Gravid med zambianer - turistvisum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Zambialove
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.06.2015 13:51:55

Gravid med zambianer - turistvisum

Indlæg af Zambialove » 04.06.2015 14:08:15

Jeg har mødt min kæreste sidste år, da jeg arbejdede som
frivillig i Zambia. Efter et halvt år blev jeg gravid og var
nødsaget til at tage hjem i februar grundet stor malaria risiko.
Jeg vil rigtig gerne have min kæreste herop fra 18 august til 13
november, så han kan være med til fødslen og de første par
måneder af vores søns liv. Det har været utroligt svært at
være adskilt disse 4 mdr og med en nyfødt baby til efteråret,
ønsker vi at være så lidt adskilt som muligt. Da jeg har fået
et godt job i DK og levestandarden i Zambia vil være langt under
min standard (med en baby), hvis vi skal flytte til Zambia, er der
sandsynlighed for, at vi vil prøve at bo i DK - intet
er dog besluttet endnu! Jeg er ved at gøre klar til at ansøge
om turistvisum hos den svenske ambassade i Lusaka, men jeg er nu kommet
i tvivl om hvorvidt jeg skal invitere ham som ven eller som
kæreste. Den zambiske ambassade i Sverige rådede mig til at
søge som ven, men jeg er bange for, at det vil spænde ben for
en eventuel familiesammenføring. Dog er jeg på den anden side
også bange for, at de vil afvise ansøgningen om tristvisum, fordi de
frygter han ikke vil tage afsted igen. Jeg har returbillet til
ham, et studiekort der viser han studerer, billede af os
og stempler i mit pas fra besøget i Zambia.
Burde jeg invitere ham som ven eller kæreste? Hvis jeg inviterer ham som kæreste, skal jeg så nævne, at jeg er gravid? Hvor meget skal jeg uddybe i ivitationsbrevet?

Jeg håber, at der er nogen, der kan svare på det.

Mvh.
Zambialove

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Gravid med zambianer - turistvisum

Indlæg af skaanebo » 04.06.2015 14:23:57

Klart kæreste, for det er jo det, han er. At du er gravid er for så vidt sagen uvedkommende. Det er i øvrigt normalt lettere at få visum som kæreste end som ven.

Zambialove
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.06.2015 13:51:55

Re: Gravid med zambianer - turistvisum

Indlæg af Zambialove » 04.06.2015 14:35:37

Tusind tak for svar Skaanebo. Ved du så hvor meget jeg skal uddybe i invitationsbrevet? Skal jeg bare skrive, at jeg gerne vil invitere min kæreste og at jeg står for alle omkostninger, eller skal jeg også uddybe hvor og hvornår vi mødtes?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gravid med zambianer - turistvisum

Indlæg af fundiver199 » 04.06.2015 15:23:44

Ja det bør fremgå af invitationen, hvor og hvornår I indtil videre har været sammen. Dvs. under dit ophold i Zambia som frivillig. Dette bør dokumenteres ved kopi af de relevante sider i dit pas med ud- og indrejsestempler fra Zambia samt et par fotos af jer sammen.

Jeg mener, at der er et sted på Schengenansøgningsskemaet, hvis ansøgeren kan skrive, om der er særlige bemærkninger til ansøgningen. Og der kan han da godt skrive, at "min kæreste har termin til at føde den (DATO)." Det siger så om ikke andet noget om, hvorfor I ønsker, at rejsen skal finde sted på netop det tidspunkt.

Men det er ikke sådan, at man automatisk får visum, bare fordi ens kæreste skal føde. Og man kan også sagtens få visum til at besøge en kæreste, der IKKE skal føde. Så super vigtig og afgørende er denne information ikke.

Besvar