Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Smedemark
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29.05.2015 16:27:02

Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Smedemark » 29.05.2015 16:42:08

Hejsa.

Min forlovede indgav d. 22/4 en visum ansøgning til den Danske ambassade i Kenya. Efter 10 dage sendte de sagen videre til UM og der har den så ligget lige siden.
Ud over billeder og andre dokumentationer for at jeg har været i Kenya for at besøge min forlovede skulle de også bruge udskrift af vores kommunikation fra den dag vi startede med at skrive sammen.
Det endte med et elektronisk dokument der på daværende tidspunkt svarede til 600 sider.
Retur billet og forsikring var betalt, så vi regnede med at det hurtigt kunne behandles da vi jo har dokumenteret alt.
Men nu sidder vi så 5 uger senere, stadig uden svar. Flybilletterne er desværre nu ikke længere gyldige og kunne desværre ikke få pengene tilbage. Det er hvad det er - det er trods alt kun penge.
Men den ventetid og det stress det giver at vente i uvished er jo ulideligt. Betyder lang ventetid noget negativt eller er det umuligt at svare på?
De gange jeg har skrevet og spurgt om nyt har de sagt at det tager den tid det tager og at jeg bare skal afvente mig med tålmodighed.
Den var altså ikke gået i den private sektor!
Min forlovede sagde sit job op for at komme på besøg hos mig i 3 måneder. Har et nyt job i sigte som hun kan starte på når hun vender tilbage. Hun har en adopteret datter på 6 år som i øjeblikket bor hos hendes mor. Jeg dækker os ind økonomisk i øjeblikket og har skam også skrevet at det har jeg også tænkt mig at gøre bagefter. Så jeg kan i bund og grund ikke se hvad der kan tage så lang tid.
Ud fra det fremsendte materiale ville enhver udefrakommende kunne se at forholdet er 100% legitimt på under en time. Så der må godt nok være mange ansøgninger eller også bliver der drukket en del kaffe i styrelsen.
Men for at gøre en lang historie kort, så er mit spørgsmål om en lang sagsbehandlingstid og ingen "kundeservice" når man ringer ind er standard? Og om dette skal ses som et negativt tegn eller om vi fortsat kan være positive omkring at modtage visum.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af fundiver199 » 31.05.2015 08:09:45

Det er Udlændingestyrelsen, der behandler din kærestes visumansøgning, ikke Udenrigsministeriet.

Det er helt normalt, at de sager, der sendes til dem, fordi noget kræver nærmere undersøgelse, som de har lettere ved at foretage end ambassaden, tager et sted mellem 30 og 60 dage. Derfor anbefales det også, at man, især ved første visumansøgning, søger mindst 60 dage i forvejen og gerne op til de 90 dage, der er muligt.

Sagsbehandlingstiden skyldes formentlig travlhed med andre sager, og er ikke i sig selv en indikation for udfaldet af ansøgningen. Kun at noget skulle undersøges nærmere. Og ud fra, hvad du skriver, var det formentlig jeres forhold.

Smedemark
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29.05.2015 16:27:02

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Smedemark » 14.06.2015 19:42:00

Tak for svar.

Vi er nu på dag 53 ud af de max 60 dage i vores visumbehandlingstid.
Betyder det at vi får svar inden ugen er omme? Jeg tænker næste mandag er der jo gået 61 dage og jeg formoder de ikke arbejder om søndagen? :)

Nu håber vi så bestemt på et ja for ellers har vi spildt 2 måneder hvor min forlovede kunne have sagt ja til et arbejde hun fik tilbudt, et job hun ikke kunne tage fordi ambasaden har hendes pas og jobbet var i et naboland. Og jeg kunne have besøgt hende i stedet for at være bundet på hænder og fødder.

Men positive tanker :)

Babu
Indlæg: 4
Tilmeldt: 15.06.2015 11:07:29

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Babu » 15.06.2015 11:12:44

Hej,

Min hustru fra Kenya og jeg står i samme situation og vi har ventet over 1 måned nu. Og man bliver virkelig utålmodig. Er meget usikker om jeg bør købe vores billetter eller ikke, da jeg frygter de overskrider datoen eller giver afslag.

Du må meget gerne holde os opdateret.
Håber i får svar i denne uge.

mvh

Smedemark
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29.05.2015 16:27:02

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Smedemark » 17.06.2015 13:59:22

Hejsa.

Jeg blev så igår efter 55 dage, ringet op af udlændingestyrelsen at de nu var gået i gang med at behandle vores dag. Så den har altså bare ligget og ventet i 55 dage.
De manglede noget fotodokumentation som jeg allerede havde vedhæftet ved ansøgning.
Der til kunne de ikke lige finde de 600 sider kommunikation imellem min forlovede og jeg, som jeg havde sent elektronisk. Det lykkedes dog efter et stykke tid.

Nu går vi så og venter. Indtil videre har det jo kostet os billet og forsikring. Plus at min forlovede har takket nej til et job med 21.000 kr. udbetalt i sydsudan i håb om at hun skulle herop.
Så hvis vi får afslag, bliver jeg pænt arrig over at de har taget så lang tid om så lidt. :)

Jeg vil råde dig til ikke at købe billet før I har fået afklaring. Det var hvad de sagde til mig da jeg ringede ind for over en måned siden.

Man overvejer næsten at gå ind i politik, for at gøre det nemmere for danskere at have et forhold med en person fra udlandet. Forhold uden grænser kunne være et godt motto :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af fundiver199 » 18.06.2015 06:02:45

Det er vel klart, at der ikke bruges mange arbejdsdage på at behandle en visumansøgning. Så skulle ansøgningsgebyret jo være 10.000 kroner og ikke 500 kroner.

Samtidig er det vel klart, at der er mere end en person, der søger om visum. Og derfor kan alle ansøgninger ikke blive behandlet straks, de er indleveret.

Specielt op til sommerferien, hvor flere end normalt rejser, må der påregnes ventetid, hvis der er behov for at undersøge noget nærmere.

Det bedste er derfor simpelthen at søge i god tid. Der kan søges op til 3 måneder før den planlagte rejse.

Babu
Indlæg: 4
Tilmeldt: 15.06.2015 11:07:29

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Babu » 18.06.2015 18:25:43

Sagde de om de ville komme med en afgørelse inden de 60 dage udløber ?

Smedemark
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29.05.2015 16:27:02

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Smedemark » 22.06.2015 09:30:06

De sendte svar til ambassaden via mail fredag. Jeg tog kontakt til US, men de kunne ikke give mig svar på udfaldet og henviste os til ambassaden.
Men vi nåede ikke at få kontakt til dem, så min forlovede har ringet til dem idag og de sagde de ville ringe tilbage til hende.
Så vi venter i spænding, hvilket på nuværende tidspunkt er ret ulideligt :)

Smedemark
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29.05.2015 16:27:02

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Smedemark » 22.06.2015 13:08:48

Min forlovede fik fat i ambassaden som fortalte at de havde sendt hendes pas videre til det eksterne firma som har stået for ansøgningen.
De har så haft ringet til hende og fortalt at hun kan afhente hendes pas.
Men ingen steder har de informeret om det er blevet et ja eller et nej. Er dette normal procedure? Eller er det et dårligt tegn fordi de ikke vil sige dårlige nyheder over telefonen?
Hun kan først afhente det imorgen, så vi må vente en dag mere på svar :)

Smedemark
Indlæg: 7
Tilmeldt: 29.05.2015 16:27:02

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af Smedemark » 23.06.2015 14:51:53

Update:

Det blev desværre som frygtet et afslag hvilket jeg har meget svært ved at acceptere.
De finder at fordi vi har et forhold over nettet, så berettiger det hende ikke til visum.
Det var altså ikke nok at jeg var nede og besøge hende i 14 dage. 14 fantastiske dage som jeg gerne ville have gentaget herhjemme.
Jeg bliver nu nød til igen, at rejse derned og yderligere stresse min egen økonomi ved at tage fri fra mit arbejde.
Dertil har hun ikke nogen penge på sin konto, hvilket også var en faktor for afslag.

Har i nogen ideer? Vil det gavne at vi ansøger imens jeg er dernede?
Vi vil i bund og grund helst ikke gifte os endnu, da vi gerne vil have et rigtig bryllup og det er økonomien ikke til på nuværende tidspunkt. Og også af princip da vi gerne selv vil bestemme over vores liv og ikke gifte os af tvang.
Min kæreste hader at rejse og ser egentlig helst at vi bosætter os i Kenya. Men hun havde dog set frem til at komme op og besøge mig. Om end det så bare var i en kort periode.
Er det normalt for førstegargansøgene at man får afslag?

Føler sig fortvivlet og hjælpeløs!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lang behandligstid i UM - Visum ansøgning Kenya

Indlæg af fundiver199 » 24.06.2015 10:05:53

Scan afslaget og send det til ÆUGs rådgivning:

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

Umiddelbart lyder det ikke som om, fast praksis er blevet fuldt. Men der kan jo "gemme sig" nogle ting i begrundelsen, som du ikke lige har været opmærksom på eller har refereret korrekt.

Så for at hjælpe dig med at tolke, hvad der ligger i afslaget, og hvad jeres handlemuligheder er, har vi brug for at læse, hvad det helt præcist er, der er angivet som begrundelse.

Besvar