90 dage?

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kashemia
Indlæg: 14
Tilmeldt: 21.10.2010 12:16:01

90 dage?

Indlæg af Kashemia » 21.10.2010 12:24:28

Hej.
Jeg håber I kan hjælpe mig lidt med at blive sikker på reglerne :)

Jeg skal giftes med en Amerikaner her til januar, og vi vil gerne bo i Danmark, specielt da jeg endnu har et par år tilbage af min uddannelse. Jeg er dog "kun" 23, så vi kan først søge om familiesammenføring til maj.
Han kan dog komme i 90 dage ud af et halvt år så vidt vi kan se. Vi er dog lidt i tvivl om, præcis hvordan det skal beregnes, og vil selvfølgelig gerne have at han kan blive så lang tid som muligt :)

Han kom første gang på "ferie" i februar, så der startede vel en 6 måneders periode, som så sluttede i juli.

Efter juli var han her 18 dage i september, så der startede vel en ny periode. Det betyder, så vidt vi kan se, at vi bliver nødt til at trække disse 18 dage fra fra de 90 dage vi havde håbet han kunne blive, fra ca. 15. november - 15. februar? Har vi forstået reglerne rigtigt? Det ville selvfølgelig være fantastisk hvis han kunne blive 3 måneder, så vil gerne være helt sikker før vi "nøjes" med kun 72 dage :)
Han vil forresten tage nogle danskkurser mens han er her, så det vil forhåbentligt hjælpe på tilknytningsforholdet til Danmark når vi skal til at søge om familiesammenføring.


Et andet spørgsmål er, HVIS de 6 måneder startede i september løber de jo ud i begyndelsen af marts. Ville det være lovligt for ham at komme i marts/april, og så søge om familiesammenføring når jeg bliver 24 i maj? Altså, er det ulovligt for ham at komme på et midlertidigt ophold, når planerne er at blive boende i Danmark?


Håber I kan hjælpe :)

-Katrine

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: 90 dage?

Indlæg af fundiver199 » 21.10.2010 12:50:34

Kære Katrine

Velkommen til forum. Du kan læse om reglerne under ”jeg vil… søge om visum”. Selvom din mand er visumfri, så er 90-dages reglen den samme for ham, som den er for visumpligtige udlændinge. Og du har i grove træk forstået denne regel rigtigt. En 6-måneders periode startede den dag, hvor din mand rejste ind i Schengen for første gang. Og herefter startede der så en ny 6-måneders periode, da han mere end 6 måneder efter sin første indrejse, kom hertil igen.

Din mand er derfor p.t. i gang med en 6-måneders periode, som startede den dag, han indrejste i september 2010. Og indenfor denne periode, som udløber i marts 2011, må han være i Schengen i højest 90 dage. Husk i den forbindelse, at man tæller påbegyndte dage og ikke tid. Så 1/11 kl. 22:55 til 20/11 kl. 05:35 er 20 dage og ikke 19, som man måske let kunne forledes til at tro.

Og ved mellemlanding og flyskift i et andet schengenland er det ankomst/afgang fra dette land, der tæller, og ikke ankomst/afgang fra Danmark. En flyrejse, som går til København via f.eks. Amsterdam med ankomst i Amsterdam 1/11 kl. 22:55 og ankomst i København 2/11 kl. 03:15 tæller som ankomst i Schengen 1/11. Til-svarende tæller en rejse, hvor din mand flyver til New York via Amsterdam med afgang fra København 20/11 kl. 20:45 og afgang fra Amsterdam 21/11 kl. 00:35 som afgang fra Schengen 21/11.

I kan søge familiesammenføring 6 måneder før, du fylder 24, d.v.s. tidligst i november 2010, hvis du har fødselsdag i maj 2011. Vær også opmærksom på muligheden for ophold efter EU-reglerne, hvor I på en række punkter bliver bedre stillet end ved ansøgning efter de danske regler. Se ”jeg vil… familiesammenføres” og ”jeg vil…. flytte til Sverige/Schlesvig”. Se også de mange indlæg om emnet i forum ”EU-regler” samt denne tråd:

viewtopic.php?f=6&t=5913

Det er ikke ulovligt at søge FS, medens man er i Danmark på visumophold eller et visumfrit ferieophold. Det er sådan, cirka 70% af alle par gør det, og som udgangpunkt får din mand så processuelt ophold, som tillader ham at blive i Danmark, indtil sagen er afgjort. Og det vil være en god ide, da han jo skal bestå den nye indvandringsprøve, hvis I søger efter de danske regler. Og det er nu engang nok lettest at lære danske, hvis man opholder sig i Danmark.

Held og lykke med det hele :D

Kashemia
Indlæg: 14
Tilmeldt: 21.10.2010 12:16:01

Re: 90 dage?

Indlæg af Kashemia » 21.10.2010 18:55:24

Tusind tak, og mange tak for svaret! Det lyder som om vi har forstået det hele rigtigt så, vi har også lavet MEGET research, men reglerne kan hurtigt blive lidt forvirrende :)

EU reglerne lyder gode, men er desværre ikke så praktiske for os lige nu, da jeg er blevet tilbudt en rigtig fed praktikplads i Århus i forbindelse med mit studie, som ville være en stor hjælp for mig i fremtiden. Så jeg tror indtil videre vi satser på, at vi kan få lavet en familiesammenføring. Han er allerede igang med at lære dansk, og er meget ivrig efter at flytte hertil og blive en del af samfundet, så jeg satser på at det giver os et plus ^^

Besvar