Fra Brasilien til Danmark

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
dk-br
Indlæg: 6
Tilmeldt: 12.11.2010 21:48:30

Fra Brasilien til Danmark

Indlæg af dk-br » 13.11.2010 01:28:22

Hej alle.

Så vidt jeg kan læse mig til på nyidanmark.dk behøver min brasilianske kæreste heldigvis ikke visum for at rejse hertil. Men hvor længe kan hun blive i Danmark, når hun rejser hertil som turist? er det de samme 3 måneder som et turist visum eller gælder der andre regler?

Mvh Sune

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Fra Brasilien til Danmark

Indlæg af Kim P. Nyberg » 13.11.2010 09:24:58

Ja, længden er den samme, uanset om der kræves visum eller ikke.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

dk-br
Indlæg: 6
Tilmeldt: 12.11.2010 21:48:30

Re: Fra Brasilien til Danmark

Indlæg af dk-br » 14.11.2010 17:04:31

Ok, mange tak. Jeg har lidt spørgsmål mht. hendes rejse/ophold. Jeg håber det er ok, at jeg spørger her.

Jeg har læst mig til at jeg skal sende et invitationsbrev til hende, selvom hun ikke behøver at søge visum, men jeg er lidt i tvivl om hvordan man rent praktisk gør det. Kan det passe, at det er nok kun at udfylde blanketten VU2 (Invitation til brug for ansøgning om visum.)?

I invitationsbrevet skriver jeg under på at betale for hele hendes ophold osv, men jeg har læst at hun alligevel skal have et par hundrede euro med ved indrejse. Er det rigtigt, og i såfald hvor stort beløb?

Selvom vores plan er, at hun skal blive her, kan jeg forstå, at hun ved indrejse skal kunne fremvise en returbillet med hjemrejsedato. Er der noget smart man kan gøre her, eller er man bare nødt til at punge ud for den spildte billet?

Så vidt jeg har læst SKAL hun også have en rejsesygeforsikring, der gælder for hele opholdets varighed (90 dage). Er der nogen der ved hvad sådan en koster, circa?

Så var der ikke flere spørgsmål - i denne her omgang :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fra Brasilien til Danmark

Indlæg af mh1 » 14.11.2010 19:39:13

Når man vil have noget at vide om reglerne for x-lands borgeres besøg til Danmark, skal man gå til den danske ambassade i deres hjemlands hjemmeside. For Brasilien finder du oplysningerne her:
http://www.ambbrasilia.um.dk/en/menu/Co ... r+Denmark/

Din kæreste skal altså kunne fremvise et beløb svarende til 350 DKK/dag, hun vil blive i Danmark - husk i øvrigt, at det ikke er 3 kalendermåneder, men 90 dage, hun kan blive.

Returbilletter er ofte billigere end enkeltrejser, så det er ikke der, der skal ofres energi på at lave krumspring.

Hun SKAL ikke have rejseforsikring, men det anbefales og DET vil jeg da også på det kraftigste anbefale. Hvis hun skulle være i besiddelse af et American Express Goldcard, behøver hun ikke rejseforsikring, men ellers gør hun og det der skal betales er sikkert væsentligt mindre end hun ville skulle af med for blot et enkelt døgns indlæggelse. Og hvis i planlægger at skulle giftes og søge fs er hun jo heller ikke dækket, før den er bevilget.
mh
Rådgiver for ÆUG

dk-br
Indlæg: 6
Tilmeldt: 12.11.2010 21:48:30

Re: Fra Brasilien til Danmark

Indlæg af dk-br » 14.11.2010 20:12:35

Tak for linket mh.
Ja, der står godt nok " - If they stay in hostel or private home, the amount is DKK 350 pr. day.".. men gælder det også, hvis hun har invitationsbrevet med? Der kan jeg jo skrive under på at jeg står for økonomien:

5. Information om afholdelse af udgifter i forbindelse med besøget
- Hvem betaler for ansøgers rejse? hende
- Hvem betaler for ansøgers ophold? mig
6. Økonomi i forbindelse med rejse og ophold
- Vil du som vært indestå økonomisk for ansøger i forbindelse med rejse og ophold i Danmark? ja


Ellers er det da godt nok dårligt nyt for os. Vi har ikke lige de 31500 kr. på kontoen, som svarer til 90 dage. Hold da op :(

PS. en lille tilføjelse. Hvis invitationsbrevet er nok, er det så påkrævet at jeg sender "lønsedler" med? Jeg er studerende så jeg har kun SU+lån at fremvise (7773 kr/mdr.).

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fra Brasilien til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 15.11.2010 03:40:53

Rejseforsikring er obligatorisk.

Hvis herboende udfylder invitationsblanketten og skriver under på at betale alt, så skal den rejsende naturligvis ikke have 350 kroner pr. dag.

Jeg tvivler på, at man ret tit checker, hvor mange penge en visumfri turist råder over. At fremvise et internationalt kreditkort er f.eks. helt givet nok til at komme gennem paskontrollen til Schengen. Måske er der også større sandsynlighed for check, hvis man har returrejse efter 90 dage i stedet for f.eks. 15 eller 21.

Kæresten kan derfor også overveje at rejse på en billet, hvor hjemrejsen kan ændres, og så starte med at booke hjemrejse efter 2 eller 3 uger. Så spørges der nok ikke om så meget og i givet fald er det beløb, hun skal fremvise, langt mindre.

Men en udfyldt og underskrevet invitationsblanket kan vel også gøre det.

dk-br
Indlæg: 6
Tilmeldt: 12.11.2010 21:48:30

Re: Fra Brasilien til Danmark

Indlæg af dk-br » 15.11.2010 09:19:52

Hej fundiver199, det var dejligt at høre.

Godt, vi sørger altså for at hun ved indrejse har rejseforsikring, invitationsbrev, returbillet til 90 dage samt 2-300 euro på lommen. Og pas naturligvis.

Hvis hun skulle blive udtaget til kontrol, går jeg ud fra at hendes bagage også vil blive checket for ting der kan indikere, at hun har tænkt sig at blive her. Er det derfor en dum ide at tage dåbsattest og civilstandsattest osv med i bagagen?

Hun har selvfølgelig nogle personlige egendele som hun gerne vil have med når hun flytter, men det er jo ikke noget man normalt tager med på ferie, så det vil garanteret vække mistanke. Er hun nødt til at pakke så hun "ser ud som en turist"?

Besvar