S2007 skrev:Mange tak..... det vil sige det skulle ikke være et problem at jeg skriver at vi er venner, jeg kan jo ikke skrive at vi er en familie da vi på nuværende tidspunkt ikke er gift.
Du skal naturligvis ikke skrive, at I er "venner", hvis I faktisk er forlovede og dermed et kærestepar. I den situation skal du naturligvis skrive, at I er kærester eller at I er forlovede "engaged". Og naturligvis skal I så kunne dokumentere, at I kender hinanden, f.eks. fordi du har besøgt din forlovede i Pakistan, og I skal kunne forklare, hvor og hvordan I har mødt hinanden.
S2007 skrev:Så jeg behøver ikke at skrive et invitationsbrev, som at værende min forlovedes referenceperson i sverige?
Det kommer helt an på Sveriges visumpraksis overfor pakistanske statsborgere samt din forlovedes økonomiske og erhvervsmæssige situation m.m.
Nogle mennesker og nogle nationaliteter kan godt overbevise en svensk ambassade om, at de har lyst og råd til at holde ferie i Sverige udelukkende for fornøjelsens skyld. Hvorimod andre kun kan få et visum til Sverige, hvis besøget har et mere tungtvejende formål som f.eks. at besøge et nærtstående familiemedlem eller en kæreste / forlovet.
I svensk og dansk lovgivning skelner man i øvrigt ikke mellem, om et kærestepar er forlovet eller ej, da en forlovelse udelukkende er en symbolsk handling uden juridisk betydning af nogen som helst art.
S2007 skrev:Hvad med sådan noget som helbredsforsikring er de noget der skal være i orden inden han afleverer ansøgningen og hvordan søger jeg helbredsforsikring.
Din forlovede skal først tegne en rejsesygeforsikring, når eller hvis visum bliver bevilget. Det er jo ikke sikkert, at han kan få et visum, så derfor ville det jo være spild af penge, at han tegnede en forsikring, allerede inden visumansøgningen er godkendt.
S2007 skrev:Har hørt om Gouda i Danmark. Kan jeg søge igennem Gouda i DK selv om han skal til sverige? Hvad skal han medbringe til den svenske ambassede udover sit pas og den blanket jeg har sendt fra sverige?
Umiddelbart kan din forlovede ikke købe en rejsesygeforsikring på Goudas danske hjemmeside, da de forsikringer, som sælges her, kun tilbydes til personer med bopæl i Danmark.
Men det er da muligt, at Gouda kan sælge en anden form for forsikring til din forlovede, hvis en af jer ringer og snakker med dem, det er jo et internationalt firma, som bare har en filial i Danmark.
Ellers findes der sikkert også forsikringsselskaber i Pakistan. Og under alle omstændigheder findes der selskaber, som sælger rejsesygeforsikringer på internettet til folk over hele Verden, f.eks.
http://www.mnui.com