Latterlige US!Er godt træt af deres evige gylle!12 uger igen

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Re: Latterlige US!Er godt træt af deres evige gylle!12 uger igen

Indlæg af forest » 01.06.2009 10:21:17

Min kæreste er fra Uganda og har ventet 5½ måned på besøgsvisum og har stadig ikke fået det. Teorien om, at det er muslimske ansøgere som bliver syltet tror jeg ikke holder, Uganda er hovedsagligt kristent og min kæreste er kristen protestant. Det er immigrantlandegruppen som helhed der har lav prioritet hos US.

Jeg skal tilføje at ansøgning, dokumenter, billeder m.v. i vores tilfælde har været 100% iorden fra starten og når US har udbedt sig spørgeskema og bankgaranti har jeg svaret indenfor 1-2 døgn.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Latterlige US!Er godt træt af deres evige gylle!12 uger igen

Indlæg af fundiver199 » 01.06.2009 11:03:37

Jeg ved ikke, om man kan sige, at immigrationslandegruppen "har lav prioritet" hos Udlændingeservice.

Sagen er nok nærmere den, at hvis ens kæreste eller ægtefælle er fra immigrationslandegruppen, så øger det i betragtelig grad risikoen for, at visumansøgningen ikke bliver afgjort på ambassaden men skal en tur forbi Udlændingeservice. Foruden at reglerne måske også siger, at sagen skal undersøges mere grundigt, end hvis ansøger kommer fra et land i turistlandegruppen. Og det forlænger så "lige" sagsbehandlingstiden fra 14 dage til ½ år.

Derimod er det givetvis rigtigt, at ansøgninger om visum til familiebesøg bliver nedprioriteret i forhold til ansøgninger om visum til forretningsbesøg. For regeringens venner i erhvervslivet ville jo aldrig finde sig i, at deres forretningskontakter i udlandet skulle vente 5-6 måneder på at få et visum til Danmark.

Jeg kan kun give ZB ret i, at jer, der har ventet 3-4-5-6 måneder på visum til jeres kærester eller ægtefæller, bør stå frem i medierne. Og specielt hvis I står frem på en pæn og saglig måde, så tror jeg overhovedet ikke, der er nogen grund til at frygte for, at I vil skade jeres sag.

Tværtimod kan mediepres føre til, at jeres sag bliver gjort færdig i en fart, så Udlændingeservice - om man så må sige - kan lukke munden på jer. Hvis f.eks. forest står frem, så vil de sikkert hellere end gerne give indtryk af, at det er udtryk for "en beklagelige individuel fejl", at de har været 5½ måned om at behandle hans kærestes visumansøgning.

mehrdad
Indlæg: 178
Tilmeldt: 13.01.2009 13:23:21

Re: Latterlige US!Er godt træt af deres evige gylle!12 uger igen

Indlæg af mehrdad » 01.06.2009 11:34:53

5½ måned.

Hold da helt kæft, det er for sygt! Men der er noget om at det tager forskelligt med tid fra de forskellige grupper. Kender bl.a. et par som har søgt fra Tyrkiet ca. 3 uger efter vi søgte. De har fået deres visum men vi venter stadigvæk. Iran er i asyl-gruppen.

Så hvis de søger efter os og får visum før os så må man jo sige der helt sikkert må være forskel på de forskellige grupper. Jeg har prøvet at spørge US hvordan det kunne være de fik visum før os da de søger 3 uger efter os, men jeg fik bare at vide det kunne de ikke svare på.

Såå....???

Men 5½ måned, det er fandeme sygt! Virkeligt dårligt!

Besvar