Visum til far fra Ghana

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Rosemmi
Indlæg: 2
Tilmeldt: 08.12.2016 16:57:53

Visum til far fra Ghana

Indlæg af Rosemmi » 08.12.2016 17:23:08

Kære kloge hoveder!

Jeg har en kæreste som er fra Ghana. Jeg mødte ham "online" for 2 år siden. I 2015 var han i Sydafrika i forbindelse med noget arbejde for en NGO. I September 2015 rejste jeg til Sydafrika for at møde ham der. Jeg opholdt mig der i 2 måneder. Derefter tog jeg til Ghana og besøgte hans familie. Mens jeg var i Ghana fandt jeg ud af, at jeg var gravid.
Jeg tog derfor tilbage til Sydafrika i januar 2016 og kom hjem til Danmark i slutningen af januar 2016.

Min kæreste søgte et turist-visum til Danmark ved den danske ambassade i Sydafrika for at kunne være med til fødslen. Vi vedlagde selvfølgelig dokumentation for vores forhold, samt hans arbejdskontrakt og opholdstilladelse i Sydafrika.
Han fik desværre afslag med besked om at de ikke troede på, at han ville forlade Danmark indenfor visummets gyldighedsperiode.

D. 22/7 blev vi så forældre til en dejlig lille dreng.

Min kæreste rejse så hjem til Ghana, for at skaffe yderligere dokumentation til brug ved en ny visumansøgning, i håb om at det kunne være tilstrækkeligt.
Han sendte så en ny ansøgning, med yderligere dokumentation i form af kontoudtog og dokumentation for hans families farm, som han arbejder på + så meget dokumentation som muligt på, at han har et liv i Ghana som han har tænkt sig at vende tilbage til efter endt ophold.

Han fik igen afslag på denne ansøgning, med samme begrundelse fra den danske ambassade.

Jeg sidder nu med en søn på knap 5 mdr. som endnu ikke har mødt sin far....

Hvad kan I råde mig til at gøre?
Jeg tænker på at rejse ned til ham nu hvor baby ikke er helt så lille mere. Men vil jeg på nogen måde kunne få ham med tilbage på et visum? Vil det hjælpe hvis vi gifter os dernede?

På længere sigt vil vi gerne søge familiesammenføring, men vi kunne tænke os at gøre det, mens han er her, så han kan blive på processuelt ophold. Hvad kan jeg gøre for at dette kan lykkes?

håber i kan hjælpe mig!

<3

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum til far fra Ghana

Indlæg af mh1 » 09.12.2016 10:56:31

Ja, det vil hjælpe hvis I gifter jer. Derved bliver 'risikoen' for at han gør noget andet end være turist (= tage ulovligt ophold og arbejde sort et eller andet sted i Schengen) nemlig blive, at DK 'risikerer' at han søger om fs for at blive i DK, og den risiko er man stadig villig til at løbe.

Gå op og klik på RÅDGIVNING > VISUM og > FAMILIESAMMENFØRING.

Når du har læst om det, er du bedre klædt på til at lægge planer, som har en god chance for at lykkes.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar