Visum & Bankgaranti...

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
ferrold
Indlæg: 7
Tilmeldt: 26.09.2011 19:17:13

Visum & Bankgaranti...

Indlæg af ferrold » 26.09.2011 19:35:14

Hej ÆUG,

Først og fremmest tak for en fantastisk hjemmeside!

Jeg står i den situation at jeg sidste år mødte og blev smask forelsket i en sød thailandsk pige mens hun opholdte sig her i Danmark som au-pair. I slutningen af foråret sluttede hendes au-pair periode på 2 år, og hun måtte derfor rejse tilbage til Thailand. Jeg har nu været nede og besøge hende henover sommeren, og vi har stadigvæk følelser for hinanden, men vi er ikke helt klar til at gifte os og søge FS.
Vi har derfor talt om at søge et visum til hende, så hun kan opholde sig i DK i op til 3 mdr. og vi i den periode kan forsøge at få en hverdag til at fungere og få snakket tingene igennem - det er altid lidt lettere face-to-face end via Skype og diverse andre elektroniske redskaber :wink:

I den forbindelse er jeg ved at sætte mig ind i reglerne omkring visum ansøgning - en ikke helt overskuelig process...

Jeg antager at vi skal følge de regler som står på den danske ambassade i Bangkok's hjemmeside?

Her har jeg fundet et dokument, som beskriver hvad vi skal gøre under "VISA TO FIANCÉ/BOYFRIEND/GIRLFRIEND" - Formoder det er den vi skal følge?

http://www.ambbangkok.um.dk/en/menu/Con ... irlfriend/

Her bliver jeg dog lidt i tvivl fordi der i dokumentet står følgende:
Økonomisk dokumentation - ansøgerens bankkontoudskrift/bog (original og kopi) – min. 40.000
Baht for 90 dages ophold
Ifølge jeres hjemmeside er det ikke længere nødvendigt at stille bankgaranti, men det er måske ikke det samme som "økonomisk dokumentation"? I princippet kan jeg vel sagtens overføre de 40.000 BHT til hende hvis det skulle blive nødvendigt, men da jeg har tænkt mig at forsørge hende under opholdet virker det lidt omsonst.
Opdatering: Pr. 1. januar 2011 er der sket yderligere ændringer i den danske visumpraksis. Muligheden for at kræve bankgaranti ved invitation af f.eks. kærester og søskende fra lande i immigrationslandegruppen er afskaffet, og det supplerende ansøgningsskema er ligeledes afskaffet.
Håber mit spørgsmål giver mening, og at en eller anden venlig sjæl kan give mig lidt råd og vejledning.

Mvh. Christian

barefeet
Indlæg: 65
Tilmeldt: 04.07.2011 16:34:20

Re: Visum & Bankgaranti...

Indlæg af barefeet » 26.09.2011 21:03:13

Hej,

det er korrekt at de kræver at se en udskrift fra hendes bank konto, og det er uanset om du i ansøgningen skriver under på at du forsørger hende under opholdet. Efter hvad jeg har læst i andre indlæg her på sitet, er jeg ikke sikker på at de kan/må kræve at se en udskrift.

Ikke desto mindre krævede de at se det fra min kæreste (nu kone) da hun rejste her til Danmark for 6 uger siden.

/S

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum & Bankgaranti...

Indlæg af fundiver199 » 27.09.2011 04:48:48

Ja den danske ambassade i Bangkok har åbenbart lavet sine helt egne hjemmelavede "regler" på det område, som dog ikke har nogen som helst retsgyldighed, da ambassaden ikke har kompetence til at give afslag på visumansøgninger men kun til at udstede visum eller sende ansøgningen videre til US i København.

Måske skal man forstå det sådan, at hvis der står mindre end 40.000 BHT på din kærestes konto, så bliver ansøgningen sendt videre til US i København. Og det betyder så, at I må regne med lidt længere sagsbehandlingstid, end hvis ambassaden udsteder visum selv (bone fida).

Om du vil bruge penge på internationale bankoverførsler for at leve op til ambassadens helt meningsløse "krav" i håb om, at visum bliver udstedt lidt hurtigere, det er op til dig.

ferrold
Indlæg: 7
Tilmeldt: 26.09.2011 19:17:13

Re: Visum & Bankgaranti...

Indlæg af ferrold » 18.04.2012 19:45:53

Blot et kort input som andre måske kan bruge i fremtiden.

Jeg endte med at overføre de nødvendige penge via Western Union til min kæreste så hun kunne fremvise at de nødvendige penge stod på hendes konto da hun søgte om visum.

Inden hun så rejste hertil (visum ansøgningen gik smertefrit igennem) hævede hun blot pengene og tog dem med til Danmark. :wink:

En anelse omsonst, men som tidligere nævnt kan det ikke altid betale sig at kæmpe mod bureaukratiet selv om man selv måtte mene at det er håbløst.

Tak for hjælpen!

Besvar