Indlæg
af ABJ78 » 24.08.2008 15:21:57
Hej igen.
Kan godt forstå din forvirrelse; systemet er temmelig kringlet.
Men ja, I kan godt gifte jer i DK, mens din kæreste er her på turistvisum, men I kan ikke umiddelbart få lov til at bo her, da I er under 24. Dog skal du være opmærksom på, at din kæreste skal medbringe fødelsattest, civilstandserklæring mv. for at blive gift. Ring til vielseskontoret på det rådhus, hvor I evt. skal giftes, for at høre præcis hvilke dokumenter han skal medbringe hjemmefra, og hvor lang tid i forvejen I skal regne med at reservere tid til vielsen.
Mht. Green-card ordningen må jeg sige, at jeg ikke har hørt om mange, som har benyttet denne ordning. Det er for mig at læse på US hjemmeside temmelig svært at opnå point nok til at få Green-card, medmindre man har en uddannelse indenfor positivlisten.
Du spørger i et andet indlæg vedr. garantistillelse for visum. Det bedste er nok at tale med banken, om de er villige til at stille garantien. Den skal kun gælde under din kærestes ophold, altså max. 90 dage. Når din kæreste rejser hjem bliver garantien frigivet igen.
Mht. invitation har jeg tidligere skrevet noget i retning af nedenstående:
Sted, dato, år
Invitation til turistbesøg i Danmark.
Hermed fremsendes invitation til turistbesøg i Danmark. Nedenfor findes personlige oplysninger om ansøgende part, begrundelse for ansøgning om visum og oplysninger om inviterende part.
- ansøgers navn:
- ansøgers adresse:
- fødselsdato
- telefonnr.
Ansøger og undertegnede mødte hinanden første gang d. X/X-00, og har gennem de sidste to år været kærester. I denne periode har jeg besøgt Mr. X tre gange i Indonesien. Sidst vi mødtes var d. X/X-00 (vedlagt kopi af stempler i passet, flybilletter el. lign.)
Vi føler begge det er på tide, at han møder min familie og venner og også lærer Danmark at kende. Derfor søger vi om 90 dages turistvisum fra XX/XX-00, hvor Mr. X er bevillget 3 måneders ferie fra sit job, som han skal starte på igen XX/XX-00.
Som den herboende og inviterende part påtager jeg mig fuldt økonomisk ansvar, både i forbindelse med rejse- og opholdsudgifter. Der vil blive arrangeret en returbillet og der er sørget for den påkrævede rejseforsikring, der dækker op til 30.000 euro indtil 2 uger efter hjemrejse (vedlagt udskrift af forsikringspolice).
Ønskes der yderligere oplysninger til ovenstående er I velkomne til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Navn Efternavnsen
Adresse:
Cpr.nr:
Tlf:
E-mail:
Husk, I skal ikke betale rejseforsikringen før visum! Men I kan godt indhente tilbud fra forsikringsselskaber enten her i DK eller Tyrkiet, som så betales når I har fået svar fra US.
Held og lykke.