Indlæg
af fundiver199 » 17.03.2009 18:12:17
Karantæne er noget, som man får, hvis man overtræder betingelserne i et visum. Får man afslag på en ansøgning om FS, gives der en frist til at rejse ud af landet, måske 14 dage eller noget i den retning. Og overholder man den frist, så vil det da undre mig meget, om selve det at have søgt om familiesammenføring skulle føre til, at man fik karantæne. Det har jeg i hvert fald aldrig hørt om.
Noget andet er så, hvorfor I har søgt om visum til din mand, hvis I allerede er gift, og hensigten er at søge FS i Danmark? I så fald havde det måske været smartere, om din mand havde søgt om FS med det samme.
Fordelen ved at søge om visum først kan være, at man så hurtigere kan sætte sine ben på dansk jord. Men som det ser ud p.t., så er der ikke meget, som tyder på, at det er specielt meget hurtigere at få behandlet en ansøgning om visum end en ansøgning om FS. Og især ikke, hvis ansøgningen om FS hører til i katagorien "ukompliceret", hvor servicemålet er en sagsbehandlingstid på højest 3 måneder.
Der er således en del, som får FS i løbet af 10-12 uger i "ukomplicerede" sager. Hvorimod andre venter i både 5 og 6 måneder på at få et visum.
Og hertil kommer, at den tid, som der går, før man får sin FS, under alle omstændigheder bliver forlænget, da Udlændingeservice jo skal behandle 2 sager i stedet for 1. Så der går altså længere tid, før man kan begynde at studere eller arbejde i Danmark, eller blive dækket af den danske sygesikring, hvis man både søger om visum og FS i stedet for at nøjes med at søge om FS.
Så med mindre, at ens partner skal have lov til at se Danmark, før man i det hele taget beslutter sig til, om man vil giftes, og om det er i Danmark, man vil bo, så har jeg svært ved at se noget formål med at søge om visum i stedet for FS.