Indlæg
af fundiver199 » 25.03.2013 11:10:44
Mht. afgørelsen er loven jo meget klar. Enten har din datter fået kontanthjælp inden for de sidste 3 år, eller også har hun ikke. Og hvis hun har, så er det alene et spørgsmål om, hvorvidt der er ”særlige grunde” til alligevel at give opholdstilladelse. Og helt kort beskrevet, så er de typiske ”særlige grunde” følgende:
1) Din datter har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark
2) Din datter har børn fra et tidligere forhold, som har samkvem med både mor og far i Danmark (delebørn)
3) Din datter er flygtning og risikerer asylrelevant forfølgelse i Tunesien
4) Det er umuligt for din datter at få en opholdstilladelse i Tunesien
5) Din datter lider af en alvorlig sygdom, som ikke kan behandles i Tunesien
Hvis intet af dette gør sig gældende, er det – for at sige det rent ud – spild af tid at klage. Man kan argumentere for, at det måske kan være uproportionalt at henvise din datter til at flytte til Tunesien. Men for det første er det ikke noget, der hidtil er blevet taget hensyn til, så det vil kræve en principsag at få ændret praksis. Og for det andet, hvad er det for betydelige forhindringer og vanskeligheder, hun vil møde ved at bosætte sig i Tunesien, og som hendes mand ikke vil møde ved at bosætte sig i Danmark?
Det kan I kun selv svare på, men sandsynligvis er der nok bare tale om, at parret FORETRÆKKER at bo i Danmark. Og her har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol altså været ret klar i spyttet omkring, at retten til familieliv (EMRK artikel 8.) ikke indebærer en ret til frit at vælge, HVOR man vil etablere et NYT familieliv.
Eller sagt på en anden måde: Da din datter giftede sig, var hun klar over – eller burde have været klar over – at det ikke ville være muligt for hendes mand at få opholdstilladelse i Danmark, før hun havde været fri af kontanthjælpen i 3 år. Så dermed har hun også selv valgt, at hun ønsker at leve i et langdistanceægteskab i en årrække, eller alternativt udvandre og bosætte sig et andet sted end Danmark, i hvert fald for en periode.
Det er omtrent sådan, sagen ser ud med lovens og myndighedernes øjne. Og de oplysninger, du er kommet med, giver mig ikke anledning til at tro, at der vil komme noget ud af at klage. Og hvis du spørger en retshjælp eller en advokat, vil du (såfremt advokaten er ærlig) få omtrent det samme svar med forbehold for, at der måske er væsentlige forhold, du ikke har oplyst om her.
Det er selvfølgelig jeres ret at klage, hvis I ønsker det, og det er også gratis at gøre det. Men I skal være klar over, at sagsbehandlingstiden i Udlændingenævnet pt. ligger på cirka 7 måneder. Og det er endda deres egen – formentlig om noget optimistiske – udmelding til nye klagere om, hvad de kan forvente. Så det vil ikke komme bag på mig, hvis det tager f.eks. 10 eller endda 12 måneder at få svar.
Og så kan man spørge sig selv, hvad din datter og svigersøn kan bruge det til, hvis hun på det tidspunkt for længst er flyttet til Frankrig? Eller alternativt er der måske til den tid gået 3 år fra sidste udbetaling af kontanthjælp, og så kan parret lige så godt bare søge igen.
Så med mindre I har en virkelig god grund til det, vil mit umiddelbare forslag være ikke at klage. I undgår at skabe nogle formentlig falske forhåbninger hos jer selv. Og I gør andre en tjeneste derved, at de kan få behandlet deres klagesager lidt hurtigere, fordi de ikke skal vente på behandlingen af jeres, foruden at I sparer skatteyderne for udgifterne til overflødig sagsbehandling.
I ÆUG ser vi utroligt mange, der klager, primært fordi de er ”utilfredse” med deres afgørelse. Og selvom det er ens ret at gøre det, så er det altså ikke noget, vi generelt kan anbefale. Man bør have en mere reel grund til at klage, som f.eks. at man mener, der er begået fejl under sagens behandling, eller at man har væsentlige nye oplysninger, der ikke er blevet taget hensyn til, fordi man ikke har tænkt på at give disse oplysninger til US.
Det sidste kunne f.eks. være, hvis det er umuligt for din datter at få en opholdstilladelse i Tunesien, og I ikke har oplyst og dokumenteret dette over for US. Så kan I gøre det over for Udlændingenævnet i stedet. Men reelt er det nok en bedre ide bare at aflevere en ny ansøgning med den nye dokumentation, da det typisk er en langt hurtigere løsning, som også er mere omkostningseffektiv for det offentlige, fordi man kan nøjes med, at sagen skal (gen) behandles i 1 instans i stedet for 2.
