Tyrkiet - Danmark, synes jeg løber panden mod muren

[Nania]

Arghhh!!! Ja, det er cirka sådan jeg føler det lige nu

Sagen er den, at jeg (selvfølgelig ) har forelsket mig i en tyrkisk mand - og han i mig , men jeg synes jeg løber "panden mod muren" hver gang jeg forsøger, at finde en måde hvorpå vi kan tilbringe mere tid sammen - det er egentlig ikke nødvendigvis US eller reglernes skyld generelt, at det hele "ser håbløst ud", men det er bare hele situationen i sig selv

Jeg vil beskrive vores situation for jer og håber, at der en nogen med mere erfaring og kendskab til regler og muligheder (især) som kan gennemskue vores situation - jeg er efterhånden løbet tør for ideer og er tæt på bare, at trække på skuldrene, sælge hus og bil og bare smutte til Tyrkiet - så må vi se hvordan det går

Os - hurtigt opremset:

Mig:
- 32 år
- pt. arbejdsløs
- eget hus og bil
- ingen opsparing
- pt. ingen mulighed for at stille bankgaranti (uden at blande familie ind i det og det vil jeg ikke endnu)
- pga. arbejdsløsheden pt. ingen mulighed for opsparing

Han:
- 36 år
- som de fleste alm. tyrkere, sæsonarbejder i turistbranchen
- ingen opsparing
- har familie i Tyskland (en tante)
- er gift med en bulgarsk pige som han aldrig har levet sammen med (proforma ægteskab for at hjælpe nogle venner)
- pt. ingen mulighed for, at spare op pga. dårlig løn

Lige pt. haster det ikke med, at søge visum til ham, da vi ikke kan opfylde de ting der skal opfyldes – uanset om vi er ”venner, kærester eller andet”, men jeg er praktisk anlagt og vil gerne være sikker på, at de ting vi foretager os er til gavn for en senere visum ansøgning og hvad der ellers kommer derefter af evt. arbejdstilladelser mv.

Der er flere ting som jeg ikke kan finde ud af om er et plus eller minus ift. at søge om visum til ham (i fremtiden når vores situation er lidt bedre)

Han har – igen som de fleste tyrkere, ikke en kontrakt eller lønsedler der kan vise hans tilknytning til Tyrkiet og dermed vise, at han har i sinde, at rejse hjem igen, men han er gift i Tyrkiet og denne tilknytning burde være et bevis på, at han har i sinde, at vende hjem…
Men samtidig er hans ægteskab i Tyrkiet også en belastning for os hvis vi skulle finde ud, af at tingene bliver nemmere af, at vi gifter os og/eller det er nemmere, at få visum til en kæreste end en ven (hvis der overhovedet bliver differenceret på et turistvisum)

Vi vil egentlig helst bo sammen i Tyrkiet (i fremtiden), men som situationen er lige nu er der ikke mulighed for, at jeg kan forlade Danmark og som jeg andetsteds har skrevet, så er jeg ret praktisk anlagt, så når og hvis jeg skal forlade DK, så skal der være styr på alt hvad der angår økonomi og fremtidsmuligheder for os – og derfor gælder det egentlig bare om hvordan vi for nu, kan få så meget tid som muligt sammen

Det ville være oplagt, at han var i Danmark i de måneder hvor der ikke er gang i turistsæsonen i Tyrkiet og jeg så besøgte ham x-antal gange i de resterende måneder, men hvordan det hele lige skal gå op i en højere enhed, ved jeg ikke

Vi har selvfølgelig også overvejet muligheden for, at hans tante i Tyskland inviterer ham og han så bare ”pludselig forelsker sig i en dansk pige og tilbringer tiden i DK i stedet”, men pt. er hun ikke til, at få kontakt med

Han har ydermere en bekendt i Danmark som er villig til, at give ham arbejde, men jeg ved ikke hvordan vi eventuelt kan udnytte det

Er der mon nogen der kan gennemskue nogle muligheder som jeg ikke har tænkt over? Og/eller fortælle mig, at det hele er håbløst

På forhånd tak,

Annemette

[krikris]

Din kæreste må se at blive skilt, og det ved tyrkisk specialisterne nok mere om end jeg ang. hvordan og hvor lang tid. Efter min opfattelse ikke så smart at engagerer sig med nogen der er gift lige meget, om det nu er profroma eller ej.
Indtil det er bragt iorden må i nok leve med at du besøger ham, og ser hvordan tingene udvikler sig.

[mh1]

Hvor længe har du kendt din kæreste? Det lyder for mig HØJST besynderligt, at det skulle være HAM, der gør en bulgarsk og dermed EU-statsborger en tjeneste ved et pro-forma ægteskab.

Det er jo let nok at få opholdstilladelse i Tyrkiet, så der er ikke megen grund til at indgå pro-forma ægteskaber, især ikke efter at reglen om at erhverve statsborgerskab ved ægteskab blev lavet om, så der kræves mindst 3 års ægteskab OG samliv (før kunne man få det straks ved ægteskabets indgåelse).

Jeg vil råde dig til at tænke dig rigtig godt om, og læse lidt på disse to links, før du gør nogen som helst gennemgribende forandringer i din tilværelse (de tunesiske forhold er ikke helt ulig de tyrkiske!)

http://www.tunisia-love.com/what-is-bez ... unisia.htm
http://www.1001geschichte.de/

og en for tyrkisk:
http://www.squidoo.com/marryaturk

[Nania]

Tak for jeres svar

Ang. hans kone (eller hvad det nu er ), så kan jeg have misforstået noget, men han kan også tage røven på mig - det vil kun tiden vise, indtil videre må jeg spørge ham noget mere og give ham "benefit of the doubt"

Og nej - jeg har ikke tænkt mig, at gøre noget overilet - jeg har sagt til ham, at jeg hverken kan eller vil betale for "noget som helst" ift. at han kommer til Danmark - ligesom jeg har lagt det i hans hænder, at finde ud af hvordan det skal/kan lykkedes ham at tilbringe tid i DK

Vi har planlagt, at jeg kommer til Tyrkiet på ferie igen sidst på året eller i starten af det nye - dette betaler jeg selvfølgelig selv for, men hvad angår "den anden vej", så er det lagt i hans hænder - netop fordi jeg hverken vil eller kan sætte mig i gæld uden at kende ham bedre

Jeg bryder mig ikke om, at være mistroisk eller ikke stole på ham, men jeg har selvfølgelig en sund portion skepsis og husker mig selv på, at han kan være en svindler

Når dette er sagt, så har jeg også før sagt, at jeg er en kende praktisk anlagt og vil gerne have styr på tingene - hvilket også er grunden til, at jeg undersøger mulighederne og forsøger at sætte mig ind i reglerne... så er jeg forberedt og kan fange "mærkelige udtalelser/ting" fra hans side som ikke giver mening eller som tyder på, at han kun brugger mig

Annemette

[mh1]

Rigtig fornuftig indstilling - og hvis han på dine spørgsmål mht konen (eller hvad hun nu er ), kommer med forklaringer om at det er umuligt at blive skilt i Tyrkiet, så er det lyv. Jeg kan give en opskrift, som jurist velbevandret i dele af tyrkisk ægteskabsret.

[Nania]

Jeg synes jeg skylder jer en afslutning på dette, så den får I her

Ikke alt ender godt og lykkeligt og ikke alle har lige reelle hensigter - det må være konklusionen på min oplevelse

Jeg ved til dato ikke hvad "min tyrker" ville med mig, jeg gjorde det fra start klart, at jeg hverken kunne eller ville sørge for ham eller hans kommen her - rent økonomisk, men han holdt forbindelsen til mig og vi snakkede stortset sammen hver dag
Jeg ville gerne og gjorde også alt hvad jeg kunne for at hjælpe ham med at søge oplysninger, men heller ikke mere og det var på intet tidspunkt til debat - han accepterede, at det var hans sag at finde midler til at komme til Danmark hvis det var det han ville

Som jeg tidligere har skrevet her, så har jeg hele tiden gået ind til dette med en portion sund skepsis og måske netop derfor gik det hurtigt op for mig at der var mange ting der ikke hængte sammen og jeg stillede spørgsmålstegn ved mange ting - desværre for ham er min hukommelse enormt god og derfor kunne jeg også gang på gang fange ham i en "ny forklaring" på ting han før havde givet en anden forklaring på - hvorefter han selvfølgelig prøvede at bortforklare det med en endnu "længere ude" forklaring
Som dagene gik blev min tillid til ham mindre og mindre og det endte da også med, at jeg gennem forskellige kilder fandt frem til mange andre han var "in love with" eller havde været og efter et par forgæves forsøg på en forklaring hvor resultatet som regel var, at han begyndte at snakke om noget andet - bad jeg ham om ikke at kontakte mig igen (hvilket han så ikke er rigtig god til at forstå, men det er en anden sag )

Nu håber jeg bare, at andre ikke falder i og lader sig udnytte af ham - selvom min opfattelse af ham stadig ikke er, at han er en af de "slemme Visa Geezers", så lyver og bedrager han stadig folk og der er vil sandsynligvis være en masse han sårer undervejs

Jeg tror faktisk ikke, at han vil være eller nødvendigvis er et rigtig dårligt menneske, men at dette måske bare er en overlevelses strategi - jeg kan sagtens forstå han ønsker et bedre og nemmere liv Vi er så ikke lige enige om, at det er den rigtige måde at opnå det på

Nå, men alt i alt - jeg er en "oplevelse" rigere og heldigvis var "min Visa geezer" ikke en af de rigtige slemme eller også var jeg bare så heldig, at min sunde fornuft talte højere end følelser og lysten til spænding

Annemette

[mh1]

Jeg vil ønske dig tillykke med at være en pige med både jordforbindelse og snusfornuft OG en, der er i stand til at holde håbet lysegrønt - held og lykke med din næste prins, som forhåbentlig ikke bliver til en tudse

[Nania]

Tak Maja

/Annemette

[fundiver199]

Som en lille tilføjelse til denne historie, så findes der også halv- eller helprostituerede kvinder samt homoseksuelle mænd i fjernøstlige turistlande som Thailand, Vietnam eller Filippinerne, der mere eller mindre har gjort det til en levevej at have et antal vestlige ”kærester”.

Min søster arbejdede nogle år på turistøen Phuket og kendte nogle af disse kvinder og kunne fortælle, hvordan de omhyggeligt planlagde besøgene af de forskellige ”kærester”, så de ikke faldt oven i hinanden. Hvis en ”kæreste” planlagde at komme på besøg i januar, og denne måned allerede var optaget af en anden ”kæreste”, var januar ikke så god, for lige i den måned var kvinden optaget af en eksamen, hun skulle op til, eller hun var nødt til at være hjemme hos familien for at passe sin lillebror fordi……

De foretrukne ”kærester” var selvfølgelig dem, der var villige til at sende et fast beløb hver måned, således at pigen ikke længere behøvede at arbejde på den bar, hvor ”kæresten” havde mødt hende. Men ellers kun-ne der jo også laves penge ved at få ”kæresten” til at hjælpe med nogle af alle de ”nødsituationer”, der regelmæssigt opstod i familien med familiemedlemmer, der skulle opereres og ikke havde sygesikring, kyllingefarme, som brændte ned, eller hvad ved jeg.

Pointe? Uanset om man er mand eller kvinde, så skal man bruge sin sunde fornuft og sin kritiske sans, når man søger kærligheden - også i udlandet. For hver person, som har denne form for ”spil” kørende, er der jo 100-vis af helt almindelige og reelle mennesker i de samme lande, som man kan møde og danne sunde og reelle parforhold med. Så det er mest af alt et spørgsmål om ikke at koble hjernen fuldstændig fra, da faresignalerne som hovedregel er relativt tydelige, hvis man ikke går rundt med skyklapper på.