
Jeg er lykkelig gift med en dejlig Thaikvinde, og hun bor nu her hos mig i Danmark med hendes datter. De har begge boet her i to år nu. Konen har fået arbejde, og datteren går i en normal Dansk klasse efter at have været et år i modtagerklasse.
Min kone har flere gange udtrykt overfor mig, at hun gerne vil have at jeg adoptere hendes datter, fordi datteren er mere sikker her hos mig end i Thailand, hvis der skulle gå hen og ske moderen noget. Datterens fremtid er også her i Danmark, og hun anser også mig som hendes rigtige far. Det er jo en rigtig dejlig ting at få at vide.
Men hvordan foregår sådan noget? Skal man have gang i den helt store pengepung og årelange ventetider for at det kan lade sig gøre?
I følge min meget begrænset logik, så må det da om ikke andet være noget billigere at adoptere sin kones barn, end at adoptere/købe et barn fra anonyme forældre i Indien eller Kina, blot for at tage et par eksempler?