besøg fra visumfri land

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Khaine91
Indlæg: 13
Tilmeldt: 11.04.2016 15:10:27

Re: besøg fra visumfri land

Indlæg af Khaine91 » 11.06.2016 10:13:16

fundiver199 skrev:Det gør naturligvis ingen forskel, hvor i Schengen man opholder sig. Kontrollen er ved den ydre grænse. Så at bevæge sig fra Danmark til Tyskland er ikke anderledes end at bevæge sig fra Jylland til Fyn.

Efter Udlændingestyrelsens tolkning skal man indrejse i Schengen og få et stempel i sit pas for at påbegynde et visumfrit ophold. Og det skal man gøre på et tidspunkt, hvor man ikke har en gyldig opholdstilladelse. Ellers er man her via sin opholdstilladelse og skal forlade Schengen, før den udløber. Man kan efter Udlændingestyrelsens tolkning ikke bare skifte fra opholdstilladelse til visumfrit ophold uden at rejse først ud og siden ind.
Okay, det giver umiddelbart også mening, når det bliver udlagt på den måde, så det må blive en tur til London eller sådan noget dagen inden hendes opholdstilladelse udløber, og så tilbage til Danmark igen et par dage senere.

Jeg kan godt se argumentet med, hvorfor det er ligegyldigt at rejse til Tyskland. I min kommunikation med US sagde de blot, jeg skulle beholde rejsebilletterne som dokumentation for, hun havde udrejst i den periode. Men når de tolker reglerne, som de gør, så er det vidst ikke værd at risikere noget på baggrund af en telefonsamtale med US.

Left4Cookies
Indlæg: 67
Tilmeldt: 14.10.2014 20:59:36

Re: besøg fra visumfri land

Indlæg af Left4Cookies » 20.06.2016 17:26:15

fundiver199 skrev:Det gør naturligvis ingen forskel, hvor i Schengen man opholder sig. Kontrollen er ved den ydre grænse. Så at bevæge sig fra Danmark til Tyskland er ikke anderledes end at bevæge sig fra Jylland til Fyn.

Efter Udlændingestyrelsens tolkning skal man indrejse i Schengen og få et stempel i sit pas for at påbegynde et visumfrit ophold. Og det skal man gøre på et tidspunkt, hvor man ikke har en gyldig opholdstilladelse. Ellers er man her via sin opholdstilladelse og skal forlade Schengen, før den udløber. Man kan efter Udlændingestyrelsens tolkning ikke bare skifte fra opholdstilladelse til visumfrit ophold uden at rejse først ud og siden ind.
Så rejsebilletter kan ikke bruges som dokumentation for, man har udrejst/indrejst igen? Det er *kun* et stempel i pas, på trods af anden vejledning fra US?

Et mere lavpraktisk spørgsmål rejser sig: Det er min opfattelse, at den her ud og ind ad Schengen manøvre er sådan en regel, som ikke mange kender til, fordi man kun bliver vejledt i det, hvis man spørger ret specifikt efter det. Hvordan kan man bedst dokumentere ved grænsen på vej ind i Schengen igen, at man er i sin gode ret til at gøre det, man er ved? Jeg håber, du forstår, hvad jeg mener.

Grunden til jeg spørger, er at min kæreste for et par år siden var i en træls situation på vej ind i Schengen i Finland (med fly), hvor de ikke mente, hun havde ret til det antal dage visumfrit ophold, som hun nu havde, fordi de kludrede totalt rundt i beregningen, fordi hun havde været her i en periode nogle måneder tidligere, og gav hende en (mundtlig, det var en meget underlig episode) udrejsedato på en uge eller sådan noget. Det fik vi styr på, da hun kom til Danmark, men det ville bare være rart at kunne forberede et eller andet til grænsekontrollen, hvis de er i et dårligt humør.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: besøg fra visumfri land

Indlæg af fundiver199 » 20.06.2016 19:02:27

Udlændingestyrelsen har ikke specifikt skrevet til ÆUG, at man skal få et stempel i sit pas for at dokumentere, at man er indrejst i Schengen. Men det får man jo helt automatisk, så jeg kan ikke rigtig se problemet eller forskellen?

Pointen er, at man ifølge US tolkning skal foretage en indrejse i Schengen for at begynde på et visumfrit ophold. Man kan ikke bare sige, at nu er ens opholdstilladelse udløbet, så derfor er man på visumfrit ophold.

US tolkning er muligvis ikke i overensstemmelse med reglerne i Schengen. Det har jeg ikke forholdt mig til. Men jeg tænker, at det er nyttigt for folk at vide, hvordan reglerne faktisk fortolkes i praksis. Så de kan forebygge at løbe ind i problemer.

En grænsebetjent ved den ydre grænse til Schengen bør kende 90 dages reglen. Og herunder også vide, at dage tilbragt i Schengen på en opholdstilladelse ikke skal tælles med. Hvad man gør, hvis man støder på nogen, der ikke passer deres job ordentligt, kan man næppe give generelle råd om. Andet måske end selv at kende reglerne. Altså i dette tilfælde vide, at dage tilbragt på en opholdstilladelse ikke skal tælles med.

Khaine91
Indlæg: 13
Tilmeldt: 11.04.2016 15:10:27

Re: besøg fra visumfri land

Indlæg af Khaine91 » 22.06.2016 10:41:27

Lidt off-topic, men selvom det kan umiddelbart være svært at diskutere med grænsebetjente, der ikke passer deres job korrekt, men de par gange jeg selv har stødt ind i de ubehagelige af slagsen (altid i Finland, sjovt nok), har de altid skiftet attitude, hvis man med et smil forklarer dem formålet med ens rejse.

Anyway, lidt i forlængelse af det, der bliver diskuteret herinde, hvordan bliver ens 90 dage og påbegyndelse af visumfrit ophold set på, hvis vi siger, jeg har været her på processuelt ophold (fordi jeg har ventet på en afgørelse), og da afgørelsen falder, får en udrejsedato sat til en måned senere? I den periode, jeg opholder mig indtil udrejsedatoen, er det processuelt ophold også?

Hvordan fungerer det med Schengen? For hvis jeg skal rejse ud ad Schengen INDEN min opholdstilladelse udløber (og ind igen efter), er jeg så allerede for sent på den, fordi jeg har opholdt mig på processuelt ophold? Eller har jeg indtil udrejsedatoen til at rejse ud (og så derefter ind)?

Jeg håber, det giver mening.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: besøg fra visumfri land

Indlæg af fundiver199 » 22.06.2016 12:30:34

Et processuelt ophold er tildelt af Danmark og gælder ikke i resten af EU. Men det tæller alligevel med ved opgørelsen af de 90 dage, når du på et senere tidspunkt ønsker at indrejse igen i Schengen. Det er kun dage tilbragt på en opholdstilladelse, der ikke skal tælles med.

Hvis din opholdstilladelse udløb 31. maj, og du siden har været her på processuelt ophold, har du således pt. tilbragt 22 af de sidste 180 dage i Schengen uden opholdstilladelse. Og dermed har du 90-22 = 68 dage tilbage, som du kan bruge efter en ny indrejse.

Besvar