Igen, tak for jeres svar.
Mht. timingen af min kærestes opsigelse af hans job, så har han allerede snakket lidt med sin chef om sine mulige fremtidsplaner, både da han har en toppost og der derfor er brug for tid til at finde og træne en afløser og også fordi der er ngl strukturelle ændringer i firmaet, som gør fremtiden lidt mere uklar for dem. Så vi er endnu ikke klar over om firmaet kan skrive et dokument om at han vender tilbage, om hans chef kan og er ok med dette eller om en anden i firmaet skal gøre det. Det er min kæreste igang med at snakke sin chef om. Men selv hvis han ikke skulle have dette papir, så er der forhåbentlig andre ting i ansøgningen der viser at der ikke er stor chance for at han skulle blive i Dk. efter visumudløbet på ulovlig grund.
Men jeg har lige et tillægsspørgsmål til visumansøgningen: jeg vil invitere ham og skrive invitationsbrevet. Er det ligegyldigt om det er udfyldt elektronisk og sendt elektronisk til min kæreste, eller er det bedst med en håndskrift? Jeg er stadig i min kærestes hjemland, så jeg tænkte på at udfylde det i hånden her, evt. to styks med forskellige datoer, da vi endnu ikke er helt sikre på hvilke datoer vi vil søge om. Omk. 10% af posten når aldrig frem her, så derfor tænkte jeg på at spare det mindre besvær ved at vente til jeg er i Dk og sende det, og bare gøre det her.
Dog er jeg ikke sikker på om jeg måske flytter mens min kæreste ansøger om turistvisumet. Jeg går ud fra at hvis jeg evt. flytter fra den bopæl som jeg har skrevet i invitationsbrevet, at jeg i såfald "bare" kan kontakte ambassaden og melde den nye adresse - eller tror I, det kunne gøre tingene lidt mere indviklede?
På forhånd tak
