visum til nyfødt

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
phombaa
Indlæg: 24
Tilmeldt: 22.04.2010 00:31:59

visum til nyfødt

Indlæg af phombaa » 30.11.2011 06:36:38

Min søn blev født for et par dage siden.

Jeg er ikke gift med moderen, så barnet er ikke dansk.

Men vi vil jo gerne til DK og vise ham frem til familien.

Er der nogen der har erfaringer med at skulle søge visum til sådan en lille purk. Er det nok at få ham skrevet i moderens pas, eller skal han have et selvstændigt pas fx?

Moderen har haft ét problemfrit besøg i DK for 2 år siden, så med lidt held kan hun få visum lidt lettere denne gang.

Kan man risikere afslag pga at hun tager et barn på et par mdr med, og det derfor ikke ligner et turistbesøg?

Vi bor i turistlandegruppen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: visum til nyfødt

Indlæg af mh1 » 30.11.2011 07:42:43

Om han skal have eget pas afhænger først og fremmest af landets egne pasregler.

Næppe. Det ville i mine øjne se mere underligt ud, hvis en mor forlader sin nyfødte for at tage på ferie i 90 dage :roll:
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: visum til nyfødt

Indlæg af fundiver199 » 30.11.2011 07:59:34

Jeg gætter på, at moderen først skal have lavet et pas til ham, men det er som sagt det pågældende lands pasregler, der afgør det. Herudover skal I være opmærksom på, at mor og barn skal udfylde hver sin ansøgningsblanket, når der søges om visum. Og visum til barnet vil så selvfølgelig kun blive bevilget, hvis moderen får et visum.

Men selvfølgelig giver man som det absolutte udgangspunkt et barn visum til at besøge sin far i Danmark. Så der er absolut ingen grund til at frygte for, at ansøgningen skulle blive afslået, med mindre din kæreste er blevet indberettet til SIS eller fik en visumkarantæne, fordi hun overskred sit visum sidste gang, hun var her.

"Immigrationsrisiko" er overhovedet ikke en faktor, der kigges på, når det drejer sig om, at mindreårige børn skal besøge eller have besøg af deres forældre.

Det er kun ved ansøgninger fra Somalia, at sådanne besøg kan være et problem, og det skyldes, at somaliske nationalitetspas ikke kan anvendes som rejsedokumenter i Schengen.

Besvar