Opfordring: Tal med de danske journalister

Her kan du som journalist, studerende el.lign. søge efter medlemmer som vil deltage i undersøgelser, artikler, programmer m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af fundiver199 » 11.11.2010 10:10:38

Kære medlem og bruger af ÆUG forum

Danske Journalister står i disse dage i kø for at fortælle historierne om, hvordan I bliver ramt at den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, om at stramme de danske familiesammenføringsregler yderligere.

ÆUG`s bestyrelse er siden i mandags blevet kimet ned af journalister, som gerne vil i kontakt med familier, og de er alle sammen reelle og seriøse. Men vi kan ikke hjælpe dem, da ÆUG`s bestyrelse primært består af personer, der allerede har fået deres ægtefælle til Danmark, eller som af anden årsag ikke rammes af de nye regler.

Derfor vil jeg gerne bønfalde alle jer, som er vrede og forargede over det nye forslag, til at tage imod journalisternes tilbud om at få lov til at vise danskerne, at det er ganske almindelige mennesker som jer, der bare gerne vil leve et normalt familieliv i Danmark, der bliver ramt af det her.

Reager på de indlæg, som journalisterne poster i forum ”studerende og journalister”. Bl.a. vil Danmark Radio gerne lave et indslag i TV-avisen i aften, men det kræver, at de finder et par, som er villig til at stille op. Og det skal helst være et par, som overvejer at undgå de nye regler ved at fremskynde deres ansøgning, eller som måske netop ikke har den mulighed og er kede af det.

Hjælp ÆUG med at hjælpe jer, som bliver ramt af de nye regler, ved at fortælle jeres historier til de danske journalister.

Kood-Ua
Indlæg: 10
Tilmeldt: 13.11.2010 16:59:20

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af Kood-Ua » 14.11.2010 00:28:35

Når ÆUG som interesseorganisation henvender sig til presse og politikere, vil det være en fordel at få afdækket fakta på hvad FS betyder for den danske statskasse. Med andre ord; hvad har det kostet den danske stat at knap 500 thai borgere hhv knap 400 tyrkiske borgere er blevet FS? Disse to nævnt, da det er fra disse lande der fylder mest i statistikken. Altså knap 1000 nye mennesker....

Det kan være interessant at udfordre politikernes udspil med faktuelt materiale og uden følelser spørge ind til dette. Min påstand er, at Dansk Folkeparti har en perception om at alle indvandrere er ude efter at "malke" statskassen, men at det egentlige formål er at gemme sig bag en Islam forskrækkelse og derfor vil gøre dette til en begrænsning for alle. Er det ikke almindeligt kendt at f.eks. asiater ikke har grund til og motivation for at "malke" den danske statskasse men i almindelighed klarer sig selv?

At man nu skal til at spørge et andet menneske inden man bliver "for" forelsket om eksamensbeviser, erhvervserfaring og helst formue er en diskrimination uden sidestykke siden 2. verdenskrig.

Denne stramning er ensidigt mod ægtefæller og det gør mig flov og ulykkelig over at være dansker.

Jeg har en kæreste fraThailand og en søn med hende og ønsker naturligvis at vi kan være sammen som familie om dette. Da mit job som udgangspunkt er i Danmark, er det naturligt at vi vil tage bopæl her. Vi mødte hinanden under min 2 år lange udstationering i Asien.

Jeg er derfor hel ny i denne sammenhæng - er flyttet tilbage til Danmark 1.9. (alene) - også som medlem, men vil gerne være med til at påvirke sagen hvis jeg kan.
Med menneskelig hilsen

Kood-Ua

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2010 15:46:30

Danmarks statestik har allerede tal, som viser, at indvandrere og flygtninge, som har været i Danmark i mindre end 3-5 år, ikke er hyppigere modtagere af ledighedsbetingede ydelser end resten af befolkningen.

Så at det "koster en masse", at nogle danskere bor i Danmark med deres familie, og selv forsørger deres familie, indtil ægtefællen forhåbentlig får et job, er ganske rigtigt en myte.

Så kan man gå et skridt videre og se på, hvad folk over et livsforløb betaler i skat og "koster" i form af uddannelse, sundhedsydelser og pension m.m. Det har bl.a. Rockwollfonden allerede gjort ved kørsler med den såkaldte DREAM-model, hvor man dog bunker flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande sammen i en stor pærevælling, hvilket gør resultatet forholdsvis ubrugeligt.

Men her må jeg sige, at jeg ikke har specielt lyst til, at man skal måle og veje folk på den måde, så jeg er ikke særlig interesseret at få lavet tal for, hvad f.eks. thailandske ægtefæller "koster" i forhold til tyrkiske eller amerikanske.

Jeg finder faktisk dette meget usmageligt, da man vel så også skal til at gøre op, hvad handicappede koster og herefter tage stilling til, om de nu også er de mange penge værd. Eller hvad børn af danske forældre med lav uddannelse koster. Eller hvad danskere, der bor i udkantsområderne koster. Og så videre.

En sådan gøren menneskers værdi op i, om de "kan betale sig for samfundet", det var rent faktisk noget, som vi sidst så i Nazityskland i 1930`erne. Så ellers mange tak for kaffe siger jeg ærlig talt.

Min holdning er derfor den, at den politiske kamp på dette område snarere skal vindes ved at tale om grundlæggende principper, menneskerettigheder og lighedsidealer. Danske børns ret til en normal opvækst skal da ikke afhænge af, om deres far eller mor er højtuddannet og dermed betaler meget i skat. Det var da ikke derfor, at vi lavede et velfærdssamfund.

Vel?

Det tror jeg faktisk, at langt hovedparten af danskerne vil være enige i, hvis de tænker sig lidt om.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2010 16:07:24

P.S.

Hvis man i en debat med venner, familie og kolleger bliver præsenteret for det synspunkt, at "Danmark ikke har råd til al den indvandring" eller "velfærdsstaten bryder sammen, hvis vi ikke begrænser indvandringen", så foreslår jeg, at man svarer igen med følgende argumenter:

1) Sverige har taget imod over dobbelt så mange flygtninge og indvandrere som Danmark set i forhold til befolkningens størrelse. Og den svenske velfærdsstat lever i bedste velgående. Samtidig har den gennemsnitlige levestandard i Sverige netop overhalet den danske for første gang i mange årtier. Eksempelt Sverige modbeviser derfor kort og godt i praksis de "dommedagsteorier", som højrefløjen i Danmark fremfører. At den store indvandring til Sverige så giver anledning til andre problemer end rent økonomiske, det er en anden snak.

2) Da der bliver færre og færre danskere i den arbejdsdygtige alder og flere og flere pensionister, så har vi jo ganske enkelt brug for en kontrolleret indvandring. Lige nu er der arbejdsløshed, javel, men det er forhåbentlig ikke tilfældet om 5, 10 eller 20 år. Og dermed er situationen afgørende anderledes, end den var for 15-35 år siden, hvor vi havde høj ledighed gennem en periode på 20 år. Den høje og langvarige ledighed er også årsagen til, at alt for mange af de flygtninge og ægtefæller, som kom til Danmark dengang, aldrig kom i arbejde.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af Kim P. Nyberg » 14.11.2010 17:59:52

fundiver199 skrev:Så kan man gå et skridt videre og se på, hvad folk over et livsforløb betaler i skat og "koster" i form af uddannelse, sundhedsydelser og pension m.m.
Det er da nemt at holde sundhedsudgifterne - og dermed skatten - nede. Alle dem, der har bare en lille smule ondt i lillefinger-neglen, eller det der er værre, stiller vi op ad en mur. BANG! :lol:

(Voldsom brug af sarkasme er brugt i dette svar).
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kood-Ua
Indlæg: 10
Tilmeldt: 13.11.2010 16:59:20

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af Kood-Ua » 14.11.2010 19:45:45

fundiver199 skrev:
Men her må jeg sige, at jeg ikke har specielt lyst til, at man skal måle og veje folk på den måde, så jeg er ikke særlig interesseret at få lavet tal for, hvad f.eks. thailandske ægtefæller "koster" i forhold til tyrkiske eller amerikanske.

Jeg finder faktisk dette meget usmageligt......
Fundiver/

Skriftlig kommunikation er svær. Jeg vil ikke kommentere på sammenligninger med Nazi-Tyskland, der er jeg slet ikke. Det lader jeg Pia K. om.

Mit budskab er at fremlægge fakta som kan gavne vores sag. Asiaters integration er det jeg kender til, ligesom deres måde at tænke på efter at have boet der i 2 år. Det er fakta der er vigtige for dermed at kunne fokusere på lighed, menneskerettigheder og børns krav til at vokse op med sine forældre. Når fakta viser at det samlet ikke er noget problem, vil det præcis her blive interessant og spændende at se hvordan forligspartierne vil forholde sig.

Jeg har også tilkendegivet at jeg vil stille op for sagen som helhed.
Med menneskelig hilsen

Kood-Ua

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2010 21:36:13

Forligspartierne er skide lige glade med fakta. De vil bare gerne vinde næste valg ved at trække "udlændingekortet" igen. Men måske - forhåbentlig - betyder fakta noget for vælgerne og til en vis grad for oppositionens politikere, og derfor forsøger ÆUG også at få dem frem i lyset.

De fakta er f.eks. at såkaldte "familiesammenføringer" kun udgør 8% af de opholdstilladelser, der udstedes i Danmark, og at danskere er markant ringere stillet, hvis de gerne vil bo i Danmark med deres familie end indvandrere.

Se det synes jeg er interessante og relevante fakta, som skal frem i lyset, og det forsøger vi også at sikre, at de kommer.

josan
Indlæg: 14
Tilmeldt: 16.12.2007 19:38:08
Geografisk sted: Viborg
Kontakt:

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af josan » 15.11.2010 22:43:20

Jeg er blevet familiesammenført for 6 måneder siden. Min kone ville også kunne klare de nye krav. Men personligt finder jeg de nye stramninger usmageligt udover alle grænser!! Det går over min fatteevne, at socialdemokratiet og SF ser positivt på et pointsystem??? Jeg forstår det simpelthen ikke, at man kan være så dum ikke at forstå at: DET ER EN KRÆNKELSE AF VORES GRUNDLOVSSIKREDE RET TIL AT GIFTE OS MED DEN VI ELSKER OG BO I VORES LAND!!!

Vores land er blevet kidnappet af pøbel-leflende partier, der hele tiden skubber til fremmedhadet. Lad os få tallene på bordet, som fundiver siger.... jeg er sikker på, at den invandring, der sker pr. familiesammenføring er en gevinst for vores land.

Jeg har ikke noget imod krav om integration. Men der skal være rimelighed i det. Det er ikke rimeligt, at det kun er de absolut højestuddannede, der kan komme hertil. Det er ikke rimeligt, at det kun er danskere med tegnebogen i orden, der kan blive familiesammenført.

Kravene skal stilles her i DK efter familiesammenføringing. Det er ok... men ikke før!

Måske skulle vi arrangere en demonstration, for alle der allerede er blevet familiesammenført og dem som venter på det. Så kan det være vi kan råbe dem op derinde... ikke DF.... de er på en anden planet!

Jeg har i øvrigt flere venner på min Facebook, venner som kommer fra min kones hjemland og som er familiesammenført... som helt reelt ikke ønsker at bo her mere!
Ned med udlændingeloven

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af MSH » 16.11.2010 09:49:08

Helt ærligt:

at alle asiater er 'flittige' er ligeså fed en stereotype som at alle afrikanere 'har rytme'..

Kunne vi ikke en gang for alle slå fast, at det ikke er mere synd for thailændere at de ikke kan blive familiesammenført end det er for ALLE ANDRE mennesker..

Hvis man bliver skilt fra sin mor af den danske stat gør det nok ligeså ondt på et lille barn fra Tyrkiet eller Irak eller Bornholm som det gør på et barn fra Thailand.

Og ja, den nye udlændingelov er rendyrket nazisme. Lad os nu bare kalde en spade for en spade.

paulus556
Indlæg: 11
Tilmeldt: 21.11.2010 19:34:11

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af paulus556 » 21.11.2010 23:00:31

Den forhøjede sikkerhedstillelse er ren symbolpolitik idet sikkerhedsbeløbet formentlig meget sjældent kommer i spil. Det er dog svært at få oplysninger - har selv forsøgt flere steder bla hos SKAT ( der vist inddriver pengene) og Integrationsministeriet.
Det nu astronomiske beløb er helt umenneskeligt og ren chikane mod de svageste og VKO kan åbenbart regulere beløbet som det passer dem.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Opfordring: Tal med de danske journalister

Indlæg af skaanebo » 22.11.2010 00:29:34

Egentlig underligt, hvordan man er kommet frem til det tal på de nogen og 125.000 kr. Hvis det skulle tage højde for inflationen, siden man indførte sikkerhedsstillelsen tilbage i 2002, så har inflationen da ikke været så høj, at man kan tale om en fordobling.

Og hvis man skal leve af pengene, fordi de trækkes fra ens bankgaranti i form af starthjælp, så er der vel til et års tid, og så længe får man vel slet ikke lov til at blive i Danmark?

Hvorfor er der ingen journalister, som har gravet i, hvorfor man lige er kommet op med det tal af hatten?

Besvar