Min kæreste og jeg blev gift i sommer i Nepal - besværlig og tung procedure, frem og tilbage mellem kommunekontorer og politistationer, mistænktsomme blikke osv. MEN det lykkedes sku
Nu søger vi så om et besøgsvisum til min mand, så han kan komme her en måned til december - det er hans første besøg til danmark, og europa.
jeg skriver fordi jeg er bekymret for at han får et afslag, især efter at have brugt en masse tid og penge på det her.
Jeg har søgt efter alt hvad jeg overhovedet kunne finde om info, og hvad andre har gjort i samme situation - her på forummet, og ambassaders hjemmesider, nyidanmark, osv. Her er en liste over hvad der indgår i vores ansøgning:
flybilletter retur - betalte
kopier af visa, pas, gamle flybilletter, chat-samtaler, billeder, sidste tre måneders bankonti, SU-meddelse
kopier af marriage certificate, bopælsattest, invitationsblanket,
medical insurrance, min mands bankkonti, min mands grundejendoms bevis
Jeg har bestilt en fødselsattest, så den indgår også.
Det som bekymrer mig, er at min mand ikke har et job. Han er musiker(det han tjener ville ikke kunne dække alle leveomkostninger), og bor sammen med sin mor, far og søster(han er altså afhængig af sin families økonomi). Oveni det, har jeg heller ikke selv et job, men er studerende, og får SU, som i øjeblikket er min eneste indkomst. Jeg bor i en ungdomsbolig. Alt dette er jeg bange for vil være grund til at han får et afslag.
Hvad er jeres tanker om vores situation, og chancer for at få visum?
Hvis han nu får afslag, med begrundelse af hans og min økonomiske situation, hvilke muligheder har vi så? Er det bare sådan at han ikke kan komme på besøg i danmark når han ikke har et job?