Hjælp til at invitere min mand til Danmark

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MissAnonymous
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22.02.2010 12:33:06

Hjælp til at invitere min mand til Danmark

Indlæg af MissAnonymous » 22.02.2010 12:44:46

Kære alle,

Jeg blev i sidste måned gift med min dejlige mand i Afghanistan. Efter blot 2 uger måtte jeg vende hjem til DK pga. arbejde og skole. Jeg har nu hørt at jeg kan invitere ham på turist/besøgsvisum til Danmark.

Jeg håber naturligvis at vi på længeresigt kan være sammen i DK, men lige nu er et besøg også nok.

Jeg vil høre om I kan fortælle mig hvordan man helt konkret gør.

Jeg har ikke kunnet finde den blanket, som jeg skal udfylde for at kunne invitere ham. Er der en af jer har et link som I kan sende til mig?

Er det rigtigt at jeg ikke skal stille sikkerhed ifb. med hans rejse fordi vi er gift?

Min familie vil gerne hjælpe mig økonomisk da jeg er en fattig studerende. Er det så okay at jeg selv blot er på SU?

Derudover er jeg godt klar over, at jeg skal have lavet en forsikring til ham for at kunne invitere ham til DK, men fra hvilken dag skal denne forsikring gælde, når man ikke på forhånd ved om eller hvornår han må komme hertil.

Der står på internetsiden for visum ansøgninger at det maks. tager 3 måneder at få sin ansøgning vurderet. Hvor lang tid plejer der at gå?

Det var vist for mange spørgsmål på en gang - sorry :(

Håber at nogen kan hjælpe :)

Tak på forhånd og for en rigtig god side!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til at invitere min mand til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 22.02.2010 13:07:36

Du kan læse om de generelle visumregler her:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil/visum
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... besoeg.htm

Der findes ikke nogen blanket, som du skal udfylde for at invitere din mand til Danmark. Du skal selv skrive et invitationsbrev, og der findes ikke nogen ”regler” for, hvordan man gør det. Men som en generel anbefaling bør et invitationsbrev indeholde følgende oplysninger:

* Navn, adresse og øvrige kontaktoplysninger på den, der inviterer, og den der inviteres.

* En kort beskrivelse af formålet med rejsen.

* Hvis det er en ægtefælle, forlovet eller kæreste en kort beskrivelse af forholdets historie. Hvor og hvornår mødte man hinanden, hvor og hvornår man har været sammen og hvor og hvornår blev man gift. Som dokumentation kan det stærkt anbefales at vedlægge kopi af de stempler, som man har fået i sit pas ved besøg i ægtefællens eller kærestens land samt evt. nogle få fotos. Er det en ægtefælle, skal man naturligvis også vedlægge en kopi af vielsesattesten.

* En bemærkning om, at den der inviterer, vil betale alle udgifter ved rejse og ophold, og at den inviterede under opholdet vil bo hos den, der inviterer. Dette gælder i alle tilfælde, hvor visumansøgeren ikke selv råder over et beløb på mindst 350 DKK pr dag, som rejsen varer.

Du skal ikke stille sikkerhed, når I er gift, og det er i princippet også ok, at du er studerende på SU. Hvis I bliver spurgt ind til, hvordan I vil betale for rejse og ophold, kan I bringe din familie med ind i billedet. Eller de kan være medunderskrivere på invitationsbrevet og skrive, at det er dem, der betaler. Det sidste har jeg dog ikke hørt om nogen erfaringer med.

Rejseforsikring skal din mand først tegne, når visummet er bevilget. Det samme gælder for køb af flybillet.

Sagsbehandlingstiden varierer fra sag til sag og afhænger af, om ambassaden selv udsteder visum eller sender sagen til Udlændingeservice. Men når der er tale om en ansøgning fra en ægtefælle i et asylland, vil de formentlig sende sagen til Udlændingeservice, og så er de 3 måneder nok et meget realistisk bud. Men det kommer i høj grad an på, hvor travlt Udlændingservice har på det tidspunkt, hvor de får ansøgningen.

surfingsam
Indlæg: 14
Tilmeldt: 13.12.2008 05:32:55

Re: Hjælp til at invitere min mand til Danmark

Indlæg af surfingsam » 24.02.2010 15:56:00

Tror dette skema kan bruges linket findes som et word dokument et stykke nede på siden.
http://www.ambbangkok.um.dk/en/menu/Con ... irlfriend/

MissAnonymous
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22.02.2010 12:33:06

Re: Hjælp til at invitere min mand til Danmark

Indlæg af MissAnonymous » 24.02.2010 17:46:54

1000 tak skal I have :) Jeg prøver mig lige frem. Jeg har fået lidt hjælp fra indvandrerrådgivningen også.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp til at invitere min mand til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 24.02.2010 22:34:59

Det ser ud, som om det skema er et, som den danske ambassade i Bangkok har lavet på eget initiativ. Men det er jo et glimrende skema, så det kan man da også fint printe ud og bruge, selvom man søger visum på en ambassade i et andet land.

surfingsam
Indlæg: 14
Tilmeldt: 13.12.2008 05:32:55

Re: Hjælp til at invitere min mand til Danmark

Indlæg af surfingsam » 25.02.2010 16:24:36

Jeg tror Også det kan bruges af alle.
Det er i stedet for invitations brev, det var ihvertfald den besked jeg fik på ambasaden.
Brug dette skema eller skriv et brev sagde de.
Så brugte både første gang og anden gang.

Besvar