Fejlagtige datoer i turistvisum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sobis
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12.09.2010 20:10:26

Fejlagtige datoer i turistvisum

Indlæg af sobis » 12.09.2010 20:42:08

Hej

Min Fillipinske kæreste og jeg er lige blevet gift, mens hun har været her på et turistvisum :D

Da hun tidligere har været her i 30 dage(marts) og derefter rejste tilbage, søgte vi om 60 dage da hun skulle hertil iløbet af sommeren. Hun fik visumet bevilget, og da hun skulle have sit stempel på den norske ambassade i Manila, medbragte hun flybilleter(t/r) med udrejse d. 30 juni og hjemrejse d. 28 august. Hun fik derefter et stempel som sagde fra 30. juni til 11. september 2010, dvs. 14 dage mere end vi havde bedt om. Da hun spurgte hvorfor, fik hun kun at vide, at hun skulle være glad for at have fået 14 estra dage(!). Hun undrede sig, da hun jo ikke kunne bruge det til noget med den returbillet hun havde til d. 28. august.

Nu endte det jo som sagt med, at vi besluttede os for at blive gift. De ekstra 14 dage viste sig derfor at give os lidt ekstra tid, og bryllupet blev holdt d. 4. september.

Ugen efter - d. 9. september tager vi ind til udlændingeservice for at aflevere ansøgningen om familliesammenføring. Her får vi at vide, at hendes visum er udløbet, da hun kun har lov til at være her i 60 dage, men nu har været her i 72 dage. Vi får at vide at vi kan regne med at modtage et afslag iløbet en uges tid, og at hun må rejse hjem.

Vi står altså her med et visum, hvor den trykte hjemrejsedato ikke er gyldig. Kan det virkelig være rigtigt, at en officiel myndighed, som er repræsentant for Danmark i Manila laver deres egne regler som tilsyneladende ikke er gældende her i DK ? Jeg har svært ved at se, at det er vores egen fejl når der står en ugyldig dato på det trykte visa i hendes pas !

Håber der er nogen her kan give et godt råd - evt også hvordan vi står rent juridisk.

kh
en temmelig frustreret nygift

Coper
Indlæg: 35
Tilmeldt: 16.11.2009 18:20:56

Re: Fejlagtige datoer i turistvisum

Indlæg af Coper » 13.09.2010 05:40:01

Tror i er kommet i den samme situation som jeg stod i.... Den periode som der er oplyst er sekundær, det som er vigtigt, er de antal dage som visa er gyldigt... dvs. der står på visa et eller andet sted et antal dag, i Jeres tilfælde 60. At periode dækker over flere dage er ligegyldigt.

Officielt er der ikke noget at gøre, din kone er her på et udløbet visa, og skal forlade Danmark hurtigst muligt. Så snart din kone modtager
det officielle svar, så skal hun forlade Danmark straks (det skulle min kone, hvilket betyder inden for 24 time)

Du kan søge om forlængelse, men det er en utrolig lille chance for at det skulle lykkedes, det bedste du kan gøre nu er at bestille en billet, og få din kone
hjem, og så enten vente indtil hun kan komme tilbage til DK eller søge FS fra hendes hjemland.

Så mit råd er at købe flybillet, udfylde FS blanket sammen, og få hende til at aflevere den når hun kommer hjem.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fejlagtige datoer i turistvisum

Indlæg af fundiver199 » 14.09.2010 10:53:00

Ja de ekstra 14 dage er kun for at sikre en vis fleksibilitet, hvis folk af en eller anden grund bliver nødt til at udsætte deres rejse i forhold til det planlagte. I jeres tilfælde har din kone således fået et visum, som giver hende lov til at rejse ind i Schengen èn gang og være i Schengen i op til 60 dage inden for tidsrummet 30. juni 2010 til 11. september 2010.

Dette er overhovedet ikke anderledes, end hvis man f.eks. søger visum til Filippinerne på den filippinske ambassade i Oslo. Så kan man også få et "single entry" visum, som giver ret til èn indrejse og efterfølgende ophold på op til 59 dage inden for èt eller andet nærmere angivet tidsrum, som er væsentligt mere end 59 dage. Og så er det op til en selv, præcist hvornår (og om) man vil udnytte de 59 dage.

Så det forholder sig præcist, som Coper skriver, og der er næppe andet at gøre end at indstille jer på, at din kone hurtigt muligt må forlade Schengen og rejse hjem. Herefter kan hun så enten søge om et nyt visum, hvis hun ikke ender med at få karantæne, eller hun kan søge om familiesammenføring direkte fra sit hjemland.

Hvis sagen ryger i "3-måneders bunken", så er det jo i praksis lige så hurtigt som at vente på, at en ny 6-måneders visumperiode begynder. Desuden er datoen for indførelse af indvandringsprøven er p.t. sat til 1/11 2010, så det ville jo være godt for jer at få søgt inden den dato. Og det kan kun ske, hvis din kone rejser hjem og afleverer sin ansøgning på den norske ambassade i Oslo.

Hvis hun først har fået opholdstilladelse, så kræves der ikke længere returbillet for at indrejse i Schengen. Så rent økonomisk kan I nok med fordel købe en fleksibel returbillet med udgangspunkt i Danmark og en gyldighed på f.eks. 6 måneder.

Besvar