Vi skal til at søge visum til min dominikanske mand. Vi er gift siden 2013, men vores ægteskab er endnu ikke registreret i Danmark.
Jeg har delvist boet i Danmark og dels i udlandet med ham og vores børn, så jeg er stadig registreret i dansk folkeregister, og har rejst frem og tilbage. Vi har et barn født i Danmark og en baby født i Den Dominikanske Republik.
Skal jeg stå som den der inviterer, eller bør det være mine forældre, som vi skal bo hos under opholdet?
Er det almindeligt turistvisum eller familievisum vi skal søge?
Endelig - er der nogle der ved hvor gode chancer der er for at han får 3 mdrs visum? -han har tidligere besøgt mig i Danmark i 2012 og senest 2013, d vores første barn blev født - altid rejst hjem inden visums udløb.
På forhånd stor tak!
Visum til ægtefælle
Visum til ægtefælle
Senest rettet af Aijape 30.04.2015 03:21:02, rettet i alt 1 gang.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Visum til ægtefælle
Det er altid den, der er tættest knyttet til visumansøger, der bør stå som vært for besøget. I ÆUG-sammenhæng typisk visumansøgerens ægtefælle eller kæreste/forlovede.
Der findes (bortset fra helt særlige situationer) kun en slags visum til Danmark, og det hedder Schengenvisum. I ansøgningen skal man angive rejseformålet, og hvis du er registreret som bosat i Danmark, vil det være "besøg hos ægtefælle".
Den danske visumpraksis indebærer, at der som udgangspunkt gives visum til besøg hos ægtefæller, med mindre ansøgeren er fra Syrien eller Somalia. Da din ægtefælle ikke er fra et af disse to lande, og endda har haft tidligere uproblematiske ophold i Schengen, er det svært at se, hvorfor visum skulle blive afslået.
Dog kan det blive afslået, hvis han skriver eller siger til ambassaden, at det er hans hensigt at søge om opholdstilladelse, medens han er i Danmark. Så han kan få afslag og få at vide, at det i så fald er ansøgningsblanketten FA1 (ægtefællesammenføring), som han skal udfylde og aflevere til ambassaden.
Visum er nemlig kun beregnet til korte ophold på højest 90 dage, så den danske praksis med at give processuelle ophold til personer, der søger om opholdstilladelse, er i virkeligheden lidt på kant med schengenreglerne. Eller man kan sige, at de to regelsæt ikke hænger særlig godt sammen.