Kanal 4 søger medvirkende til en helt ny reportage-serie om kvinder, der bliver skilt.
Ca. 43 procent af alle ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse, men der er stor forskel på måden det sker. Kanal 4 sætter nu fokus på skilsmissen i en helt ny serie.
I Kanal 4’ nye reportageprogram følger vi kvindernes kamp før, under og efter skilsmissen. Vi er med når det er allerhårdest, når hverdagen forandres, når det hele bliver bedre. Det er et ærligt program, der går tæt på. På godt og ondt.
Står du midt i skilsmisse eller er du netop blevet skilt, så er det måske dig vi leder efter. Vi leder efter kvinder i alderen 20 til 45 år. Du skal være åben og have lyst til at fortælle din historie.
Send en mail til skilsmisse@mastifftv.dk, hvis du er interesseret i at høre nærmere. Skriv gerne et par ord om din historie, dit telefonnummer, din adresse, din alder og vedhæft gerne et billede af dig selv.