Barn med udenlandsk mor, ugift

[Danmark-Uganda]

Jeg har en søn med en kvinde fra Uganda. Barnet er født i Uganda. Vi er ikke gift, har ikke været samlevende og har heller ikke planer om det.

Jeg er klar over, at min søn kun har mulighed for DK statsborgerskab, hvis vi indgår ægteskab. Eller er der teoretisk andre muligheder?

Fx er det muligt, at han kommer til at vokse delvist op i Danmark? Vil det ændre noget?

Og hvor nemt/svært er det, at få ham familiesammenført til DK (uden mor)?

Hvor nemt/svært er det, at få besøgsvisum til DK til ham i forbindelse med samvær?

Tak på forhånd til de personer som evt. har mulighed for at kaste lys over denne specielle problematik.

[mh1]

1) Hvor nemt/svært er det, at få ham familiesammenført til DK (uden mor)?
Meget svært, hvis du ikke har forældremyndighed over barnet, og hans mor ikke er indforstået med at du får det. Læs her: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... der-15.htm

2) Hvor nemt/svært er det, at få besøgsvisum til DK til ham i forbindelse med samvær?
Nogenlunde nemt, forudsat at han har et pas og hans mor er indforstået med at han rejser alene. Læs her: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... besoeg.htm

Hvis du skulle pønse på at få barnet til DK og så indlede en forældremyndighedssag i DK for at få forældremyndigheden alene mod moderens ønske og vilje, så vil jeg ikke tilråde det. Domstolene er forsigtige med at gribe ind i udenlandske børns retsstilling, og vil da næppe overhovedet gøre det uden at moderen enten er tilstede eller repræsenteret ved advokat.

[Danmark-Uganda]

Tak for svaret.

En præcisering: der er ikke tale om en sag, hvor der er konflikter/uenigheder om hvor barnet skal opholde sig. Det er moren som ønsker, at barnet skal have sin opvækst i Danmark, og jeg vil gerne afdække mulighederne.

Jeg har faktisk overvejet at gifte mig proforma med moren, for at vores søn kan opnå rettigheder som barn af en dansk statsborger. Jeg har dog ikke lyst til at snyde systemet, så jeg er interesseret i andre muligheder.

[soreng]

Jamen så burde det vel ikke være noget problem at opnå forældremyndighed over barnet (det må gerne være delt forældremyndighed), og så indlede en familiesammenføring med barnet. Det kan jo egentlig gøres mens barnet er i danmark på besøg på et turistvisum hvis du vil, og alle papirer fra moreren er i orden først (tilladelse til at barnet flytter til danmark osv).

Hvis du ikke allerede har en del i forældremyndigheden, skal det jo så ordnes først. Hvordan man gør det I Uganda, må barnets mor næsten være den bedste til at undersøge.

[fundiver199]

Du kan sagtens søge om familiesammenføring af dit barn på lige fod med udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Det vil så bare kræve, at faderskabet bliver bestyrket på en eller anden måde f.eks. ved en DNA-test. Læs om reglerne for familiesammenføring af børn her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... /boern.htm

Bemærk reglen om såkaldt "mulighed for vellykket integration". I praksis betyder den regel i jeres situation, at I må vælge, hvor barnet skal vokse op, inden det fylder 8 år. Herefter kan I ikke omgøre valget i andet end helt ekstraordinære situationer, som f.eks. hvis barnets mor afgår ved døden.

Det er rigtigt, at dit barn bliver dansk statsborger, hvis du gifter dig med dets mor, også selvom I bagefter bliver skilt igen. Om det er at "snyde systemet" ved jeg ikke. Man kunne også se sådan på det, at det er reglerne, der ikke rigtig giver så meget mening i år 2012.

Hvis dit barn var blevet født i Danmark, var det blevet dansk statsborger, og hvorfor skal det egentlig komme dit barn til skade, at det blev født et andet sted, når hovedprincippet nu i øvrigt er, at dansk statsborgerskab tildeles efter "blod" og ikke efter "jord"?

Jeg må indrømme, at hvis barnets mor er med på ideen, så ville jeg ikke have dårlig samvittighed over at være gift med hende f.eks. et års tid for, at jeres fælles barn kan få dansk statsborgerskab på lige fod med alle andre børn af en dansk far og/eller mor.

Og navnlig er dette da super relevant, hvis I ønsker, at barnet skal vokse op i Danmark. Det vil da være super mærkeligt for det barn, når det når teenage årene, at det i modsætning til hovedparten af sine klassekammerater ikke har et dansk pas, selvom det bor hos sin far, som er pæredansker.

Mig bekendt har ægtepar hverken pligt til at bo sammen eller til at dyrke sex, så hvis I har lyst til at gifte jer af andre årsager, er det ikke engang ulovligt og dermed heller ikke at ”snyde” nogen. Det er kun ulovligt (pro forma), hvis barnets mor søger opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskabet. Dog skal du naturligvis overveje de konsekvenser, som et ægteskab har, i form af formuedeling, arveret mm. Og en grundbetingelse for anerkendelse af et ægteskab er, at I begge skal være til stede under vielsen.

Mig

[mh1]

Vælger du at gifte dig med barnets mor, for at løse nogle af problemerne kan andre derved opståede løses eller minimeres:

1) du kan indgå ægtepagt om fuldstændigt særeje - din ægtefælle skal dog skrive med under, da 'pagt' jo betyder 'aftale'.

2) arv kan minimeres ved at oprette testamente, således at barnet/børnene skal arve mest muligt, din ægtefælle kun sin tvangsarv.

3) du har RET til separation efter danske regler, når som helst. Ved separation bortfalder ægtefællens arveret. Efter mindst 12 mdr.s separation har du RET til skilsmisse. Dvs. din ægtefælle behøver ikke skrive med under på en ansøgning om hverken separation eller skilsmisse.

4) i forbindelse med separationen kan din ægtefælle skrive under på at du får forældremyndigheden alene, og på at det også skal gælde efter skilsmisse.

[Danmark-Uganda]

Tak for gennemtænkte og grundige svar. Det er en stor og værdifuld hjælp for mig.

[fundiver199]

Kan tilføje, at der efterhånden er mange eksempler på unge, som er kommet i klemme, fordi de ikke fik dansk statsborgerskab som børn. Reglerne for erhvervelse af permanent opholdstilladelse er således blevet meget restriktive, og det betyder, at et ungt menneske, der har levet hele sit liv eller det meste af sit liv i Danmark, som 18-årig kan risikere kun at kunne få en midlertidig opholdstilladelse, som herefter skal fornyes med mellemrum og i princippet kan mistes, hvis man f.eks. glemmer at søge om forlængelse rettidigt.

Og om ikke andet skaber det da en gevaldig utryghed. Og desuden er permanent opholdstilladelse et grundkrav for at kunne søge om dansk statsborgerskab. Så de unge, der er havnet i denne klemme, er afskåret fra at søge dansk statsborgerskab og kan dermed bla. ikke stemme ved folketingsvalg, de kan ikke søge ansættelse i politiet, og hvis de f.eks. er fra et land af Afrika vil de blive mødt med visumkrav i mange lande, hvor en dansk statsborger kan indrejse visumfrit.

Så hvis I ønsker, at jeres datter skal vokse op i Danmark hos dig, så mener jeg virkelig, at I meget alvorligt skal overveje at gøre det, der skal til for, at hun kan få et dansk statsborgerskab med det samme. Så slipper I også for al bøvlet med at søge om opholdstilladelse til hende og senere forlængelser af denne, indtil hun fylder 18 år og skal til at søge selv. Så er det bare med at hive hende hen på den danske ambassade og få udstedt et dansk pas til hende der, og herefter kan du så tage hende med dig i flyveren til Danmark.

Så selvom der selvfølgelig er en del papirarbejde forbundet med at gifte sig og blive skilt igen, er der formentlig på lang sigt mindst lige så meget papirarbejde forbundet med ikke at gøre det.

[Danmark-Uganda]

Jeg har lyttet til jeres råd, og jeg og barnets mor har besluttet at gifte os.

Er der nogen som har erfaringer med den videre proces - efter det punkt hvor vi har indgået ægteskab i Uganda (ikke DK). Går man til ambassaden eller skal ægteskabspapirerne først til legalisering i Danmark?

Indfødsretsloven paragraf 2 er meget klar: barnet (under 18 år og ugift) får umiddelbart dansk statsborgerskab ved indgåelse af ægteskab mellem dansk far og udenlandsk mor, men som sagt kan jeg intet finde om den videre praktiske proces.

[mh1]

Dokumenter skal legaliseres i det land, hvor de er udstedt, så din ugandiske vielsesattest skal legaliseres dernede.

Ligeledes skal du få barnets fødselsattest legaliseret, og så går du til den danske ambassade med de to dokumenter og får barnet registreret som dansk.

Sært nok står der ikke noget om lige det på den danske ambassade i Uganda's side, men det der står her, gælder også i Uganda:
http://nicaragua.um.dk/da/rejse-og-opho ... anske-pas/

Bemærk, at dit barn først får cpr.nr. når det kommer til DK.

[fundiver199]

Selvom I sikkert skal betale pr. dokument, kan I lige så godt sørge for at få legaliseret både fødselsattest og vielsesattest samtidig. Det er en temmelig standardiseret proces, som starter hos udenrigsministeriet i det land, der har udstedt dokumentet, og afsluttes på ambassaden for det land, hvor det skal anerkendes. Forvent at det kan tage nogle uger og koste jer cirka 600-700 DKK for to dokumenter + evt. rejseomkostninger til udenrigsministerie og ambassade.

Hvis dokumenterne ikke er udstedt på engelsk, skal de formentlig også oversættes, og så skal oversættelserne legaliseres samtidig med originalerne. Når jeg skriver "formentlig" er det fordi, det lidt afhænger af kommunens velvilje og personalets kompetencer, om de f.eks. synes, at dokumenter forfattet på fransk eller spansk er noget, de føler sig i stand til at forstå. Og dokumenter forfattet på et eller andet afrikansk sprog, som ingen kender i Danmark, skal selvfølgelig altid oversættes.

[Danmark-Uganda]

Rigtig mange har hjulpet med besvarelser på mit spørgsmål, og nu kan jeg fortælle, hvordan det endte:

Jeg valgte at indgå ægteskab med min søns mor i Uganda. Selve processen vedr. indgåelse af ægteskab i Uganda er noget kompliceret og den vil jeg ikke underholde jer med.

Men umiddelbart efter ægteskabet var indgået tog jeg på ambassaden i Kampala. Her blev jeg oplyst, at jeg godt kunne søge om bevis for indfødsret men, at ambassaden umiddelbart på baggrund af mit pas, mors pas, vielsesattest, barn fødselsattest og vores to underskrifter på en pasansøgning ville udstede dansk pas.

Jeg var meget lettet og overrasket, men når dokumenterne er i orden har man selvfølgelig også et umiddelbart retskrav på pas som dansk statsborger. Og det er han jo - vores søn - jf. lov om indfødsret.

Andre i lign. situation (dvs. med et barn født uden for DK) skal huske at tilknytningen til Danmark skal bevares og at der skal søges om fastholdelse af indfødsret inden det 22. år.

[mh1]

Tak for tilbagemelding.

En præcisering: hvis barnet HAR fået dansk statsborgerskab, og HAR boet i DK (= været tilmeldt folkeregisteret) på noget tidspunkt inden det fylder 22 år, så skal der IKKE nogen ansøgning til for at bevare det danske statsborgerskab.

Med indfødsretslovens ord: “§ 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år. Indenrigsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.”

Din plan var, at din søn skulle med til DK, og hvis han kommer det og bor i DK et stykke tid (der er ingen fast minimumstid), evt. også kommer i skole der, så vil der ikke være nogen risiko for at han mister sit danske statsborgerskab. Det vil kun kunne ske, hvis han har et andet statsborgerskab også, og der er meget tungtvejende grunde, såsom hans grove kriminalitet eller landsforræderi.

[Danmark-Uganda]

Tak for præciseringen.

Jeg har dog en enkelt indvending. Ifølge Ny i Danmark-hjemmesiden er der faktisk et minimumskrav til bopæl i Danmark. Læs her:

Ophold i Danmark af sammenlagt mindst 1 års varighed forud for, at du fylder 22 år, vil efter praksis være tilstrækkeligt til, at indfødsretten anses for bevaret. Tilsvarende vil bopæl i Danmark i mindst 3 måneder forud for, at du fylder 22 år, efter praksis være tilstrækkeligt.

[mh1]

Nej, det er ikke noget minimumskrav, det er blot en 'tommelfingerregel'.

Indenfor forvaltningsretten er der en læresætning, der hedder at man 'ikke må sætte skøn under regel'.

Det betyder, at
1) forvaltningen ikke må sige, at der SKAL være mindst 3 mdr.s ophold
2) borgeren ikke kan 'støtte ret', dvs. regne med at 3 mdr.s ophold ALTID vil være nok.

Forvaltningen SKAL skønne, dvs. bedømme individuelt, og må ikke bare sidde bevidstløst og tælle måneder, og så fratage en ung person statsborgerskab, fordi vedkommende kun har været i DK i 2 mdr. med bopæl, dvs. folkeregistreret.

Forvaltningen skal se på, om der er andet, der taler imod at fratage statsborgerskabet, herunder fx om den unge før sin 22 års fødselsdag jævnligt har besøgt familie som er bosiddende i DK, er kommet 2 mdr. før sin 22 års fødselsdag og er gået i gang med en uddannelse, blevet gift med en i DK bosiddende, eller på anden måde viser tegn på at NU ville knytte sig stærkere til DK.