Par søges til foredragsrække i Nørremarkskirken i Vejle
-
Tove Bjørn Jensen
- Indlæg: 1
- Tilmeldt: 23.07.2012 14:55:44
Par søges til foredragsrække i Nørremarkskirken i Vejle
Jeg er sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle, og søger et par, som vil deltage i en foredragsrække med temaet "Ramt af livet". Gennemgående for alle foredrag er at foredragsholderne er personer, der har været ude for en begivenhed af "livsomvæltende" karakter. Nogle af foredragsholderne har fået handicappede børn eller er selv blevet ramt af sygdom, men for at disse dystre temaer ikke bliver for overskyggende, vil vi også gerne have et foredrag af nogen, der er blevet "ramt af kærligheden" og har valgt at leve den ud, trods de konsekvenser det har fået for deres liv. Jeg har desværre allerede fået nej fra to par af forskellige grunde, og håber at jeg ad denne vej kan finde et par, som vil være med. Det pågældende par skal helst kunne komme til Vejle en aften d. 5. eller 7. marts kl. 19.30 til ca. 21.30. Interesserede par kan evt. skrive til mig direkte pr. mail: tbje@km.dk eller ringe på tlf. 23308287. Mvh. Tove Bjørn Jensen