Hvordan med CPR når vi bor i Thailand

Her kan du skrive om / søge information om, hvordan I får sammenbragte børn med til Danmark, når børnene ikke er danske statsborgere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Mr Karma
Indlæg: 3
Tilmeldt: 15.01.2016 12:34:43

Hvordan med CPR når vi bor i Thailand

Indlæg af Mr Karma » 15.01.2016 12:54:50

Hej allesammen.

Sagen kort :

Jeg er gift med en Filippiner og vi bor i Thailand. Vi er gift og har en skøn søn på knapt et år. Jeg har været inde på den danske ambassade og fået et (2 årigt) dansk pas til ham, hvor der ikke er de 4 sidste cifre på cpr. nummeret og dette fik jeg oplyst, skulle jeg have ved henvendelse på kommunen og der have fornyet passet, så langt så godt.

Jeg vil nu tage min søn med til DK og registrere ham der og så er der nogle spørgsmål, der presser sig på, så jeg håber at nu I kan hjælpe med følgende spørgsmål :

1 - Er han Dansk statsborger ?
1a - Også hvis vi efter kort tid flytter tilbage til Asien ?

2 - Jeg vil søge job i DK, kan jeg i mellemtiden søge bistand og børnepenge ?

3 - Får jeg (stadigvæk) børnebidrag, hvis jeg flytter tilbage til Asien ? eller er det betinget af indkomst ?

4 - Er det dumt overhovedet søge nogen ydelse, selv i en kort periode, hvis vi begge gerne vil bo i DK senere hen.

5 - Kan jeg få min kones fradrag, hvis hun ikke har CPR nr og eller hvis hun har CPR nr. (senere) men ikke opholder sig primært i DK ?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvordan med CPR når vi bor i Thailand

Indlæg af skaanebo » 15.01.2016 14:07:51

Cpr.nr. får man, hvis man bor i Danmark. Det har intet med statsborgerskab at gøre. Så sønnike får kun et cpr.nr., hvis han folkeregistreres i Danmark.

1. Ja, hvis en af forældrene er dansk, er sønnike også dansk (han har formentlig også filippinsk statsborgerskab). Dansk statsborgerskab får man ved fødslen, når en af forældrene er dansk. Det har intet at gøre med, hvor i verden man bor.

2. Kontanthjælp er ikke en mulighed, hvis din ægtefælle skal med til Danmark, og I søger om opholdstilladelse til din ægtefælle. Desuden kræves jo bevis på, at din ægtefælle ikke er i stand til at forsørge dig.

Mr Karma
Indlæg: 3
Tilmeldt: 15.01.2016 12:34:43

Re: Hvordan med CPR når vi bor i Thailand

Indlæg af Mr Karma » 15.01.2016 15:00:36

Tak for svaret.. Vedr. kontanthjælp var dette kun ment til mig i tilfælde af der skulle gå 1-2 mdr før jeg fik job, men hvis vi antager jeg får job fra "dag 1" hvilket jeg satser på, hvordan er jeg stillet hvis jeg kommer alene uden moderen ? Tænker børnepenge, vuggestue betaling osv osv.

Jeg ville max arbejde i 6 mdr (om året)inden turen gik tilbage, jeg vil bare gerne have han får tilhørsforhold til DK, samt jeg ved hvad jeg har at rutte med når jeg også betaler den anden vej så at sige.

Mr Karma
Indlæg: 3
Tilmeldt: 15.01.2016 12:34:43

Re: Hvordan med CPR når vi bor i Thailand

Indlæg af Mr Karma » 15.01.2016 15:13:11

Vi søger ikke opholdstilladelse til min kone, men vil måske om 15 år flytte tilbage pga skolegang.

Det er egentlig mest det vedr. børnepenge jeg er interesseret i og sikre min søn nogle rettigheder, hvis jeg pludselig gik bort e.l.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan med CPR når vi bor i Thailand

Indlæg af mh1 » 15.01.2016 18:28:49

Din søn får ikke nogen rettigheder, han ikke har nu, bare fordi du tager ham med til DK i et halvt års tid.

Børne- og ungeydelse får du måske heller ikke meget af:"For at få udbetalt fuld børne- og ungeydelse er det en betingelse, at du har boet eller arbejdet i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år. Dette kaldes optjeningsprincippet."

Og du får dem heller ikke med til udlandet, selv hvis du kan få noget:"Du kan ikke få børne- og ungeydelse, hvis du flytter permanent fra Danmark, medmindre du fortsat arbejder i Danmark."

Tjek her: https://www.borger.dk/Sider/Boerne-unge ... f6efe8a839

Når din søn ikke er født i DK, kan han risikere at miste sit danske statsborgerskab, hvis ikke I på en eller anden måde sørger for at han får en tæt tilknytning til DK. Tjek reglerne her:
(lige nu virker siden ikke her hos mig): http://www.justitsministeriet.dk/arbejd ... orgerskab/
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar