Schengen karantæne - turist visum til Sverige - eller giftes?

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
johansen042
Indlæg: 1
Tilmeldt: 11.05.2017 18:34:37

Schengen karantæne - turist visum til Sverige - eller giftes?

Indlæg af johansen042 » 11.05.2017 18:52:27

Hej Alle

Tak for et dejligt forum, hvor jeg har kunne finde mange oplysninger.

Jeg står i en situation hvor jeg har behov for lidt hjælp og oplysninger omkring min situation, og hvad der kan lade sig gøre.

Jeg mødte sidste forår en dejlig thailandsk kvinde i Danmark, og vores forhold udviklede sig til kærester. Desværre finder jeg ud af i løbet af sommeren sidste år at hun har opholdt sig længere tid end 3 måneder på sit Schengen 3 mdr. turist visum.

Vi vælger at rejse sammen til Thailand i sensommeren, og i lufthavnen er der ingen bemærkninger ved pas kontrollen. Derfor håber vi at hun alligevel kan opnå nyt visum, dog forgæves.
Ansøgningen bliver afvist, med grund for at der ikke er bevis for at hun vil tage hjem igen såfremt hun får nyt turist visum. Fair nok og efter reglerne har hun for øjeblikket 5 års karantæne i Schengen.

Det bringer mig til spørgsmålene:
Når man har karantæne i Schengen, har det så indflydelse på et turist visum til Sverige?
Hun har en veninde der er gift med en svensker, der kan invitere/garantere osv. for turist ophold i Sverige.

Såfremt hun kan få turist visum til Sverige, hvorledes er det så med reglerne for at besøge mig i Danmark, er det overhovedet muligt?

Hvis vi vælger at blive gift i Thailand istedet, har Schengen karantænen så indflydelse på en familie sammenføring i Danmark og/eller Sverige hvis jeg flytter dertil?

Håber i kan hjælpe mig med ovenstående spørgsmål

På forhånd tak

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Schengen karantæne - turist visum til Sverige - eller giftes?

Indlæg af skaanebo » 11.05.2017 19:48:41

Ja, Sverige er også en del af Schengenområdet, og de fem år gælder for hele Schengen.

Hvis I gifter jer, og du bor i Sverige, overtrumfer EU-regler.

Besvar