Indlæg
af fundiver199 » 14.09.2011 05:10:41
Visumkrav handler jo om at beskytte samfundet imod ting som:
1) illegal indvandring
2) alt for mange asylansøgninger
3) kriminalitet
4) terrorisme
Ingen af disse aktiviteter kræver, at man har visum til en lang periode. De kræver bare, at man får foden inden for i det land, hvor man gerne vil udføre dem. En terrorist, som f.eks. planlægger at springe en bombe på Nørreport Station, kan jo således godt gøre det, selvom hans visum er udløbet. Og han er næppe særlig bekymret for, om hans visumforseelse skal give ham en karantæne.
Varigheden af besøget har derfor ikke i sig selv nogen direkte betydning for, om en visumansøgning imødekommes eller afslåes. Det har imidlertid en indirekte betydning på følgende punkter:
1) Hvis visumansøgeren selv betaler ophold og rejse, skal han/hun råde over 350 DKK for hver dag, rejsen varer.
2) Det er nemmere at få ferie fra sit arbejde i 3 uger end 3 måneder. Og dermed også nemmere at dokumentere, at man har et job at vende tilbage til. Hvilket så igen øger chancen for, at visum bliver udstedt, hvis man er fra et land i immigrationslandegruppen og skal besøge sin forlovede.
3) Det angivne rejseformål og varigheden af rejsen skal naturligvis passe sammen for at styrke troværdigheden af ansøgningen. Søger man f.eks. visum til at deltage i en kongres, så ser det mærkeligt ud, hvis man søger om visum til et ophold af 90 dages varighed, hvis kongressen kun varer i 5 dage. Søger man visum til at besøge familie (herunder en kæreste/forlovet), er der jo derimod intet mærkeligt i, at man ønsker at tilbringe så meget tid med familien, som ens job eller uddannelse mm. tilllader.