på hvis jeg står som forsøger??

Re: Visum spørgsmål

: 29.07.2012 07:25:23
af fundiver199
Det er din mand, der skal stå som vært, da visum ellers ikke kan udstedes. Tyrkiet er jo i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning, så der kan kun gives visum til besøg hos kærester og nære familiemedlemmer og ikke eksempelvis en svigerdatter.

Men der er da intet i vejen for, at din mand kan invitere, og så skriver I bare, at det er jer begge to, der betaler udgifterne. Værten og sponsoren behøver ikke være den samme, og det er da naturligt, at det er et fælles projekt, når I er gift.

Re: Visum spørgsmål

: 01.08.2012 11:57:11
af Sødde
Hej jeg vil gerne høre om der skulle være nogle problemer og hvad jeg kan gøre jeg er forlovet med en amerikansk mand og skal nu over og besøge ham her I midten af august jeg har mit turistvisum er det nok? Jeg har Jo returbillet men det er ca 1,5 måned jeg var der sidst og han søgte først efter jeg var taget hjem. Men kan jeg godt besøge ham på alm turistvisum når Han søger om fiance visum også mvh sødde

Re: Visum spørgsmål

: 01.08.2012 12:02:47
af fundiver199
En amerikansk statsborger som din mand ved nok alt andet lige mere om amerikansk lovgivning end vi danskere. Så jeg synes, at du skal bede ham om at undersøge det. Og det er også en smule forvirrende for dem, der måtte læse med, at du begynder at blande amerikanske regler ind i en tråd, der handler om at søge visum til Danmark.

Hvis man gerne vil spørge om noget, er det bedst at finde en tråd, der handler om et lignende emne. Eller starte en helt ny tråd.

Re: Visum spørgsmål

: 04.08.2012 10:54:59
af Nordfyn
fundiver199 skrev:Din mand skal udfylde en invitationsblanket, og herefter skal de søge om visum. Mht. midler til rejsen skal de enten hver især have cirka 350 kroner pr. dag, som rejsen varer, eller en vært der betaler det hele. Så I bør sende dokumentation for jeres økonomi til dem, så de kan vedlægge det som bilag til de to visumansøgninger. Eksempelvis jeres seneste 3 lønsedler.

Har du læst teksten om visum på Nyidanmark? Det meste står faktisk ret godt forklaret der, og der er også links til både invitationsblanket og ansøgningsblanket.
jeg har selv ringet til ny i danmark.dk for nogle måneder siden og spurgt hvor mange penge de skal medbringe som inviteret på visum hvor jeg afholder alle udgifter. og svaret var stadig 350kr pr. dag. selv om de skriver lidt mindre beløb hvis jeg afholder alle udgifter. kunne ikke få svar på hvor meget er lidt mindre end 350 fra dem.? på hjemmesiden står der ikke noget om ENTEN / ELLER så hvad er rigtigt??

Re: Visum spørgsmål

: 04.08.2012 11:35:16
af fundiver199
Det svar, som jeg har givet dig, er naturligvis rigtigt. ÆUG kan desværre ikke gøre noget ved, at man somme tider kan risikere at få forkerte svar, hvis man ringer til Udlændingestyrelsens Servicecenter.

Og når man tænker på, hvor mange og hvor indviklede regler, de ansatte der skal svare på spørgsmål om, så synes jeg faktisk også, at man må have en vis forståelse for, at der kan ske en smutter en gang imellem.

Der sker jo også udskiftning af personale, og ingen mennesker på denne jord kan nå at få overblik over alle de regler i løbet af nogle få dage. Så man vil uundgåeligt altid få forkerte svar, hvis man insisterer på at blive informeret mundtligt. For problemet med mundtlig kommunikation er jo, at den der skal svare, kun kan trække på sin paratviden. Der er ikke mulighed for at undersøge eller læse op på noget, før man svarer.

Re: Visum spørgsmål

: 04.08.2012 11:58:21
af Nordfyn
fundiver199 skrev:Det svar, som jeg har givet dig, er naturligvis rigtigt. ÆUG kan desværre ikke gøre noget ved, at man somme tider kan risikere at få forkerte svar, hvis man ringer til Udlændingestyrelsens Servicecenter.

Og når man tænker på, hvor mange og hvor indviklede regler, de ansatte der skal svare på spørgsmål om, så synes jeg faktisk også, at man må have en vis forståelse for, at der kan ske en smutter en gang imellem.

Der sker jo også udskiftning af personale, og ingen mennesker på denne jord kan nå at få overblik over alle de regler i løbet af nogle få dage. Så man vil uundgåeligt altid få forkerte svar, hvis man insisterer på at blive informeret mundtligt. For problemet med mundtlig kommunikation er jo, at den der skal svare, kun kan trække på sin paratviden. Der er ikke mulighed for at undersøge eller læse op på noget, før man svarer.
Ja men så siger jeg tak for svaret hvis du siger det er rigtigt er det jo en god nyhed, har planer om at min gæst får lidt penge at have på sig og papire på jeg afholder alle udgifter. dog ikke beløb svarende til 350kr pr dag. håber virkelig det er nok.

Re: Visum spørgsmål

: 04.08.2012 12:15:14
af fundiver199
Vi er altså 1.000-vis af danskere med udenlandske kærester og ægtefæller, som har haft dem på besøg i Danmark uden at sende 30.000 kroner til dem før rejsen. Hvilket jo også ville være fuldstændigt tåbeligt og meningsløst, når pengene skal bruges her i Danmark og ikke i det andet land. Så stol du nu bare trygt på den information, du får her :D

Re: Visum spørgsmål

: 01.09.2012 22:17:10
af skorpion
Der er en masse gode informationer her, men jeg bliver stadigvæk forvirret.
Hvis jeg sørger for opholdet i Dk, hvorfor skal min mand så have de 320 kr pr dag på sin konto. Det kan jeg ikke forstå. ??
Og hvis jeg sørger for opholdet i dk, og manden betaler for rejsen, så skal jeg vise de sidste 3 månedsløn. Min løn er ikke særlig høj (cirka 9000 kr efter skat). Har beløbet en betydning?

Re: Visum spørgsmål

: 02.09.2012 11:49:34
af mh1
Din mand skal ikke have en bugnende bankkonto, hvis du står som 'sponsor'. Han skal blot helst kunne vise, at han har NOGLE penge på en konto i sit hjemland, dvs. ikke er helt subsistensløs. Og han bør også have nogle kontanter på sig, svarende til ca. 1.000 kr., når han skal rejse. Sørg også for at han har en kopi af din invitation PÅ SIG, når han skal rejse, og en seddel med dit telefonnummer.

Re: Visum spørgsmål

: 02.09.2012 12:26:36
af skorpion
ok, men kan du svare på min spørgsmål om, om min løn har en betydning når det mig der står for opholdet. jeg mener er der en grænse for hvormeget man skal tjene for at bevise at man kan stå for opholdet

Re: Visum spørgsmål

: 02.09.2012 19:48:19
af mh1
Der er ingen grænse - folk på SU og kontanthjælp har også fået deres ægtefæller på visumbesøg.

Re: Visum spørgsmål

: 03.09.2012 08:56:06
af fundiver199
Det handler grundlæggende om, at man skal føle sig overbevist om, at visumansøgeren kan få dækket sine basale behov i Danmark på en lovlig måde, og at formålet med rejsen ikke er at tjene penge ved at arbejde sort eller begå kriminalitet.

Så alene det, at der i det hele taget er en vært, som har en ”klar” relation til visumansøgeren, er nok til at fjerne mange bekymringer. Og så meget koster det jo heller ikke at have en ekstra person på kost, når denne overnatter i ens private bolig, at der er nogen grund til at underkaste værtens økonomi en nøje og detaljeret undersøgelse.

Så kan man spørge sig selv, hvorfor en visumansøger skal råde over 350 kroner om dagen, selv hvis vedkommende har privat indkvartering hos sin vært? Men det skal nok forstås sådan, at hvis værten kun står for indkvarteringen, så forventes visumansøgeren selv at skulle dække udgifter til bla. mad og transport. Og hvis bespisning bare delvis skal finde sted på restaurant, så får 350 kroner om dagen hurtigt ben at gå på. De 350 kroner skal derfor nok forstås som det beløb, man antages at kunne klare sig for som "turist", hvis man ikke har udgifter til overnatning, men stadig har de øvrige udgifter, som turister normalt har.

Man kan også se det sådan, at den ”historie”, der fortælles i visumansøgningen, skal hænge sammen og være realistisk. Og hvis visumansøgeren ikke selv råder over et beløb i størrelsesordenen 350 kroner om dagen, så er realiteten jo nok, at det er værten, der skal dække hovedparten af udgifterne ved opholdet. Og så ønsker man, at værten skal påtage sig den forpligtelse. I sidste ende handler det vel også om, at man i så fald kan pålægge værten at dække udgifterne til sin gæsts hjemtransport, hvis denne undlader at benytte sin returbillet og må tvangsudsendes på et senere tidspunkt.

Så ja en studerende eller arbejdsløs kan godt få lov at få sin ægtefælle eller kæreste på besøg. Men formentlig vil det være noget andet, hvis en arbejdsløs inviterer 10 personer på en gang med den begrundelse, at disse er ens ”venner”, og angiver at man skam vil betale det hele for dem under de 3 måneder, hvor de er i Danmark. Så vil myndighederne sikkert både bede om nærmere dokumentation for evnen til at forsørge de mange gæster i den lange periode samt stille en del kritiske spørgsmål til, hvad formålet med rejserne i grunden er.