De nye regler går ud på, at børn mellem 8 og 14 år altid skal "integrationsvurderes", hvis deres anden forælder bor i samme land, som barnet hidtil har boet i. Tidligere gjaldt det kun, hvis barnet søgte opholdstilladelse mere end 2 år efter sin mor.
Det må antages at være ganske svært for ikke at sige umuligt for en mor og hendes barn at have større samlet tilknytning til Danmark end til deres fælles hjemland, hvilket i princippet er kravet i lovgivningen.
Så i praksis bliver det nok sådan, at der primært gives opholdstilladelse i de tilfælde, hvor det ville stride mod barnets tarv at meddele afslag og dermed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser herunder FN´s børnekonvention.
Her kan man formentlig skele ret kraftigt til, hvad der siden 2004 har været gældende for 15-17 årige børn. Det er beskrevet her:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... -og-18.htm
Altså bør mor og barn søge opholdstilladelse samtidig, og barnet skal have haft sin opvækst hos moderen. Så må ansøgningen antages at blive imødekommet, som det hidtil er sket for 15-17 årige børn.
Det hele er dog lidt af en "sort boks", da Inger Støjberg forud for lovens vedtagelse helt uhørt nægtede at svare på Folketingets spørgsmål om, hvor mange børn der er blevet "integrationsvurderet", siden reglen senest blev ændret i 2012, og hvor mange af dem der så er blevet fundet "egnede".
Dette er relativt vigtig information, fordi reglen blev ændret i 2012, så der udover barnets forhold også skal lægges vægt på begge forældres forhold. Hvilket vil sige, at der f.eks. kan tages hensyn til, om barnets far i Ukraine er uhelbredelig alkoholiker eller sidder i fængsel, og dermed er uegnet til at tage sig af sin datter.
Men ingen ud over Støjberg selv og hendes embedsmænd ved altså, hvordan den regel, som nu skal anvendes på langt flere børn, er blevet anvendt siden 2012. Og måske ved de det ikke engang. Hvilket jo også siger en hel del om seriøsiteten i lovgivningen eller rettere sagt manglen på samme.
