Berlingske søger dansk-muslimsk ægtepar

Her kan du som journalist, studerende el.lign. søge efter medlemmer som vil deltage i undersøgelser, artikler, programmer m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
ulha
Indlæg: 1
Tilmeldt: 01.10.2013 10:58:11

Berlingske søger dansk-muslimsk ægtepar

Indlæg af ulha » 01.10.2013 11:10:14

Kære alle
Som journalist på Berlingske arbejder jeg netop nu på en artikel, der handler om, at mange danskere, der ikke selv bekender sig til Islam, ville være kede af at se deres egen søn eller datter danne par med en kæreste, der er muslim. Tanken om, at ens eget barn skulle vælge at stifte familie med en, der bekender sig til Islam, synes folk endnu dårligere om.

Jeg søger derfor et par, hvoraf den ene part er muslim - meget gerne et par, der har børn, så vi kan få fortællingen om et sådant pars erfaringer. Hvad er det for fordomme, man møder? Hvad skyldes de? Hvordan har man håndteret den modstand, man måtte have mødt fra andres side? Hvilke udfordringer har parret rent faktisk oplevet, at der er ved at være sammen med en, der kulturelt og religiøst adskiller sig fra resten af ens familie - og hvordan har man som par konkret håndteret situationen?

Vil I fortælle om jeres oplevelser, eller i første omgang bare høre mere om artiklen, og hvad det vil indebære at være med - da kontakt mig på mail ulha@berlingske.dk - eller ring til mig på tlf. 25456356

mange hilsener
Ulla Gunge
Journalist
Berlingske

Besvar