angående familiesammenføring og adoption
angående familiesammenføring og adoption
hvad skal vi gøre og hvilke papirer skal vi have for at jeg efter ægteskab i Danmark med min forlovede, kan sikre at hendes datter 5 år ( fader ukendt på dåbsattest / philipinerne ) kan få lov at blive i DK ( vi tager alle 3 til Danmark sammen - de har begge fået 3mdr.visum ) og at jeg adopterer datteren som jeg betrakter, som min egen datter, da jeg har kendt hende siden hun var ca 1½ og hun altid har sagt Far til mig.
Re: angående familiesammenføring og adoption
Adoption kan jo foregå i enten Filippinerne eller i Danmark, og hvert land har sine egne regler, så det kræver nok lidt forarbejde fra din side at sætte sig ind i, hvor det er lettest at få klaret papirarbejdet.
Re: angående familiesammenføring og adoption
Det vil jo så blive fra Danmark at det skal ordnes
Re: angående familiesammenføring og adoption
Og hvis der er andre som har brug for hjælp til samme kan man læse om det her
http://www.stm.dk/_a_1681.html
Adoption
Typer af adoptioner
Der findes tre former for adoptioner: stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner.
Det er vigtigt at identificere, hvilken form for adoption der er tale om allerede før ansøgningen indgives, idet der skal benyttes forskellige ansøgningsskemaer til henholdsvis stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner, og idet disse ansøgningsskemaer skal vedlægges forskellige dokumenter.
Hvis ansøgerne er bosiddende i Grønland, er det som udgangspunkt Rigsombudsmanden i Grønland, der behandler adoptionsansøgningen, og til hvem adoptionsansøgningen skal indgives.
Adoptionsansøgningen kan i Grønland udenfor Nuuk tillige indgives til det stedlige politi, som er i besiddelse af de nødvendige blanketter mv.
Stedbarnsadoptioner
Ved stedbarnsadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles (eller registrerede partners) barn eller adoptivbarn.
Stedbarnsadoption kan endvidere ske af en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn. Er ægteskabet ophørt ved skilsmisse eller omstødelse, kan stedbarnsadoption dog kun ske, hvis den, der ønskes adopteret, er myndig.
En person, der uden at være gift, lever sammen med en anden, kan ikke adoptere samleverens barn.
Stedbarnsadoptioner er kendetegnet ved, at barnet efter adoptionen betragtes som fælles barn af adoptanten og den forælder, der er gift eller har været gift med adoptanten.
En ansøgning om stedbarnsadoption skal indgives på dette skema. Ansøgningen skal vedlægges følgende dokumenter:
- ansøgerens fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest,
- ansøgerens bevis for evt. navneforandring,
- ansøgerens vielsesattest,
- barnets fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest,
- bevis for evt. navneforandring,
- dokumentation for forældremyndighed over barnet
- evt. bidragsdokument
- opholdstilladelse for barnet, hvis dette kræves
- evt. tidligere adoptionsbevilling vedrørende barnet
Udenlandske dokumenter skal vedlægges i original eller bekræftet kopi og ledsages af en autoriseret oversættelse, medmindre dokumenter er på norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Herudover kræves, at alle udenlandske fødselsattester legaliseres i overensstemmelse med den normale legalisering af familieretlige dokumenter.
Det er ansøgerens ansvar, at ovennævnte dokumenter foreligger i sagen.
http://www.stm.dk/_a_1681.html
Adoption
Typer af adoptioner
Der findes tre former for adoptioner: stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner.
Det er vigtigt at identificere, hvilken form for adoption der er tale om allerede før ansøgningen indgives, idet der skal benyttes forskellige ansøgningsskemaer til henholdsvis stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner, og idet disse ansøgningsskemaer skal vedlægges forskellige dokumenter.
Hvis ansøgerne er bosiddende i Grønland, er det som udgangspunkt Rigsombudsmanden i Grønland, der behandler adoptionsansøgningen, og til hvem adoptionsansøgningen skal indgives.
Adoptionsansøgningen kan i Grønland udenfor Nuuk tillige indgives til det stedlige politi, som er i besiddelse af de nødvendige blanketter mv.
Stedbarnsadoptioner
Ved stedbarnsadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles (eller registrerede partners) barn eller adoptivbarn.
Stedbarnsadoption kan endvidere ske af en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn. Er ægteskabet ophørt ved skilsmisse eller omstødelse, kan stedbarnsadoption dog kun ske, hvis den, der ønskes adopteret, er myndig.
En person, der uden at være gift, lever sammen med en anden, kan ikke adoptere samleverens barn.
Stedbarnsadoptioner er kendetegnet ved, at barnet efter adoptionen betragtes som fælles barn af adoptanten og den forælder, der er gift eller har været gift med adoptanten.
En ansøgning om stedbarnsadoption skal indgives på dette skema. Ansøgningen skal vedlægges følgende dokumenter:
- ansøgerens fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest,
- ansøgerens bevis for evt. navneforandring,
- ansøgerens vielsesattest,
- barnets fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest,
- bevis for evt. navneforandring,
- dokumentation for forældremyndighed over barnet
- evt. bidragsdokument
- opholdstilladelse for barnet, hvis dette kræves
- evt. tidligere adoptionsbevilling vedrørende barnet
Udenlandske dokumenter skal vedlægges i original eller bekræftet kopi og ledsages af en autoriseret oversættelse, medmindre dokumenter er på norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Herudover kræves, at alle udenlandske fødselsattester legaliseres i overensstemmelse med den normale legalisering af familieretlige dokumenter.
Det er ansøgerens ansvar, at ovennævnte dokumenter foreligger i sagen.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: angående familiesammenføring og adoption
Adoption har ikke noget med datterens ophold i Danmark at gøre. Stedbørn får ikke dansk statsborgerskab ved adoption, så under alle omstændigheder skal der søges om en opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen for, at hun kan bo her.
Læs mere her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... der-15.htm
Læs mere her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... der-15.htm
Re: angående familiesammenføring og adoption
Super
Jeg har forgæves forsøgt at få styr på, hvornår man kan få børnepenge, når barnet kommer til Danmark sammen med moderen - jeg er ikke biologisk far
Jeg har forgæves forsøgt at få styr på, hvornår man kan få børnepenge, når barnet kommer til Danmark sammen med moderen - jeg er ikke biologisk far
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: angående familiesammenføring og adoption
I så fald gælder optjeningsperioden på 2 år til børnecheck, som VKO fik vedtaget, lige før de mistede deres flertal, og som trådte i kraft 1. januar 2012.
Desværre har der ikke kunnet opnås flertal for at afskaffe dette optjeningsprincip, fordi Enhedslisten er utilfreds med, at grænsependlere kan få dansk børnecheck til børn, der bor i opholdslandet. Og derfor vil Enhedslisten ikke stemme for en komplet afskaffelse af optjeningsprincippet, selvom de egentlig er imod det.
Regeringen på den anden side kan ikke imødekomme Enhedslisten, fordi det er fastlagt helt klart i EU-forordningen om koordinering af sociale sikringsydelser, at grænsependlere har ret til børnecheck i det land, hvor de arbejder og betaler skat, såfremt den er højere end den børnecheck, de evt. modtager i bopælslandet.
Det betyder konkret, at hvis mor arbejder og betaler skat i Polen men far i Danmark, så skal Danmark udbetale differencen mellem polsk og dansk børnecheck. Tilsvarende hvis far arbejder i Sverige og mor i Danmark osv.
Sådan er forordningen indrettet, og da den har direkte retsvirkning i Danmark, er den de facto at betragte som gældende dansk lov. Sagen er således gået i politisk hårknude, fordi regeringen ikke vil bryde loven, og Enhedslisten vil ikke acceptere, at loven er, som den er.
Desværre har der ikke kunnet opnås flertal for at afskaffe dette optjeningsprincip, fordi Enhedslisten er utilfreds med, at grænsependlere kan få dansk børnecheck til børn, der bor i opholdslandet. Og derfor vil Enhedslisten ikke stemme for en komplet afskaffelse af optjeningsprincippet, selvom de egentlig er imod det.
Regeringen på den anden side kan ikke imødekomme Enhedslisten, fordi det er fastlagt helt klart i EU-forordningen om koordinering af sociale sikringsydelser, at grænsependlere har ret til børnecheck i det land, hvor de arbejder og betaler skat, såfremt den er højere end den børnecheck, de evt. modtager i bopælslandet.
Det betyder konkret, at hvis mor arbejder og betaler skat i Polen men far i Danmark, så skal Danmark udbetale differencen mellem polsk og dansk børnecheck. Tilsvarende hvis far arbejder i Sverige og mor i Danmark osv.
Sådan er forordningen indrettet, og da den har direkte retsvirkning i Danmark, er den de facto at betragte som gældende dansk lov. Sagen er således gået i politisk hårknude, fordi regeringen ikke vil bryde loven, og Enhedslisten vil ikke acceptere, at loven er, som den er.